Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Genlen fo unverschamt, so dummdreist in die An-
genk Wie die Holden steh die Angen riebenl wie
sie sieh rauspertem und endlith mit versinsterten Ge-
sirhtekn davott flogenl Virt, fiinf Mahl habe ich
dennoth geschn, dast sie ruhig, ihrer tvitrdig, un-
gestdrt hineingezogeu sind; da ruf ihucu aber aueh
der Tougott selbst, von innen heraus den rauhen
Wind besiegend, sein harmonisthes Komm! Komml
eutgegen, und munter hitpfend, den ruhigcn An-
genbliek benutzend, sthwangen stth die Lieblichen
hinein. Mehrmals kamen ste zufrieden, strh eng-
liseh tiber ihre Priesier besprechettd, wieder heraus.
Nur einmahl — sie hatten Nurinahall gehdrt —
kamen sie tautnelnd, einzelu, einander vort der
Seite fernher anblickend, ganz verdntzt vom Tein-
pel ans. Jch staunte ste an. Sie katnen mir —
wie sdll ieh’e Dit sagen? —- ste kamen mir wie
brannnveinsbetrnnkene Bauerdirnen vor. Sie ivirs
belten stch in niedrigen Kreiscn, Anfangs auf dem
Plage, eine Zeitlang herum, ivurden nach und nach
leithter, schloffen stch dithter an einander, umfasten
stch endlich tvieder gdttlichschtvesterlich, und mild wie
reine Flamtnen in einander zerfliefsend, entsehwank
den ste meinem entztickten Blickel’«
NB. Nttrmahall et nemlig saa skrækkelig over-
leesset med Larm-Musik, saa Mennesker blive for-
tumlede af den, end sige de siiutboggede Mnser.
Mit Folgeskab seer ikke interessant ud, og la-
der kun til at kunne komme i Liv, naar Talen er
om at drage den Ting i Tvivl, at Berlin concen-
treret i sit Skjød den hele tnltiverede Verdens Cul-
tur, i Kunst som iVidenskab. Jeg talte lidt med
Musikeren i Aften paa Theatret. Men det var da
intet Under, at Mennesket kunde blive eralteret ved
Ting, som der blev sagt ham. Han stod nemlig i
PaaklædningsxVeerelset hos Weisz og gjorde Stat-
eatoxStrag paa en Violin, vaddende om Aftens-
mad med to Andre, at dem kunde hatt gjøre med
hvad Bue det skulde være, hvorpaa man bragte hatn
en Contrabastue. Derooer blev han vred. Men
man opfordrede ham til at holde Ord eller give Af-
tenvmadem Han var naragtig nok til at prsve
paa at staccatere med Bitexuhpret, tuett blev leet
ud og maatte ud med Aftensmad. — Haml Hu-
meur til at vare brav Reisende tar jeg ikke vente
mig meget af. Han bliver, hed det paa Theatret,
lige fra Resianrationen fulgt Kl. 4 til Vognsl —
Naa, det kan jo gaae meget brav derfor. Vare
der ntt maa forefalde noget som jeg kan fare ind i
nærværende mit DagbogsyBrev.
—
Det var nu Historien om Kjelderfolkene der-
ovre. Ja — men den maa jeg oversatte efter Vert-
indcns, Mad. Werner-, Fortalling, thi paa hen-
des fortrastelige Berlinsk at foredrage den, det er
jeg ikke istand til. Jeg sad og skrev ved Vinduet,
og hvrte, som jeg oftere har hert, Folkette derovre
fkjeudes frogteligen. Da kom Vertittden ind: «Asch
Herr Jeh! juter jroser Jottl jransames Spekm
kel wiederl Sieh mahl!" — Jeg kom til Vinduet.
Manden derovre kom ud af Kjetderett og havde sin
Kone i Haaret, og en Pudel havde ham iBenene.
Hele Fortouget midt ud paa Gaden var fuldt af
Tilskuerr. Blandt disse mærkede jeg, lForbigaaende
sagt, et Ægte-Par, der stod meget andagtig og til-
skuede Asseiren· Da Kieldermanden sik sparket
Hunden vak, saa gav han stg til med en Slags
Tamp at mishandle Konen skjeudigcn. Men den
Kone, som stod blandt Tilskuerne hos sin Ægte-
mand, tog sin Arm fra ham, traadte hatn nu un-
der Qinette med Raoerne i Siden, og saavidt jeg
kunde stntte af hendes Mine og Gebærder, sagde
hun: Saadan skulde jeg gjøre ved Dig. — Man-
den vendte stg tvaer og gik; hun bag efter, mukt
kende. En lang Reebstagerdreisg endte Scenen mel-
lem Kjelderfolkette paa en god Maade. Sotn Man-
den er ivrigsi ifærd med at smare paa, gaaer den
raske Dreng bag ved ham og slanger ham en Krands
Hhsstug, han stod med, om Halsen. Han trak
rask til, og baglands faaer han Krabatett trukken
om, saa at han faldt lige idet just der værende
brede grdnbetkttknc Basstn, hvortil Gadeeommissais
ren havde ladet Rendestenetl vore. Der blev nu
en uendelig Jubel mellem Folket. Konen reddede
sig imidlertid ned i Kjelderen, og Manden slap ikke
Pobelen af Hander« fvr han gav sit Ord paa, at
lade Konett vare i Fred. Skuleude som eu Hen-
setyv, listede Slubberten sig ned. Folket adspre-
des efterhaanden, lidt efter kommer han ud ganske
pndset, seer stg om til alle Sider, og med eet Sat
er han om Hjernen »’Nttn jeht der oersluehte Tert-
felsmensch," sagde min Madante: "Asch Jottl o
Jottt Run kann er Kegel fchiebeti, so’n Ra-
benaasl nath so’n Assairel — O jeh! o jeht» —
Da jeg nrt neiere begyndte at spørge hende ud om
Folkene derovre, fatte hun sig op paa Komoden og
fortalte mig folgeude. Men som sagt: Du maa
tænke Dig hendes ægte Berliuer-Foredrag, saavel
i Sprog som Still:
«Hun er et maiet fornem Fruentimmerl vist
er hun saa! hun var en Slags Jubernatlgt (Gou-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
