Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun neppe havt nodlg at gaae til »’9tuslandi Me-
tropolis," der just ikke er Metropolie i Knastens
Rige.
Det skulde gjere mig ondt, om nogen Læser
ansaae hvad jeg her har sagt, som dieteret af Uni-
ntositet imod Demoiselle Pohlmann. Jeg er in-
genlunde blind for hendes virkelige Fortrin, og
hat allerede tilkjendegioet det ved at sige, at hun
som et Subjett af anden Nang maa vare velkom-
men ved ethvert todst Theater. Men en saa lat-
terlig Panegprit, som den i Dagen meddeelte,
neder til Modsigelse, for at den lkle hos tvndige
Læsere i Udlandet skal prostituere den danske Ration.
Om der materialistiske og idealistiske
Prineip i Sproget-
V.
Denne Art af Flerion, hvis oprindelige Betyd-
tting taber sig i Sprogets ældste Periode, kan dog
ogsaa mangen Gang tilbagefsres tll sin materielle
Oprindelse. Saaledes et for Erempel den danste
genitive Flerion, paa o (Mandens, Husets) en
Levning as Pkonornen sin eller han-, ligesom i
Latinen af Prostomen eau-; hvorfor man ogsaa
endnu, isttr i Doenmenthtiil, bruger Talemaader
sont: "kpaa Pedrr Nielsen hans Bopal," istedent
for: »Paa Peder Nielsens Bopæl." Paa lignende
Maade kunne de fleste andre formale Fleriotter de-
riveres. Næsten alle ere de opslaaet af et eget
Ord, sotn enten endnu er gangbart i Sproget, el-
ler blevet foraldetz men i ethvert Tilfalde ere det
kun eet eller nogle Bogstaoer af Ordet, som ere
blevne tilbage l Flerionen. J Flerionen har alt-
saa dette Biord ophart at vare et Ord, thi entette
Bogsiaoer af et Ord udgjore endnu itte dette. Her
er altsaa Hovedpuntlet, hvor Sprogets Materie
gaaer over til Form. Fra nu af har Sproget,
foruden Materien, en unagtelig sorm —- hvis
Existens kun en grammatitalst Atheisi kan falde paa
at brneegte — en Form, som historis! betragtet
vel er opslaaet af Materien, men som paa Spro-
gets nuvetrende Standpunkt saa at sige fornagter
sit udspring, og haver sig til et selvstetndigt Prlna
eip. Men fra nu af erholder dette en afgjort Over-
vagt over Materien. Denne sont gav hiin Livet,
maa lidt ester lidt blive dens underordnede Slave.
Thi i Sprogets nye Materie ere kun saare faa Rad-
der; næsten alle nye Ord dannes ved Composition
eller material Flerion, men begge disse ere selv
Yttringer af det formale Princip, der hidindtil
miskjendte sig selv som saadant, lndtll i den for-
male Flerion Sprogets Genius tom til Bevidsthe-
deno Ope, og saae i dette sin foregaaende skjulte
Vei forklaret.
Men i denne Sprogets Udvikling er nu isttr
eet Punkt af særdeles Vigtighed, og fortjener en
egen Underjogelse. Det er det Punkt, hvorpaa
Ordet bliver til Form, det Ubevidste kommer til
Bevidsthed. Man kunde talde denne Overgang den
gratnmatlste Metamorphose, thi ogsaa ved denne
treeder, ligesom ved Sommerfuglens Forvandling,
et, som det synei, heterogent, aandeligt Væsen-
en Art af Pspche, ud af den materielke Larvr. Men
tillige sinder en oasentlig Forskjel Sted mellem begge
Phanomener. Thi Sommerfuglen, eengang ud-
trebet af sin Pnppe, har intet meer at glore med
denne; den er allene det levende Dyr; dens Puppe
er som en opstidt Kladning, den iite mer bruger,
og som fra nu af tilfalder den anorgisce Natur.
.–—.-«
Rettelse·
No. sZ, 2«s Spotte, sin. as s- n., istedensor Pen-, lys-
Venten.
sorseadec, ifalge Iongelig allernaadigsi Tilladelse,
med posien overalt l Danmark og Otrtugdoatttteeak
Dette ugeblad udlontmer boer mat-dets o
avartanter. I vred-udsaae er Priset- 1 Ro tr. 3 Ott- 12
uindserste paa samtlige Posttosuptoirer.
Frems, og tlldrtrtgei’ Substrldenterne der l Staden for t stødte. ( M. s. o t.
i. Sslo concentrer-
crakrerdelle fra Subskrtptionen meldte udatverrtt
sul- peioa modtaget doo Udgioeren, og l
ro-
lt DSSC ssk
det nv Qvartala Begyndelse-.
Bidrag tll Sadrollrlse l Iladet beder alleverede dat Udgioeken, boende paa Øiet-net af Udmiralgadttt og Sortnnltrsdet
No. eet-, anden Sal.
Mit hat Direetear I. Hostrap Schaltz, svagetig og natoersitetieOogtrvttsh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
