Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de ikke paa eengang vore lige kraftigen, fordi Kraf-
een selv, for at komtne til Yttring, maa polari-
fere sig, og ophæve Indifferensen as Op og Ned.
Ligesaa i Sproget. Skulde Compositionen tiltage,
sont det Positive, saa maatte Flexionen aftage, som
det Negative. Men derved vilde igjetr det samme
Forhold indtræffe, kun at Compositlonen blev Flexion,
og denne hiin.
Den hoie Overvægt, som Flerionen har over
Compositionen, ligger altsaa deri, at denne er slut-
tet, eller dog har sine snævre Grandser, medens
hiin derimod frit kan udvikle sig; og dette gjælder
ei blot om enhver enkelt Composition og enhver
enkelt Flexion, men om Klasser-rc overhovedet.
Compositionen kan ikke komme videre end til dens
tredie og fuldkomneste Grad, som vi tilsidst betragt-
tede. Skal da nu Sproget udvikle sig til et hviere
Trin, saa maa der ogsaa opstaae et nyt Prineip i
samme, eller det, som allerede slumrer i Compa-
sitions-Thperne, maa vaktes, og udvikle sig i en
ny Retning. Dette skeer i Flexionen. Er altsaa
Sprogets Materie at sammenligne med de livlvse
chemiske Grundstoffer, saa fremstiller Cotnpositioe
nen Sprogets anorgisce Natur, eller Mineralvers
denen, sont, endskjøndt opstaaer ved chemiske Slagt-
skaber, ved Sammensteman, dog indeholder l
Krystallisationen et begyndcnde Liv. Flerionen sva-
rer derimod til den organiske Natur, hvori Livs-
prineipet antager en ny og høiere Retning, og for-
andrer den forrige mechaniske eller chemiske Sam-
mensætning til en ski, organisk Vari.
Men i denne Sprogformernee høiere Klasse
er nu igjen en haiere og ringere Fuldkommenhed
at bemærke, hvorved den deler sig i to Underklas-
fer: den materiale og formale Flerion. Den
forste, hvori Flerionen danner nye Ord af de
gamle, altsaa ny Materie, er den ufuldkomnere,
der endnu varer Prag af Sprogets materielle
Begyndelse, ligesom Planten ikte kan lvsrive sig
sra Jorden, hvoraf den er udsprungen, hvorfor
ogsaa denne Underklaese fremstiller Sprogets Orga-
niemus i sit vegetative Liv. Den formale Flerion
danner derimod af de gamle Former nye Former-,
og er altsaa den fuldkomnere, da Sproget heri
lasriver sit formelle Prineip fra det tnaterielle, brin-
ger det til Bevisthed, og bevæger sig med Frihed
og Vilkaarlighed i sin selvbevidste Sphære Denne
Underkiasse fremstiller Sprogets Organistnus i sit
anitnale Liv.
Ved den materlake Slerlott vil jeg ikke op-
holde mig. Den er, som Fleriott betragtet, endnu
meget ufuldkommen. Dct er den saakaldte Deri-
vation ved Efterstavelser. Saadanne Cstersiavelser
ere f. Er. er (i Dommer-J, inde (i Grevinde),
lig (i lykkelig). Mange af disse staae deres ma-
terielle Oprindelse saa mer, at det er let at for-
folge dem i en etomologisk llndersvgelse, f. E. la-
den (i sortladen)·, der kommer af at lade i Be-
tydningen as at have et vist Udseende-. Andre deri-
mod, som f. Ex. den anfsrte Flerion er (i Dom-
mer og lignende Ord) ere vanskelige, ja ofte umu-
lige at tilbageføre til deres oprindelige, materlelle
Betydning, hvorfor de ogsaa allerede danne fulde
komnere Former, da de blot som Former vedlige-
holde sig i Sproget, og staae saaledes paa et hviere
Trin end hine.
Men paa den hsieste Spidse as Sprogets ele-
mentare Udoitling staaer den formale sleriory
Gramntatikerties egentlig saakaldte Flexion. Ikke
deemindre kan en gratnmatisk Materialist ogsaa her
nægte det aandelige Prineip, som saadant, d. e.
som et sandt Prineip, ei en blot Yttring eller
Form af Materien. Thi ved mange af denne Un-
derklaefes Flexioner tan Etpmologien vise, hvor-
ledes de ere fremgaaer as egne Ord, og ved de
avrige gjor Analogien det rimeligt, at det samme
maa være Tilfældet. Langt fra at opponere mod
denne Forestilling, vil jeg tvertimod ganske gaae
ind paa den, og vise, hvorledes den, evnseqvent
udfort, tilsidst ender i den idealistiske Betragtnings-
maade.
sorsendec, isslge songelig allernaadigst Tilladelse,
med Posten overalt i Danmark og Hertugdsmmernr.
,- —
OGM Ugeblad ndkomnter hver Mandatk og Stedets, og tilvringee sabskridenterne vee istadrn for l Rble 4 Mb S- s T-
nvslkkallktk. I Tlrovindierne er Pkiltll t Rddlr. 3 Mks 12 i. Selv qvartaltter. Sittpskrsption modtaget bvi tidsioeren« Vil l M
vindsertte paa samtlige voldsomme-ret
. . , Fratreedrlit fra Suvfkriprsonea meldei Ud
Bidrag tit Ondt-otteer t Bladet bed-i asievertde hos udgioeren, døende paa
iveren « Dage ssr det nv Qvartalo Begyndelse-
larttet as Oldtuiralgadeu og sortunstretdek
No. Ud- anden Seil-
Sctpkt hvo Oireeteur I. Hostrup Schttltz, ’tongelig og universitetissogtrpkkee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
