Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enhver Sandhed et Gode. Man kan heller ikke
andet end komme til den fuldkomne Overbeviisning
at ikkutt ved Sandhedens Udvikling kan sremkomme
Fred og Harmonie, lige langt fra den eensidige
Iver og den alstdige Ligegyldighed.
Uagtet de mangfoldige loeale Forskjelligheder,
der findes hos forskjellige Folk, fremkomme dog ned-
vendigen de samme almindelige Interesser, med
den Forstjel, at de meer eller mindre bestemt have
udtalt sig. Intet Land kan i saa Henseende vare
mere larerigt end Engelland, saavel for den ud-
strækning« Conseqvens og Bestemthed, hvormed
de modsatte Anskuelser fremstillet-, som og fordi man
her lærer at kjende de Kræfter der andre Steder
slumre, og som ikkun under visse Omstandigheder
komme til Bevidsthed, tnen som ved at miskjendes
eller misledes, fare til Fordærvelse.
De periodiske Skrifter, og fornemmeligen nogle
der qvartalsviis udkomme, ere Hovedvartiernee Or-
ganer og fremstille sammenhængende Meninger og
Anskuelser over de vigtigste Gjenstande, saavel ved
egne Theorier, som ved Critiker over de mærkelig-
ste udkomne Værker og Nutidens Begivenheder.
Imellem saadanne Partier sindes som oftest en me-
get skarp Modsætning, og nogen Opmærksomhed
viser snart at en Overeensstemmelse for det meste
ikkun sinder Sted ved meget almindelige og ube-
stemte Ord, hvilke deels, som f. Cr. Frihed, Re-
ligion, Oplysning, tages i ganske forskjellige Betyd-
ninger, og deels henkastes som en captotio bene-vo-
lentiae, hvilken man snart lærer at adskille fra Ho-
vedinteressen, og hvorved alt det avrige ikkun
saaer et relativt Værd.
I Anledning af Anmeldelsen af "sjeld-
Eventyret" i No. 60.
—-
Denne korte Amneldelse har givet Anledning til
tre Reclamationer, een i Kfobenhavns Skilderi
No. so, en anden i samme Blads No. 67, og
en tredie i det norske Morgenblad No. 222.
Deri sorste af disse har allerede gjort opmærk-
som paa hvad som tuedrette kunde siges baade for
og imod Anmeldelsen. At det norske Bogsprog har
forandret sig siden Rorges Adscillelse fra Danmark,
medgives deri, og Skilderiets Nedactenr bekræfter
det endog ved at tilstaae, at han ofte maa oversatte
paa Dansk de Artikler, han laaner af Norsk Rigs-
tidende og Norlk Morgenblad, inden han raa
lade dem eftertrykke. Hidtil har altsaa F.... Ret.
Men Uret har han i at antage det nyere norste
Bogsprogs Forskjellighed fra det danste, som grun-
det i dets Reermelse til det svenske. Skilderiets
Nedartettr har meget rigtig gjort opmærksom paa-
at denne Forskjel blot kommer deraf, at det norske
Bogsorog har siden hiin Periode optaget Ord og
Evnstructioner af det norske Conversationssprog, en
Ting som ikke kunde skee, saalænge det danske Skrift-
sprog tillige var Norges.
J Skilderiets anden Artikel har Phildnorvas
gns nærmere oplyst dette ved at drofte de af F....
valgte Exempler. Men naar han tillige bliver vred
over at b»» har nægtet Fjeld-Cventt)ret poetisk
Fortjeneste, og onster at han vilde have brugt farre
Magtsprog, og flere Grunde, saa maa jeg erklære,
at man maa vare meget smalteerrnde i Poesie, for at
tage tiltakke med den som findes i Fjeld-Cventoret;
fremdeles at et Resultat itke er et Magtsprog,
at en kort Anmeldelse ikke vel kan give andet end
Nesultatrt, og at jeg vist nok ikke vilde have til-
staaet P....Plads for en udforlig asthetisk Kritik over
et i asthetist Henseende saa ubetydeligt Prodnet.
At dette med alt det har gjort Lykke i erge,
kan den vel gjerne have andre Aarsager, end den
poetiske Fortjeneste, som det ikke besidder.
Hvad endelig Reelamatiottett i det norskc Mor-
geublad angaaer (indfert tillige i Kjobenhavnsposten
Ro. 69), saa har dens Forfatter i Henseende til
Sproget gjort den samme rigtige Bemærkning, som
vi allerede finde i Skilderiets forste Artikel. Men
paa dette nar, er der ikke sund Tanke ihans lange
Afhandling. Hvad i al Verden har F’s Anmeldelse
af Fjeldszentyret at gjvre med mine Vandeviller
eller med den flydende Posts Theaterkritikrr? Naar
har den flydende Post erklærer, «at Kritiken burde
rette sig efter Publittun, fordi dette dog bedst
veed hvad det vil have?" Deti forste Halvdeel
af Satningen er en latterlig Misforstaaelse af den
Sandhed, at den offentlige Dom er et Moment
for Kritiken (ikke denne selv); og den anden Halv-
deel er et aabenbart Falsum. Naar har den sty-
vende Post sagt, at Reeensenten os Dyret havde
en særdeles høi Interesse derved, at kun Trop havde
med Handlingen at gjort, medens de andre vare
episodiste Personer? Den har sagt, at Trops Cha-·
racteer var fremhævet, de andres kun meget lost an-
tydet (ikke at de vare episodiske), og at dette ikke
var nogen Feil, men den har ikke sagt, at Stok-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
