Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Lyden hen jeg gik-
Og om lidt jeg Øie fik
Paa en Have bag et Gittet.
Der opdagede mit Blit
Snart en Sanger med en Citder·
Over Gitteet ivrang jeg ind,
Sagte, iaa mig ingen osetez
Undgit Maanens lnse Skin-
pvori Sangeren verkrte
Steengene, med iorgfuldt Sinde
Og bag Vindvet i en Stue
Jeg en deilig Pige saae,
Som ved Lampens rede Lue
Monne tier for Speilet staae-
For sin Deilighed at skue.
Som mig svnteo, stjaslmfk t Aand-
Jast med overgivent Lune,
sleteed vun et Noiadaand
I sit Haar, det sortevrune,
Med saa hvid og siin en Haand.
Hver Bevægelse jeg fulgte.
Glat og trind var Armen, men
Naar hun opad losted den,
Mujkler dog dens Trindhed dulgte,
De kom frem, og svandt igjen.
Smakker var hun som en Vidie,
Iiint og sort var Øiets Bryn,
Blikket som et natligt Syn.
Beed om Varmen, smal i Ridse, s-
Aldeig glemmer jeg det Soni
Det er hende, 3dealet,
Som jeg tidt i Dkomme saae-
Naar i Skoven hist jeg laael
Det er hende, som er dalet
Red til mig sea Himlens Blaai
Saa jeg tankte, men en vigtig
Tvivl mig pludselig betog :
Mon ei Synet mig bedrog?
Er det ogsaa hende rigtig,
Som min Slummer tidt forjog?
Samme Skabning- Fader, Handee
Har hun som min suitgestam
Samme Troes igjen jeg kjender,
Samme Mit, hvis Ild mig dreiede-,
Ia, jeg seer, hun har det alt-
Men den Uforlignellge
Har med Dremmeno Yndighed
Cnd iaa meget Smult tillige,
At jeg nasten ikke veed,
Hvad jeg skal om Tingen sige.
Hun er Alt, og yun er meer.
Jdealet, jeg det feek,
Kan sig ei med hende maale-
Dee har kun en enkelt Straale-
Him uendeligen fleer.
Som jeg tankte nu saalunde,
Jdealet veeg min Sandt-
Og jo meer jeg vilde grunde,
Jeg deomindre stjelne sunde
Mellem deto og hendes Glands.
I en jordisk deilig Pige
Himmeldeommens Omrids svandt,
Absoebeerteo i den rige
Fylde af det Virkelige
Som min dele Tante dandt.
Ja, hun selv er den jeg holder-,
Den du viiste mig, Naturs
Kun min Svaghed det forskylder-,
At jeg stued en Contoue,
Ikke Kraften iom den soldee. —
Men den unge Sanger qvade
««sdulde Pige, see min Smertes
Har den Bon, hvorom jeg dadl
sat mig til Dig ind, og lad
Sadt mig hvile ved Dit Hjertet" —
Saa ban qdad, men hun tilsidst
Aadned Vindvet tvst og stille,
Meno en blomstersmyktet Qvist
Smutted ind, som om med List
Hendes Kind den kysse vilde.
»Cithariviller, gaae Din Vei-
.Ci med Mynkev Du mig fanger.
Jeg har sagt og siger Nei,
Thi mit Hjerte vindeo ei
Ak en Digter- af en Sangee.
Sangens aldrig tause Gud
Iabner let sin Dyrkere Lade.
Med Foragt for Taushed-I Bud-
3 jin Sang han vredet ud
Hvad at stjule maa der sttabe.
Himmelhsit Du Strengen slaaet-,
Medens Nattens Timer flygte.
Jeg Din Naehed maa befrygte,
Thi Du gjsr hvad Du formaaer-
For at stade Pigeno Rogle.«’ —
Saa hun taled. Et Ovdnat
Taareqvalt dan monne stamme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
