Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidesordriv, uden at trænge dybere ind i Knnsiens
Rasen, eller vare istand til Begeistring for denne.
Fremdeles ere de af de fornemmere Cirkler, eller
af de Mennesker, som gjerne ville ansees for at
hare dertil, jeg mener den talrige Klasse af Perso-
ner og Familier, som udregne deres Forbindelse
med Hosset igjennem ligesaa mange Led, sont paa
Don Ranudos Stamtavle, og aldrig ere saa glade
som naar Hosset har Sorg, thi Hofsorgett er her
i Kjebenhavn ligesom Naadetts Sol, i hvis Glands
de Ringe og de Høie ere lige. Fardigheden i det
Tydste folger heraf, og dehover ei videre Beviis-
Det er imidlertid ikke denne Klasse af Men-
nesker, hvorfra den offentlige Dom i Literatur og
Kunst skal udgaae. For dem kunne begge Dele ei
vare andre end et uskadeligt Legetai, sont de gjerne
maae more sig med, naar de kun ikke ville forlange,
at tnan skal ansee deres Leg for Alvor.
Men selv de virkelig Fornemme ere i vore Ti-
der ikke den Stand, sont skal give Tonen an i den
literaire Republik. For dem kunne Literatur og
Kunst i det hoieste varte en Blomst l deres Livs
Nydelse; til Frugt modnes den ene hos den dan-
nede Middelstand, fra hvem derfor ogsaa den sande
nationale Dotn udgaaer, den Hoscirklerne meget
mere have at efterspore og gjvre sig egen, end selv
at begrunde. Et Hofs Autoritet gjalder i ganske
andre Ting end i Literatur og Kunst, og det vilde
kun lede til Forvirring, ja til anarchisk, men ske-
foknnftig, Lighed, om den ene Stand indgreb i den
andens Virkekredk.
Men langt mindre end disse anstaaer det de
PsendokFornemme, dem som uophorlig dreie sig
om en Plads, de dog aldrig kunne narme sig, at
angive Tonen; thi disse Mennesker betyde slet in-
tet, hverken i Staten eller i Literaturen: de ere kun
Echo af Hossets Menittgz selv mene de intet. Den
udelukkende Agtelse som de have for alt hvad der
er fornemt, giver detn ei engang Evne til at kjende
dette i sin Virkelighed. De vide saaledes ikke at
skjelne mellem det virkelig Fornemtne og dets Ma-
ske, og det paa Theatret ligesaa lidt som i Livet.
Naar en Skuespiller er stiv, kold, nfvlsom og ube-
vagelig, saa give de dette Navn af fornemt Va-
sen, Elegance, Anstand« Værdighed, ja «Gratie
l det Ndre," som Elskeren i Dagen meget naivt
kalder det. Det er netop ved hine Egenskaber, ved
Stivhed, Kulde, Ufølsomhed og Ubeveegelighed« at
Detnoiselle Pohlmattn har faaet saa hei en Stjerne
hos disse Fornemhedens Abekatte· De Fortritt,sotn
hun tillige virkelig er i Besiddelse af, vilde ikke
kunne have virket saa store Ting-
Demoiselle Pohlmann har en net og ziirlig
Persott, der bærer endelige Spor af forhenvarende
Skjønhed; hun klader sig særdeles smukt, og op-
veier ganske allene en heel hamborgsk Modelonrnal.
Disse Egenskaber have naturligviis vundet hende
det hele fornemme og indbildt fornemme qvindelige
Kjene Godhed. At hun tillige synger med megen
Smag og Ynde (nagtet hendes Stemme er noget
hveesende, og hendes Foredrag ei altid frit for Af-
fectation), er en behagelig Tilgift, som man gjerne
tager med, hvor de andre to Egenskaber, som her
ere Hovedsagen, allerede sindes. Hendes saakaldte
fornemme Anstand fuldender Idealet, og gjer hende,
især i de indbildt Fornemmes Øine, til en stor
Skuespillerinde.
Enhver derimod, som ikke lader sig bestemme
ved disse Hensyn, finder, at Demoiselle Pohlmann
er en behagelig Sangerinde, der som et Subjeet
af anden Rang maa vare velkommen ved ethvert
Theater fat sige: ved ethvert tvdfk Theater; thi det
Ønske, som "Dagens Velnnder«’ gjor, "at see hende
for bestandig fængslet til vor Stad," maa vel skri-
ves paa Forlibelsens Regning, ligesom det UVM
han ved den Leilighed betjener sig af, vel maa hen-
fares til ham selv og til hende); men en saadan
Betragter finder tillige, at hun som Skuespiller-
inde er aldeles intet. Man maa have rt saare
ringe Begreb om Skttespilkunsten, og netsten intet
have seet i dette Fag, naar man for Alvor kan ind-
bilde sig, at Demoiselle Pohlmantt er, jeg vil ikke
sige, en god Skuespillerinde, men blot en Skue-
spillerinde. Endog den sletteste, franske Troupe be-
sidder underordnede Subjeeter, der langt overgaae
Demoiselle Pohlmann, som endnu ikke shnes at
vide andet, end at man paa Stenen stedse skal frem-
stille sin egen Personlighed. Dagens sorelskede Vel-
hnder mener-, at hun isaer i Die Wiener in Bek-
lin har tilfredsstillet enhver Fordring; men jeg troer
ikke, at Frankrig eier nogen saa slet Skuespillerin-
de, der jo vilde fremstille Lnise i sin Forklerdning
som Wiener-Stuepige med langt storre Natur og
Sandhed, uden dog at opgive noget af den person-
lige Gratir. Demoiselle Pohlmann lader derimod
Stueplgen og Damen falde sammen i een Person.
Det samme gjelder om hendes sire Fremstillinger i
Die Talentprobe· Det er Demoiselle Pohlmann
i fire Costnmer, men ikke i fire Roller. En smuk,
velformet Hneblot vilde her omtrent gjort samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
