Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor skal jeg begynde? Det er Kniben« naar
man er Muselosz thi det et, som De veed, altid
Musen selv, der begynder. Jeg har faa uendelig
meget deels iHovedet« deels især paa Hiertet, at
sige Dem, at jeg virkelig ikke veed ud eller ind i
den talløse Hob af Tanker, Følelser, Erindringer-,
Hendelser, Forsætter-, der tilstitnle mig, ved at hen-
sætte enig for et Par bestaarne Ark, for at med-
dele mig ", ham, som ingen Uge har forladt
min Siæl, siden jeg lærte at kjende hans, ved hans
Deeltagelse i min Sorg og Glæde paa en blot for
hans Skyld mig uforglemmelig Neisel Dem, ihois
Ansigt, og Indsigt og Udsigt jeg ofte syntes at see
mig selv med een elskværdig Feil meer, og hundrede
nelskveerdige Mangler mindrel Dem, sont jeg (for-
saavidt jeg er dansk Digter) ikke tager i Betænk-
ning at lægge i een Vægtskaal, naar jeg lægger tnit
hele mig kjendende og læsende Fædrenelattds Ind-
vaanere i den anden, og sont aUeene opveier —
hvad siger jeg? overveier dem alle! Dem, der har
viist tusinde Gange mere Taknemmelighed imod mig
siden. Det har ligget iueognito ilparis hos vor
Minister, og en lang Upasselighed hindrede mig i
at afhente det. Jeg har overhovedet i de sidste to
Aar kiempet bestandig med Sygdomme i mit Huus,
og med tusinde Bryderier, indtil Thverier og Pro-
eesser uden for det. De maa ogsaa vide, for jeg
gaaer videre, at jeg for lang Tid siden ikke længer
er i Paris, tuen i Marlh, hvor jeg har kjøbt og
indrettct mig et Huus og en Have, langere fra
Verdett end nogen Dødelig, der ikke er fuldkommen
Eremit, og saa aldeles uden Deeltagelse i dens
Handeler, at det er Maaneder siden jeg leeste en
Avis, og at jeg hverken veed om der er Krig eller
Fred, eller om Fredsforsthrreren, Menneskeslægtens
Fornedrer, er dod eller levende.
Medens De, min Vert, i en meer eller min-
dre mig velbekiendt beruuseude Fortrnllelse reiste
fra den eene Ende af Europa til den anden, bestod
mit Pariserliv i en uetsten uafbrudt Shgevogten.
Laugsom dode min værdige Soigcrfader, efter 2
Aars egentlige Livlvshed, i vore Arme; — lang-
for tre usle Louied«or, jeg laante Dem i et Fold, I som kom sig Min FMMV dog-Mude igicd af det
hvori det vilde have været nederdreegtigt, ikke at ; Sted, saa megen Jammer havde givet hettdes sine
deele sin Puttg endog med en Fremmed —- end
ntesten alle mine Fædrelattdske Venner og Velhndere
(min fande Ven Walterstorsf i hoieste Grad undta-
gen) for Opossrelsen i mange Aar af næsten alt,
hvad jeg havde at opossrel Dem, der er den eene-
ste, næsten aldeles uden Undtagelse af alle mine
Venner —- Bekiendtere vilde jeg sige —- der har
vidst at smigre mig, ved hiertelig at erkhndige sig
om min Kones Befindende! Dem, der tilskriver
mig himmelske Bøger uden Svar — medens- andre
have ladt Bøger fra mig ubesvarte med blot en
Seddell Jeg gjentager oprigtigeu, jeg veed ikke,
hvor jeg skal begynde; thi alt, alt vnstede jeg paa
eengang at sige en saa siclden, en saa prøvet, en
saa elskværdig Ven, der længer end et Aar har on-
sket uforkielt, og ventet med tilgivende Utaalx
modighed.
Lad mig dog for alting sige Dem, min Vent
at De virkelig as alle er den jeg ferst og helst, maa-
skee Moltke undtagen, havde tilskrevet, hvis jeg
havde kunnet — hvis jeg havde havt Deres sikkre
Addresse — og hvis jeg havde troet det Umagett
værd, paa nogen Tid at underrette noget Menneske
paa Jorden om min virkelige Tilværelse. Hvad
Deres sidste her for mig liggende Brev angaaer,
da, uagtet det er skrevet og afsendt i Enden af for-
rige Aar, har jeg fotst faaet det for et par Dage
Nervebaguing. For to Aar siden skiankte hun mig
en tredie San, min Paul, det vittigste og elskvær-
digste Barn jeg har kjendt. Men hvilke Angester
har hans ErosrLivs altfor underfnlde Udvikling alt
kostet os! To Gange er han reddet. Under lut-
ter huuslige Bekymringer, og ubeskrivelige Sorger
for lidkomme, levende paa tredie Aar blot af ude
suende Aagerkarle (thi svrst for et Par Maaneder
siden er min Pension ved Walterstorsfs Mellem-
kvtnst bleven mig udbetalt, jeg var to udslagne Aar
uden mindste Indkomst —- i Parisl iln persen—
tlicsi: det er vanskeligere end en Reise om Jor-
den – og jeg er uvdt til at sige mig, en lige For-
fatning i Kiebenhavn vilde have kostet mig Livet,
da jeg aldrig havde overtalt mig til at opoffre det
min Ærel) — under alle disse indvortes Gien-
vordigheder faldt Enropas Formørkelse, Forstyr-
relse og Fornedrelse, det sidste Frihedshaabs lidt
slukkelse, alle mine rosmopolitiske Onsters Tilintet-
givrelfe med næsten aldeles sonderknufende Tyngde
paa mit Hjerte, der fra min spadeste Tankealder
af har været forfængeligt nok, for med Enthusias-
tnns at deeltage i det borgerlige Samfunds Forbe-
drelse og Menneskeslægtens Foradlittg. J dette
Tidsrum blev jeg af Galde Satvr, vidende Salve
— siden hen, ikke af Feighed, men af Kiede til
at brandemasrke hvad der var alt for dybt under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
