Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seg er ingen Nattespelkz bersor blev jeg bange-
Dvdt i sikken under mig ligge Dode mange-
Hvit de net ved Midnattlid kom herop at korse,
De i Nakken dreied mig vist min egen Rase.
Maanen skinnede saa klar, Uglen sang deettde,
Maanens Skin og uglent Sang stod igjennem Node.
Da blev jeg poetisk stemt, God maa hvordan vide,
Og for Øieblikket svandt al min Hjertestide.
Ak men ntt slog ·Klokken tolv, det var seelt at heret
Alle Boger rundt omkring saae jeg sig at rare.
Nogle stjandtes- andre sang, Sproget var lidt diandek,
Som paa Babeltectaarn det klang ganske reent sordandet.
Alle sprang sra Hvlderne, dandsed med hinanden-
Jeg var dange sor at saae nogle Bind i Panden.
See, ntt blev en Contradandt underligt rangeret,
Mange Boger dandsed med, skjondt neonsirmeret«
Langt med Væggen stilled sig store Folianter,
Det var sikkert satte Folk eller gamle Tanter.
Her et agte Manuskript daadsed med Dansatee,
Vent et Herameter hist hopped, som en Trane.
Bal-ene Fru Grammarica, smukt sorgolde paa Dagen-
som at engagere mig, jeg dlev som et Dagen-
Ak det keilled« l min Taa, Hjertet steeg til Halsen;
Men jeg slap. Torneliuo hende bed til Balsels.
Atlao as Pontoppidan, kladt i Svinelader,
Med Fru Flok-; aaniea dist i Dandsen treederz
Reisero sürgrerlige Bog sprang med Iciaden-;
Ak det suusie skreekkeligt, som en Storm sra Gaden-
Fra Musaet lad en Roste »Hvad er her paa Fardee"
Og en sandse traadte treen- sulgt af tvende Svardee
»Schtverenothl S larde Pakl vil 3 vare rolig?
Unde J ei Helten Ro i sin sidste Bolig?
Hvad er vel en lurvet Bog mod en PandsersPladek
J ee’ kun Peermadsensgang, vi er’ zcdslergadel»
Og nu hugged Svardet om, saa der sunker lvske,
Det var sali, det kan I troe, al mit Hjerte gyste.
Sagerne sik ogsaa Skrak, hvert et Blad jo derved,
Som en droget Juglehnr de til Hjemmet svared,
Og paa Hviderne l Hasi deres Pladser sagte.
Men hist i Mnseeet, akl det langt varre spegte.
Op as hver en Askepot sieeg de Dedes Bene-
ud! en Jldstrom rieled mig gjennem hver en Sene-
Svifelet jeg solte mig, Døren op jeg spranger,
Ak- doad seer jeg! — Randetaarn er der ikke langer.
Stotten lig i Don Juan, Taarnet promeneerte,
Men slig Vandring, kan J troe, salt mig her geneerte.
Aigrund sor og Aander bag værre var end Boden.
Maanen smiled lastet sed, hjalp mig ei i Nøden.
Som en Sappho stod jeg her, Vinden tog i Kjolen,
Rede Vægteren jeg saae, dlaa som Martdviolem
Deilig var miir Monolog, Ingen den kan satte-
Forst jeg selv min Dod degteed, lod mig derpaa dratie·
Vinden greb i Marv og Been, alt mit Jndre raaber,
Men til Lykke havde jeg hos mig Odssmannedraader.
An! det var et hastigt Stod. — — —- —
— —- Himmell see dog bare,
Jeg jo ligger i min Seng uden mindste Fare.
Alt det Hele var en Dram- Himlen rare lovett
raser, gid Da vaagne maa, dersom Da har sovetl
y–
Om der materialistiske og idealistiske
Princip i Sproget-
vis
Men ganske anderledes forholder det sig i Sproget.
Naar i dette en Composition af et Hovedord og et
Biord er gaaet over til en Form, saa virker denne
Forandring tilbage paa det i Sammensætningen
indeholdte Hovedord, saaledes at der i dette opvak-
kes en Slags Polaritet eller Modsætning, hvorved
ogsaa dette, sor sig betragtet, bliver til en Form,
men til en modsat as det Heles. Naar f. Et.
Compositionen as Manden sin eller Manden hans
gaaer over til en Form, Mandens, hvilken i
dette Tilfælde er den genitive Form, saa yttrer
Flrrionen en saadan Tilbagevlrkning paa Hovedordet,
Manden, at dette selo bliver en Form, i det an-
sorte Exempel en Nominatio. Thi da Genitivuo,
som den sorst opstaaede Form, udtrykker Hovedordeti
et vist bestemt Forhold, saa blive vi derved ligesom
tvungne til at skabe en nv Form, hvori Hovedore
det tanies absolut, uden alle Forhold. Denne
Foren, som man kunde kalde Ordets absolute Foren,
staaer nu rigtignok Ordet selv, som saadant, d. e-
som Formernes Rod, noermest, ja saa mer, at man
i mange Sprog, s. Er. i de nordiske og germanie
ske, ingen Forskjel gjor mellem Ordet selv og dets
absolute Form. Saaledes er s. Cr. Manden ikke
blot en Nominatio, en absolut Form, modsat den
genitive Foren, Mandens, men det er ogsaa det
rene Ord, Roden til alle Castte, udtrykkende det
adsolnte Begreb; altsaa det som i Ideen gaaer
sornd sor alle Casns, selv sor Nominativtts. Men
i det graske og latinske Sprog gjorte (i det mind-
ste oste) en Forskjel melletn hine to Beregninger.
Saaledes s. Cr. i den anden latinske Declination,
ved alle Ord, sont ende paa us. Naar Genitie
viis, rustici er dannet ved at soie Flerionen i til
Roden rustic, saa opstaaer som Modsætning hertil
en sieeteret Nominaeiv paa us: rusticus. Fra nu
as bliver rigtignok Moden, rustic, ikke længer brugt,
thi saasnart Sproget har hævet sig til Casnssore
tnerne, saa kan det ikke længer tænke sig et i disse
Former deelagtigt Ord, uden at satte det i en be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
