Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Re
Fredagen den 24ds Augusi
-—-
Skedigeret af I. L. Heiberg.
Anmeldelse
af
"L«utubrationen eines Staatsgesangenen" te.
11.
I dette Schisma mellem de hoiere Stænder og
Literatnren sdger Forf. Grundett til den tydske po-
litiske Literatnrtl Barbarie. Jstedenfor at gaae
over i Nationens sat-cum et sangrijssem, er spo-
litiken tilfalden deels de Lærde af Professiost, deels
de underordnede Stats-Cmbedsmænd, «disse Bu-
eeamMennesker, som rose alt Bestaaende, og ikke
formaae at hæv«e Blikket over deres eget Muldvarpex
skad,« medens de Lærde derimod "foragte alt Vir-
keligt, fordi det ikke svarer til deres ideale Stat."
Han advarer imod den gjerngse Feil hos de lærde
Politikere, at træde nd i Verden med et færdigt
System, og nn dedomnte alt Virkeligt, eftersom
det passer til Systemer eller ikke. Det havde været
at onsce, at han, for ei at misforstaaes, dog til-
lige havde gjort opmærksom paa Rodvendighedcn af
et System; matt kunde ellers troe, at han havde
istnde at nedbryde al politisk Videnskab. Saale-
des klinger det nemlig, naar han siger: »J Po-
litiken nytter ingen Systematiseren og Abstraheren
af almindelige Sandheder; enhver Opstilling af fa-
til-given af Ferdinand Printzlau.
ste Nornter og Regler er fordærvelig, fordi der i
lPolitiken gives intet fuldkommen Sandt, og intet
fuldkommen Falskt.’« Den Systematiseren, som
gaaer Udenotn det Virkelige, og stræber efter et
tomt Ideal, har unægtelig gjort Politiken me-
gen Skade, men den modsatte er vel høist nødven-
dig for alt hvad der vil gjælde for en Videnskab,
og dette fordrer dog Forf. visselig af Politikera
Det virkelige System er i denne, som i enhver
Videnskab, netop den bevægeiide Puls, ikke, hvad
man saa ofte tænker sig derved, Virkelighedens tdrre
Skelet. Hegel, den meest systematiske af alle Phi-
losopher, har allermeest ivret mod de slet abstraher
rede Systemer, som blot ere støtte-de paa tomme
Jdealer, paa Mangel af Respekt for det Virkelige
og Bestaaende Med større Klarhed end Forf., ud-
trykker han dennes Mening herover i Fortalett til
sin Philosophie des Rechts (S. xxll-), hvor
han siger: »Hvad den Belæring angaaer, hvor-
ledes Verdett bar være, saa kommer Philosophien
desuden stedse for sildig dertil. Som Verden-;
Tanke, fremstaaer den i Tiden fdrst efter at Vir-
keligheden har fuldendt siit Dattnelses-Proees, og
gjort sig færdig. Dette lærer allerede Begrebet-
men Historien viser ligesaa nødvendigt, at ferst naar
Virkeligheden er moden, stiller det Jdeale sig mod
det Reale, og opbygger sig den samtne Verden, i
Fortn af et intellettnelt Rige. Naar Philosophien
maler sit Graat i Graat, saa er allerede en Skik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
