Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827. Ns 73.
Kjøbenhavns
Post.
Mandagen den 10de September.
« MEMMT ak I- L- Hclbckg;. Udgiven af Ferdinnnd princziau.
Falskel Du har kjendt mig dele Tiden-
Amors Tid og Levnet-, Kun jeg selv mig ikke kjende maae
fortalt af ham selv.
· Aki min Selvbevidsthed, eengang vakt,
Vendee ei tilbage til sin Slummer-.
ul- Nei, den varer nu med evig Magt,
. . Men den voxer og til evig Kummeb
Digte Eftpneh Aldrig kan jeg glemme mig og dendet
Mm Fortvivlelse- O til Glemsel dat jeg ikke Modl
Hsis Guddom! Du hvis stkae Magt Vil Du mig og min Bekymring ende,
Mennesteec og Guders Her delvingers V,jge« Du som kgukk ved min Fods
Hvem Naturen selv er underlagtz
Til hvis Ære dvtk M Lyst klksgtkl Naar Dit Skum sig vveel mig har lutt-
Maa Du skjult Dig om paa Jorden snige« Naar vee Liv, som ei ek vende at spare,
Du soin thraiiee over Himlens Sel? I Dit koka Favnetag » stakk,
Tak Du selv Dit Navn til ingen sige, Skal den Yndige for seent erfare,
Skjøndt det lyder hvit fra Pol til Poi? At min Selvbevidstheds Lys jeg tændte-
For at lyde hendes strenge Bud,
O hvorfor har jeg da Blikket vendt Og da hendes Villie sig vendte-
Mod dtt Jeg- som i min Sial sig dulgte? Skueee jeg kck hendes Skyld vee ud.
O hvorfor har jeg mig selv erkjendt
J den indre Nat, hvis Lys jeg snlgiei
Min Bevidsthed har nu lceet at gjemme
Hvad den aldrig mere slippe vil; Spisende Capitgl,
Men hvorledes lærer den at glemmes Min Skind»d·
Denne Kundstab meest den trænger til.
Jeg styrted mig i Vandet,
Ha Trolose« paa hvis eget Bud Da lukked om min Isse sig Havets hvide Skum.
Jeg mit Navn, mit Væsen undersøgte-, Jeg sank tilbunds, paa Sandet,
Nu Du stode- mig i Natten ud, Og tabte Sands og Samling i det asjardeaa Rum.
Lader som Du nu mig først der srygtel Den Bevidsthed, som jeg frygted-
Leenge for jeg havde mindste Viden Bort nu flygtede
Om mig selv, Du leded mig derpaa. Jeg var ved, og som en Fisk saa stam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
