Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg blev reent fortumlet, og i det jeg vilde frelse
mig ud af Hvirvelskhen ved at lobe bort, rcudte jeg
lige med Hovedet imod et Hjerne af Palladset, saa
Ilden stod ud af mine Øine. Nu gik der et Lys
op for mig; og da jeg kom hjem, saa fortalte vor
Stedson, Hr. Mitchell, mig, at det kunde gjerne
vare, det havde vteret Frederik den Anden. J
hans levende Live havde han aldrig kunnet ndstaae
de Lardes stoptiserende Miner og Bemærkninger
over bemeldte Juseription. Engang havde han fra
Slotsvinduet seet Een som standsede og loe, da han
læste: Nutrimcntum spiritns. Han gik ned i Slots-
porten, og kom ukjendt i Snak med Manden-
Denne sagde: «Det er slet Latin, jeg gad dog vidst,
hvem der har besvrget den tossede Jttseription."—
"Det har nok Kongen selo,« sagde Frih: nhan
paastaaer, i hans Tid var det godt Latin.’« —
"Saa hils ham," sagde Manden, "og stig, at ef-
tersom han har al den Berommelsty han som en
dygtig Konge, en stor General og klog Statsmand
kan forlange, saa kunde han gjerne overlade sine
Magislre Æren for Opfindelsen af en Juscriptiott
paa sit Bibliothek." —- «Siger J det?" svarte Fritz
i
med bistert Aasytte "Jeg er selv Kongen, J taler
saa ubeskedent til. Hvad skal der da staae? Rn?«
—- Men Manden var bleven saa forblosset, at han
ikke var istand til at sige Ordet. Kongen vendte
ham Ryggett og gik vred fra ham. Den arme
Lærde stirrede forvirret saalange efter Kongen og
hans Nutrimcntum spiritas, i det han gik over
Pladsett, at han lob lige ud i Spreen. Først da
han stod i Vand og Dund indtil Halsett, skreg han:
"ingenii." —- Men Kongen, sotn siden hørte dette,
meente at det var ikke llntagen vardt at benytte sig
af et Raad, som var fundet i Spreens Mndder,
og lod den gamle Juscription·staae. —
Nu bare en liden Kunst-Samtale med U, saa
et Par Ord endnu, og saa pakke vi ind baade dette
og os selv. Jeg saae i Gaae med « et Malerie,
som hang paa Vaggeti hos Resianrateuren, hvor
jeg spiser til Middag: Jeg. Kart De forklare mig
hvad den Bevægelse vil sige, Figur-en der gjor? —-
«. Bevægelse? Den rører sig jo ikke af Stedet.-
Jeg. Jeg mener — — dett Stilling, hvori Hun
staaer, udtrykker jo en Bevægelse, og hvad siger
den? —- ". Ahl ja det er en skrakkcude Stilling.
— Jeg. Ja vist, det er meget sandt, mett hvor-
for er hendes Stilling bleven strækkende«3 Seer
De, der sidder en stor Fltte, den er hun bleven
bange for. — ". Hvor? — Jeg. Jh der! der
sloi den! — «. Ja saa Gud! det gjorde den jo
ogsaa. — Troer Du jeg lyver? Er ikke denne Sam-
tale bogstavelig sand, saa gid jeg aldrig maa blive
troet af Dig eller nogen. Og dersom Du troer at
» spasede, saa feiler Du.
Een Ting tnaa jeg endnu meddele Dig. Min
Afsky for Smaatyrauuer kjender Dit; for de store
ogsaa; men her er nu kun Talen om smaa. —
Nye Borgemestere i Smaakjobstader falde saa ofte,
om de endog som Studenter og Candidater vare
ganske gode fredelige Fyre, til at blive grumme
Borger-Tyranner, naar Skjebnen kalder dem til at
være Stads-Styrke i det Smaa. Du veed jo nok
ham i U, som vi begge kjendte, som just udmær-
kede sig ved den sjeldne Borgermesier-Condttite, at
han lvb omkring i Byen og skar Vognskagler itu
egenhaendig, pryglede Bonder fordærvet, mishand-
lede frugtsommelige Koner, som bortfaldt om at er-
holde som en Naade hvad der var simpel uafvis-
puteerlig Ret, saa at det gik paa Livet las, idet-
mindste kostede det et ufodt Barn sit; han lob, kort
sagt, om som en uvane Tyr — for at holde Or-
den i Byen; slog Borgerne halv tildvde, for at
bringe Liv i Borgerskabetz pryglede Damer og
Herrer, Oldinge, Born, Præster og Leviter o.s.v.
Du erindrer Dig nok de mange Historier, vi hvert
Aar horte, naar vi besøgte ". Det var nu i de
Tider. Nu er jo alt saadant langt bedre. Herma-
nitet og god sindig Condulte er noget, hvori nu
alle unge Borgemestere der i Landet udmærke sig,
og det er jo sardelee behageligt. Hvad jeg nu
vilde sige: Du erindrer Dig altsaa nok hvor man-
gengang jeg, naar vi horte om ....s Crcesser i
forrige Tider, anskede: Giv jeg var stærk! gid jeg
var Kongel eller: gid jeg var Atntmand bare! —-
Herre Gud! Her iBerlirt skulde jeg da opleve Fyl-
destgjorelse for min Afsky og tniu saa tit saare-de
menneskelige Foielse. En lille Borgernester i »-
skal veere paagreben, en Fyr aldeles i ovenmeldte
Stiil. Han har ofte varet paa Spil, men ved en
Leilighed, hvor mange Mennesker vare samlede, er
han gaaet omkring og har deelt Prygl ud med sin
Stok. Handelsesviis kom han til at staae en ung
Borgers Kone Armen itu. Manden sagde: De
maae ikke staae saadan, Hr. Borgemesterl —- Maa
jeg da slaae saadan? svarede denne, og drev den
stakkels Mand een over Hovedet, saa han faldt og
blev liggende. — Istedetfor at anfalde Borgrmeste-
ren paa oproksk Viis, som det medrette vilde ble-
vet kaldt, styrede de nærmest Omstaaettde Mængden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
