Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa skal vores Mitehell (Madame Werners Sted-
sen) tage hende. Hun er nu gammel og kan jo
llte leve længere end som en ganske kort Tid, saa
gjor han et andet smukt Parti med en tjon ung
Pige, som er hans Kjæreste; men hvad kan det hjelpe
uu, de har intet noget, nogett af dem? Nei der-
for spekulerer jeg som faa: fotst den Gamle, naar
hun bliver skilt fra siu bralendee Hoane derovre,
og saa kan han i Guds Navn siden faae sitt Kjer-
reste, naar saa vor Herre kalder hendr, om hun
har Penge, —- men hun hari"
Saaledes lod aeeurat paa Dansk Madatne
Werners Fortælling paa Berlinsk. Ov Dig nu
paa at fretnsige dett ret i naturligt Sladder-Kiel-
linge Foredrag, den er meget god til at bruge en
Aftett naar man er bleven leens for god Snak-
Ellers leerer ntan heraf, hvor meget matt maa vogte »
sig isar for ugifte Frttetttimmer, enten de tttt ere
Jubcrnangter eller hvad de ere, at lade sig af ro-
mantiske Situationer forlede til at give LEgteskabs-;
koster fra sig. Htttt har dog vidst været greben af;
det Eensomme i denne vilde Havnat, af Maanen;
og Stjernerne for oven, for neden, og alt saadant.
nogetl Resierionertie behage Du at besvrge selv.«
l
Om det materialistiske og idealistiskes
Prineip i Sproget. l
tu. i
Det synes altsaa som at R har i det latinskex
Sprog været den egentlige Typtts for Beneegtelsen.s
Det danske Nei er udentvivl selv dannet af dette,
n og tia, det samme som ja. Saaledes synes ong
saa det tydske Nichts at vare sammensat af Nicht’
og Etwast Nientand opleseo i nicht iemand,,
nirgends i nicht irgend. Dette n, som i alle
disse Sprog, fra det islandske til det latinfle, er
Beneegtelsens Tvpus, blev nu formodentlig, naar
det stod foran en Consonant, understottet af en Vo-
cal, fordi det ellers itte kunde udtales; f. Cr. i
inlinitns. Denne Vocal, oprindelig et i, bleoi
de nordiske og gcrmaniske Sprog forandret til n,
og i de første faldt endog den vasentlige Consonant
bort. Ved udvidet Brug blev nu denne Stavelse
in eller utt ogsaa brugt foran mange Ord, der be-
gynde med Voraler« og kunde have nok af det
blotte tt. Saaledes skulde man paa Tydsk ikke sige
unendlich, men nendlich, ligesom man itte siger
unirgendo, men nirgendo. J det Graske har
n ligeledes varet Veneegtelsens Tppuo, der, staaende
foran en Consonant, blev ligeledes nnderstottet med
en Vocal, her et a, som ioitaiwztosn Men i
mange Tilfælde blev n, under Navtt af Alpiin
privativum, allene tilbage, ligesom tt i de nordit
ske Sprog. Vilde man tillige antage, at dette q
allerede i sig selv havde en benagmtde Betydning,
saa vilde dette ikke allene ved de anforte græske
iNergtelser paa ei blive sandsynligt, men ogsaa ved
Betragtning af det tilsvarende latinske i, f. Ek. i
immo, i det danske ikke, ja selv i det tydske im-
tner, thi hnppigen gaae, ligefotn i Philosophien,
saaledes ogsaa i Sproget, de positivt og negative
Begreber over i hinanden, fordi ethvert Begreb
indeholder sin egen Negation. Saaledes s. Er-
de franske Regationer pas, point, rim, der alle
ere positivt Begreber, thi pos betyder et Stride,
poiut et Punkt, og ricn en lille Tittg, latinfkr
kecukaz hvorfor ogsaa ingen af dem benægter i og
for sig selv, men forst ved et tilfoiet ut-. Selv
det græske omi-, som er bekræftende, tunde vel vare
det samme Ord som det danske nei, der er benæg-
tende.
En anden Tpptio er det sporgende Hv, f. Er.
hvor, hvad, hvilken. Dette hv er det samme
som det tvdste og engelske w (f. Cr. i de tydske Ord:
wo, wann, wie), og dette er igjen det samme
som det fraliste on; thi det engelske Edwaril ud-
tales ganske (hvad Vil-Lyden angaaer) som det fran-
ske Belonart1; ligeledes det engelske Wcst (paa
Compasset), som det franske 0uest« Men dette
oti er nu i det franske Sprog selv et Sporgeord,
og betyder hvor (9ü). J det italienske dat-o gaaer
det over tit or, og taber sig tilsidst i de spanske
Ord don-ia. otioude. Men i Latinen ere nbi og
utrtnn igjen Sporgeord.
Iorsendeo, isolge sangellg allernaadigst Tilladelse,
med Hosten overalt i Danmark og pertugdstnraekno
,- —
Visit llgtblss lldkvmmtt hver Mandas o sredaq, og tildringei substridentertte her istaden for 1 Udvik. ( Mik. s- o s’.
«oattaliter. I ·Vraninitserne er Qttsen 1 Ro ir- 3 Mi- 12 f- Sslv aoartaltter. Substrsption modtaget det Udglverett, og i ko-
Vindserste paa samtlige Oosteomtstoirer·
, Cratrardelle fra Srtoskriotiotsen meldte- ud ioeren « Dage for det nv Ammle
Bidrag til strdrdttelse i Blodet- bedeo afleoerede boe udgioekea, voende paa Z
Begyndelse.
joruet af Adatiralgaden os Zortnusimdet
No. tos, anden Sat.
Trykt hos pietetene I. Hostrup Schaw-
songelig og Uaidersitetisisogttvkket»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
