Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stadigt og Fornuftigt udenfor samme. Det Til-
fældige er at betragte som Hullerne eller Mellem-
rummeue i alt Nadvendigt, ligesom Porertte iMm
terien: thi ttdett Porer gives ingen Materie, men
det ere dog ikke detn som constituere den. Alt For-
nuftigt indeholder ett Mattgde Combinationer sotu
følge af dets Begreb, ttteu forndett disse indeholder
det endnu en Mængde andre som intet have at
gjort med Begrebet, sotn altsaa ere noget lldvendigt
i Forhold til dette, d. e. noget Tilfældigt. Selv i
det allerfuldkomneste Værk, f. Er. i det sljouneste
Digt, er der meget Titfteldigt, som en Oversætter
ikke bar efterligne-. Men fast ogsaa, at der gaves
et Digt, hvori alt var saaledes udttettkt, at intet
Ord deri kunde ontbhttes med et andet, saa vilde
det dog være tilfaldigt, om man, ved at læse bag-
loends, eller ved at forbinde de forste Bogslaver i-
hver Linie, maaskee fik en egen Mening ud, thi
denne Contbinatiott ligger udenfor Digtereits Be-
greb (forudsat at hatt ikke har villet skrive et Aeror
stiehon eller noget lignende); men fra en anden
Synspunkt er den ikke tilfældig, thi da hvert Ord
i Digtet er valgt tned velberaad Hn (ifolge Forud- ;
seetningen), saa er det jo uodvendigt, at Begyndel-
sesbogstavertte til disse nedvendige Ord tnaae·dauue
netop denne npdvendige Forbindelse. Ligeledes er
det tilfældigt, om den der valter et Glas Vand,
kommer til at danne en regelmnszg Figttr paa Bor-
det, thi dette var ikke hans Hensigt; ttodvendigt
blev derimod det samme ved Glassets og Bordets
Figur, ved Vandets Qvantitet, ved den Bevægelse
i Musllerue, som valtede det o.s.v., men alle disse
Grunde falde udenfor det handlende Subjeet, og
ere altsaa tilfældige med Hensyn paa ham, stjvttdt
i sig selv nødvendige. Man seer heraf, hvorledes
man kan forene de to Sætninger, at Meget ak
tilfældigt- og at Intet er tllfældigt. Alt hvad
som falder udenfor en Tings Begreb, er tilfældigt
for denne, men nodvendigt i andre udvortes For-
bittdelser·
Et interessanteee Exempel herpaa afgioer vor
borgerlige Forfatniug. Saaledes ere f. Cr. Lovette
mod Tnveri fornuftige og nodveudige, efter-sont de
fremgaae af Begrebet om Eiendoms-ret, som Sta-
tett bør beskytte. Men naar en Tvv ntt studerer
Lovgivningen for at lmre at stfale saaledes at Lovett
ikke kan naae henn, saa ligger Muligheden af denne
Kunst ene og allene i de tilfældige Forbindelser som
existere ved Siden af de fornuftige, og udgjore li-
gesom det tomme Rum i Loven, ganske som Po-
rerue i Materien. Vel kan denne Ufuldkommen-
hed ved de borgerlige Love demonstreres som ned-
veudig, men da det er en Ufuldkommenhed, sact
falder dett dog udenfor Lovetts Begreb, og er fol-
gelig tilftrteig for denne.
Tilfældet er nemlig et Begreb sotn i fitt Ud-
vikling itte er kommet længer end halvveis. J
det sande Begreb danne Frihed og Nodvendigx
hed en indvortes Eenhed. I Tilfældet gives nu
ogsaa Frihed og Rvdveudighed, thi det subjective
iMomeut er den frie Side af Tilfældet, ligesotn
det objeetiee er dett uodvendige Side deraf. Men
.disse to Momenter, langt fra at danne en ind-
oortes Eenhed, ere meget mere i Strid med hitt-
andeu; thi iTilfeeldet fremgaaer ikke Frihedett af
9iodoendighedett, og Redveudigheden ikke afFrihedeit,
men begge ere fremmede for hinanden, og forbinde
sig til en blot udvortes Eenhed, hvorved først den
rette Coufusion opstaaer, thi dette Subjeetive ho-
ker til et andet Objectivt end det, hvormed det er
forbundet iTilfasldet, og omvendt. Dett Frihed f.
Er., hvormed Tvvett vil stjæle, slutter sig til Lo-
vens Nødvendighed, som er hans forbi-yderste Vil-
« lie direete modsat, eftersom det ikke er af Tyveus,
men af Statens Frihed at Looett er fretngaaet.
Tilfældets Udvikling til det sande Begreb skeer alt-
saa oed dets Tilitttetgjarelse, idet hvert af Elemen-
terne følger dett udenfor Tilfældet værende srterkere
Tiltræknittg af det Fornuftige-
Tage vi Hensyn paa dett allerede tilforn i dette
Blad, ister i Ro. 11, omtalte Triplicitet i alt Logisk,
nemlig det Utniddelbare, det Dialectifke og det
Specitlatine, saa finde vi at Tilfældet er ganske
og aldeles dialektist, nemlig derved at det indehol-
der to modsatte Momenter-, sotn danne en blot ud-
vortes Eenhed, eftersotn det ene endnu er fremmed
for det andet. Det er saaledes selv tilfældige-,
om en Sophist, der udover Dialektikett sont en
selvstændig Kunst, beviser dette og hiint, eller vnt
han beviser det Modsatte deraf, thi alt lader sig
lige godt bevise, d. e. fastsætte ved et udvortes
Apparat af Slutninger og Shllogisttter. J Til-
fældet er ogsaa det ene ligesaa muligt som det an-
det, ja Tilfældet er selv ikte andet end Begrebets
Dialektit, som er bleven phteuotnen og virkelig el-
ler evucret· Naar den speculative Fornuft bemoegr
tiger sig det, saa tilintetgjort-3 det; men saalattge
det bliver hvad det er, katt det, som sagt, tjene os
til en anticiperetIudsigt i det, hvortil vi ikke kjende
dets speculative Grund. Men kun da vil denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
