Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Blod og Ild det glodek
S Stjenheda Rosenvaar.
Den vilde Madam snoser
3 Mulero Fadrelandz
Dybt hver Hellener gyser,
Og vi ei hjelpe kan.
Med Taarer vi forlode
Vort elskte Fodested;
Varbarer ei forstode
Vort Lys, vor Kjærlighed
Den sksonne Broder sorte
Qo bort fra kjare Lund,
Hvor Verden ofte horte
Sin Viisdom as vor Mund-
Pi mod Hesperien sveevt,
Der soge vi et Lo-
sparnaolrt sig skal hade
Jgjen mod haien Sko.
Athenens store Minde-
Dets Haver ei sorgaaerl
Detd Gjenklang skal man finde,
Saalænge Verden staaer.
Rom, Sappho, til vort Hjerte-
Du os en Soster er.
En Lindring i vor Smerte
Er Phaona Elskte her.
Dit Navn skal evig leve-
Dit Minde aldrig dee,
En Stjernekrone svave
Omlring Din Tinding, Mol’«
Her taug de ni Gudindee
Med heel vemodigt Sinde
Men sagte Taaren rinder
Paa hviden Marmorkind.
Da tindred’ Sapphoo Øie
J Maanens Straaleglandoz
Hun stirred mod det Dale,
Mod lyse Stjernekranda.
Sin Stemme heit hun hader
3 Pietiders Chorx
«Mit Hjerte magtigt hader,
Alt vexlet om paa Jord.
De stjonne Dage svinde
For Storm og Torden-3 Magt,
Men skjønnere oprinde-
Naar Stormen sig har lagt.
plei, ’hellere skal ei sonle
Som lette Taager hen.
Deti Fald skal Sagen ynke,
Det hæver sig igjen.
Dele lyse Morgenstraaler
Forjage Dedent Rat-
Og intet Øie maaler
Dele atter vundne Skatl
Lad Sekler forsk hensvinde,
Da loseo Skjæbnens Baand-
Naar ingen Lanker binde
Den srie Grækere Aand.
Da skal Curopa leere,
Hvad end det ikke veed:
Hvad Lys og Skjønhed ere-
Hvad Livets Herlighedl"
F. Chr. Hillerup.
Cldsigt
over de poliriske Partier-
-—.—
1V.
Hvis man ved Sammenligning imellem Qndt-mish-
og lsvcstminster Revicw skulde solt sig lige sjekk
net sra deres poliiiskc Meningen-, vil man let indsee
hvor forskjelligt de i literair Henseende maae be-
dommes. thun i Politikett tunne de ansees som
lige eensidige, lige indskrænkede og lige ndeluktende;
i lige Grad foragter den ene den andcti sosn Po-
belena Organ, imedens denne soragtcr hiin med
en Stolthed, som han maaler ved Forholdet imel-
lem Antallet as Mængden og det as den privilege-
rede Classe. Begge handle som om de vare ifald-
lommen Besiddelse as Sandheden og as den Lov,
der regjcrcr Menneskeheden, og angribc endnu hef-
tigere end sig selv indbyrdes Enhver, der soger li-
gemeget at sjerne sig sra begge Yderligheder-.
Jblandt de Organer, der udtale denne tredie
Retning , er Eriinburgii Kcview sornemntcligen at
matte, som udentvivl det bedste as alle nnoaerende
Tidsskrister, uagtet man ikke vanskeligere kunde sinde
adskillige Ufuldkommenheder ved samme. Saaledes
er den ostt noget eensidig og partisk engelsk, og
man tan heller itte tvivle om at den jo i adskillige
Puncter staaer under Indflydelse as de politisle In-
teresser, nemlig Wighpartiets, med hvilke den er
nærmest forbunden. Ogsaa kunde den l reen vide-i-
skabelig Henseende gaae noget dybere i sine Under-
sogclser, endskjøndt den vist ikke uden Grund skyg-
ter sor saaledes at soroiide sig i en Labyrint og at
sserne sig sra det man almindeligen forstaaer ved
den sunde Fornuft. Imidlertid kjæmper den sor
Videnskab, ligesom sor det Skjønne, med Keast og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
