Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altsaa fornemmeligen for det hoie Aristoeratie og
Hierarchie. Dets Bestemmelse er saaledes strængt
at bevare de bestaaende Indretninger i Stat og
Kirke, og at fretnstille detn som de bedst mulige. —-
Den forsvarer de overordentlige Uligheder i For-
ntuer, Privilegier, Monopoler saavel paa Indsi-
strie som paa Videnskab, og sætter sig hastigt imod
de virksomme Bestræbelser fvr Frihed i Judustrie
og lldbredelse af Oplysning. Deri forsvarer som
useilbarlige den høie Kirkes 30 Troesartikler, hvilke
for nogle hundrede Aar stdeu, midt i Strid og
Forvirring, bleve sammensatte under Indflydelse af
Uvidenhed, Fanatisttte og Regjeringeus Politik,
og indeholde Fordommelse over Enhver, der anseer
Noget i nogen af dem for at vare urigtigt. —
Den bestrider da Catholikerne med lignende Argu-
menter som de der havde Kraft i det sexten-
de Aarhundrede, og anseer de Friheder, der til-
staaes de afvigende protestantisce Meninger, ikke
som lovlige, men som et uundgaaeligt Onde. —
Den fatter stg meget heftigt imod enhver For-
andring i Folkets Dannelse og tlnderviisuiug, og
adskiller paa det uvieste fra de andre den Classe,
der tor ntodtage videnskabelig Dannelse. Denne
der saaledes ikke kan ansees udett som et Slags
Luxus eller Tidsfordriv for en privilcgcret Classe-,
betragtes som fuldendt ved et vist Ophold paa eet
af de tvende Universitetet-, hvilke deri søger at be-
vare i den samme Form de have fra Klostertie og
den srholastiske Lardotm og saaledes at vedligeholde en
lard Caste eller Corpvration i Forbindelse med den
haie Kirke. Den bestrider altsaa de Forsag, dck
kunne gjores paa at udvide dett snævre Verdenss-
kreds og at sætte den i Forbindelse med de Fran-
skridt alle Videnskaber have gjort i de sidste Attr-
hundrederz men ister ntodseetter den sig de andre
Indretninger for heiere videnskabelig Dannelse,
saasom Universitetet i London, der nylig er indret-
ret, og vist snart vil folges af flere, der alene vil
kunne bestaae ved Videnskabernes frie Udvikling og
Udbredelse.
I reen literair Henseende ansees Quarerly Ra-
vieiv for at have megen Fortjeneste, og det raa
heller ikke være fremmed for dens Politik at hen-
lede Jutekessen fra Gjenstande der altid ville tabe
ved grundig Undersogelse. — Mett selv Interesse
for at bevare det Rarveerende og de dermed for-
bundne store Fordele, byder at forandre det hele
System, der fremsættes ved dette Organ, og man
kunde undre sig over at Mand af Talenter ikke
forandre deres Retnittg efter Tingenes nodvendige
Gang, hvis utan ikke betænkte hvor mægtigt Liden-
skaber og gamle Fordotttnte kunne virke i en Car-
poration. Otn de og strængt bevare alle deres Pri-
vilegier, kunne de dog ingenlunde være iigegyldige
for hvtid der skeer uden for dem. Idet der stedse
udvikler sig Rigdomnte, Kundskaber og Talenter-
ville de, ved at blive staaende i siendtligt Forhold
til disse, mere og utere synke. Idet Patronerne
forholdstnressigt stedse ville erholde feerre Clienter,
vil ogsaa den privilegerede Geistlighed af Mangel
paa Dannelse stedse blive mere ringeagtet og omst-
der gauste tabe sut Indflydelse paa Folket. — Snart
ville f. Er. adskillige Argumenter der anføres imod
Carholikerne, lyde saa stodende og upassende, at de
ikke længer kunne tjeste til Vehikel for andre Jntee
resser, og snart vil den offentlige Mening tilbage-
holde enhver Forsvarer af Uvidenhed. Ogsaa de
Lærde, der hverkett forøge Videnskabernes Skatte,
eller virke paa Nationen, ville ikke, ved deres store
Judtagter, kunne skadeslasholde sig for den syn-
keude Agtelse. Det behoves ellers neppe at bemær-
kes at Virkeligheden ikke nodvendigen svarer til
denne Theorie, at der gives mange lykkelige Jtts
eouseqveuser, og at nted al den tilsyneladende Mod-
stand, den offentlige Mening og Tingenes Magt
ubevidst fretntvinger mange Forandringer og For-
bedriuger.
Dog maa tnau ingenlunde ansee denne Mod-
stand med det Gode som det eneste Onde, der frem-
kommer ved Vildfarelse og llndertrykkclfe, men et
ikke mindre er den modsatte Yderlighed, der frem-
kaldes, og ligesom herved retfærdiggjøres, men til-
lige tjener til Grund sor dem der sremkaldte den.
Theatret.
Tartuffe.
1.
Dersom en Mattd af Dannelse, men som tilfal-
digviis ikke kjendte Molieres Tartnffe, saae dette
Stykke paa vor Scene, vilde han sandsynligviis
strlde omtrent en saadatt Dont: «Et fortræffeligt
Stykke, tned Hensyn paa Handlingen og Charaetee
reruei Ktttt Skade at Hovedpersonett er mere af-
skyelig end comisk, og at Forfatterett, der røber saa
megen Menneskekundskab, Indsigt og Smag, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
