Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for den Agtelse de i adskillige Henseender kunne
fortjene, gjorc dem upopnlaire saa lange som Fol-
ket er fornoiet med sine Besthrere. Men under
et uvidende og tvrannisl Ministerium, der haard-
nakket modseetter sig de meest beskedne og retfærdige
Fordringer, vilde deres Prineiper udbrede stg lige-
saa hurtigt som forhen spuritanernes, og det uag-
tet alle deres frastødende Cgenheder. lpnbliknm
trættet af dets Besthreres blinde Vedhængen ved
gamle Misbrug, vilde forsones med de meest sto-
dende Omkalsatringer. Et strængt demoeratisl Parti
vilde blive dannet i de vel opdragne Classen I
den laveste og talrigste Deel af Folket ere de, der
have en Mening, Detnoerater. J vore Manusae-
tursteeder er denne Tænkemaade endog meget bestemt
udtalt, hvorover man heller ikke maa undre sig;
thi det er paa Mennesker i den Stilling at vore
Misbrug hvile tungest, imedens Fordelene as vort
System sorholdsmasstgt ikkun svagt erkjendes af
dem. En tilstrækkelig Underholdning er for dem den
eneste Ting at tage i Betragtning. Forskjellen
imellem et vilkaarligt og et indskrænket Monarchie
forsvinder i Sammenligning med Forskjellen imel-
kem eet Maaltid og tre Maaltider daglig. Det
er knn en ringe Trost for et Menneste, der ikke
har spiist Frokost og ikke venter nogen Aftensmad,
at Kongen ikke har vilkaarlig Magt, og at Trops
per ikke i Fredstid kunne sammenkaldes uden spar-
latnentets Jnvilligelse. Med Hensyn til denne Classe
er vor Constitution, ihvor fri den endog er, li-
gesaa npopnlair som om den var despotist, ja endnu
meer. J despotiske Stater er Folket uvant til al-
mindelige politiste Specnlationer. Cndog naar Men-
nestette lide allermeest, see de dog ikke længer til-
bage end til de nærmeste Grunde. De fordre blot
Asstafselse af en enkelt Forpligtelse, eller de myrde
et Individ; men de tænke aldrig paa at angribe et
heelt System. Hvis Constantinopel havde været i
den Tilstand, hvori Manthester og Leeds for nylig
have været, vilde der have opstaaet et Skrig mod
Storviziren eller mod Bagerne. Vizirens Hoved
var da blevet kastet for Folket ud over Seraillets
Mure; endeel Bagere vare blevne bagte ideres
egne Ovne, og alt var blevet som hidtil. Ikke en
eneste af Oprorerne vilde fordre nogen Indskrænk-
ning i Sultanens Rettigheder, eller fordre et re-
presentativt Divan. Men Folk, som ere vante
til at politieere, gaae videre i deres Undersogelse, og
give, retsærdigen eller uretfærdigen, hele Constitut-
tionen Skyld for det Onde, hvorunder de lide. -
Saaledes gaaer det med et stort Antal af vore
Arbeidere. Det er ikke for meget sagt, at i Til-
fælde as Rod ere de modne til Revolution. Dette
erkjende selv alle vor Tids Torhs. — — —- Her
er ikke Sporgtstnaal om Aarsagen til det Onde, men
om Lægemidlet." —- - —-
«Mod en Forening as den misfornoiede Mængde
og en stor Deel as Middelklassen kan ingen Regn-
ring holde Stand ndett eiensynlig Fare for Consti-
tutionen. Skulde det nuveerende Ministcrium falde
for Oppositionen, vilde en saadan Forbindelse ikke
blot blive uundgaaelig, tnen endog vrdblivende.
Jnden mindre end ti Aar vilde den gjore enhver
Ven af Forbedrittg til Revolntionnair. Den vilde
bringe i Spidsen for Mængden de Personer, der
besidde den Opdragelse, Dømmekraft og Erfaring
sont Folket selv mangler. Den store Masse er i
physist Henseende den vigtigste i Staten. Ligesom
hiin hebraiste Kjermpe holdes den endnu i Fangen-
skab ved dens Blindhedz men naar den blinde
K·jæmpe finder en Forer til at sætte hans Haand
paa Statens Piller, og han nn forfvger paa at
ryste dem, da vee alle som for have gjort ham til
deres Nar, eller presset ham til at male i deres
Mollet" —
— o —
Napoleons Levnet, af Sir Waltee Scott,
dedocnt i Orankrtg.
lil.
»Sir Walter Seott har meget vel indseet, at
Napoleons Historie ikke begynder, saaledes som en
obscnr Persone, med hans Fødselsdag, og at man,
sorend man bringer hant ind paa Verdens Scene,
forst maa bestride denne Scene, som er bestemt
til at modtage ham, dette attende Aarhundrede-,
hvis Meninger han deelte, denne franske Revotm
tion, hvis Virkninger han endte. Men Sir Wal-
ter Scott har benvttet denne Indsigt, ikke som en
Forfatter, der vil udkaste en Plan til en Vog, men
som een der vil gjøre sin Bog længere. Derfor har
han i denne Jndledning sammenpakket Anekdoter«
Indfald, Dctails, religienfe og politifke Lærdom-
me, Sarcasmer imod Philosopher og Papisterz
men intetsteds har han fremsat dette almindelige
Overblik, som eharaeteriserer Historieskriveren, og
revet, at han har forstaaet sin Gjenstand. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
