Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ling af et sjeldent Slags. Han har for flere Aar
siden mistet sin eneste Datter, hvis Tab skal have
gaaet ham troet-. Siden den Tid har han anvendt
hvad han eiede og erhvervede paa at kjobe fat-
tige tre til sireaars Pigeborn reent ud af Forel-
drenes Huus, og paa sin Bekostning lade dem op-
drage hos ansteendige Familier paa Landet. Naar
han sit saadant et Barn sat, gav han det fin af-
dsde Datters Navn, lod det fuldsteendigt forshne
med Klader og satte det da i Pension, uden at
Foraldrene siden erfarede det allermindste der-
om. Det blev opdraget som hans, og naar et
godt Parti var at gjore for det, sit vet 500 Da-
ler af Jvden, som et Laan, han kunde forlange
tilbage, naar det faldt ham ind. De vidste ikke
at de havde ham at takke for noget. Det hedder
at den gamle erdle Jode skal i en Række af 40
Aar have opdraget, forsorget og udstyret 80 Piger
bornz han har bestandig havt hemmeligt Opsnn med
dem, og det skal have været Sorgen over eet af
disse Pleieborns slette storsel, som har foranle-
diget en Yttring til en gammel Søster, han har
hos sig, hvorved den brave Oldings hemmelige An-
vendelse af hans Formue er kommen ud. Salte-
ren, som syntes at hendes faa ringe anseete Bro-
ders Hvimodighed ikke burde staae sotn Lyset under
Skjerppen, har bragt en gammel Cassabog». hvori
alt hvad der angik denne Arrikel, hvilken Joden
havde behandlet som en Handelsasfaire, stod opteg-
net. Rebekka hed alle Pleiebvrnene, med Tilnavn
af Byen hvori de opdroges, eller af Kredsen, Di-
sirirtet o. s. v. Det opdagedes derved, at flere af
Rebekkerne havde varet anseete Mands Koner. Een
lever her i Berlin sam heedret Ægtefolk af For-
standeren for eet af Hovedstadens betvdeligste Han-
delshuse, med hvilket den gamle Jøde ofte slod i
en Slags Forbindelse ved sin Kludehandel, da Hil-
set have flere Papiirfabriker. Hvilken Resignation,
aldrig at tilkjendegive, eller ved een eneste Yttring
forraade til Nogett hvad Forhold han stod i til Ott-
sets Frue, som maaskee ofte saae den gamle uan-
seelige Mand komme og gaae uden at hun drvmte
om hvad hun var ham skyldig. Saaledes skal han
have havt sin Gang l flere Huse, hvor hans Pleie-
born boede som Huusmoder og agtede Koner. Det
er efter hans Dob, som iserr forooldtes ved Sorg
over at eet af hans Barn udarter i saa hei en
Grad, at han traf hende, efter at hun forgjeeves
havde varet l tre Aar efterspurgt og sagt om af
spleieforerldrene, paa een af Berlins Gader sont
een af Hovedsiadens gemeneste Skioger, at hele
denne eedle Svoes Vandet er kommen for Lyset.
Om Forholdet imellem selskabellg og
intelleeeuel Culeur.
V-
Ved Misforhold imellem Menneskets Erkjendelse
og dets Virkekreds ville de veldadige Kræfter blive
sttlgteslise, og andre ville ved vilkaarlig og ufor-
nuftig Anvendelse lede til Forstyrrelse og Undertryk-
kelse. Saaledes kunne Herskesyge og Fanatisme
ikke tænkes uden en snaver eller forvirret Erkjen-
delse; thi den der blot vil gjvre sin Mening gjel-
dende, erkjender ikke Daarligheden af en Virksom-
hed, der tilintetgjort sig selv, men vilde ved en
bedre Indsigt istedet for blinde og viikaarligt at ane
vende sin Kraft, svge at indgribe iMenneskehedens
Plan; Fanatikeren, der ingen Forskjel seer imellem
det meer og det mindre Rigtige, og ved den ube-
tydeligstc Modstand eller Meningssokskiellighed troer
at burde benotte ethvert Middel til at redde hvad
han anseer som Menneskehedens hviesie Gode, kan
ikke andet end forestille sig denne som en Vold
imellem et godt og et ondt sprincip, og da Liden-
skaberne opvækkes ved Frygt for Tabet af et Gode,
er enhver Fanatisme og Jntolerans, saavel den po-
litiske som den videnskabelige og religiafe, der so-
ger at gjvre sine Meninger gjeldende ved Tvang el-
ler med Lidenskab forsvarer dem, ikke blot uforme-
lig med en sand og klar Erkjendelse, men vidner
ogsaa om Mangel paa Tillid til Sandhedens Kraft,
og om Svaghed i Overbeviisninger, der saa let
kunne meddeles eller tilintetgjøres. Jo fuldkomnere
Erkjendelsen udvikles, jo tvdeligere indsees, at Or-
den og Frihed ere uadskillelige, og at disse ude-
lukke Tvang og Vilkaarlighed. Jo mere Sandhe-
den er udbredt og jo klarere Maalet for Alle og den
Enkelte erkjendes, jo fuldkomnere Harmonie vil da
fremkomme mellem Alle, og jo sriere vil Enhver
kunne virke i sin Kreds. Saaledes ere Theorie
og Praxis paa det noiesle sammenknyttede, og li-
gesom den fornuftige Virksomhed er utankelig uden
Erkjendelse, saavel af de Sandheder der ere almin-
delige og fælleds for Menneskeheden, som af en-
hver Enkelts individuelle Forhold, saaledes vil og-
saa Erkjendelsen ikkun ved Virksomhed kunne ud-
vikle sig og frembringe Eenhed, Kraft og Tillid ttl
Fremtiden. — g —-
serfendes, lfolge Kengellg allernaadigfk Tilladelse-
med Poslen overalt i Danmark og Hertugdsmmerne—
Trykt hos Diteetenr I. Hostrttp Sehttctz, sørgelig og Universitetselsogteykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
