Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hoori han ikke lod det mangle paa noget af det,
om Sikkerhed i Rollcn og Studium af Characte-
ren kan udvirke. Hr. Holm er ypperlig l Frem-
stillingen af alt det Godinodige, det Rorendei
Thorberns Charaeteerz men er maaskee mindre hel-
dig i at lade os see den kraftige Vrede som af og
til skiilde komme tit Udbriid hos ham. Hr. See-
mann sotn Grev Jacob er overmaade god; og hvis
denne Persoii ined alt det ikke behager paa Dee-
nen, faa er det Forfatterens Skyld, der selv har
fordærvet hans oprindelige, vel ndteenkte Betyd-
ning. Mindre er maaskee Hr. Overskou paa sin
Plads som Rane Langt. Denne Hofmand i Or-
dets stette Betydniitg maa udentvivl fremstilles med
langt større Finesse. Med alt det er Hr. Over-
stou dog saa nieget inde i Rollen, at han paa alle
de Steder, hvor Ram-ti Charakteer just ikke frem-
træder i den yderste Forgrund, ingenlunde skader
Ensemblet.
Ctt Mængde Seener i dette Stykke blive ved
et fortræffeligt Saminenspil t hvi Grad tiltrækkende.
Blandt disse fortjener især at tidheevest I forste
Akt (lpag. 33): Marsken og Jugeborg; i tredie
Akt (sPag. 85): Kongen og Thorbern; i fjerde Art
(Pag. 115): Dronniiigen og Tyge Abildgaard
(tnaaskee det kunstrigeste i hele Freinstillingen); i
samme Akt (Pag. 130): den brillante Scene, hvori
Kongen sonderriver Haandfeestningen lHr. Nielsen
er her ganske fortresfelig, og denne Stene har ved
ham vundet et Bifald, hvortil man sjelden har
seet Mage paa oor Skiieplads); i semte Akt (Pag.
157): Kongeii og Narren (i denne smukt udsvrte
Stene beroliger Kongeii den for hans Liv frygteiide
Nar, ved sin rarende Tillid til Sanct Cecitiee Nat,
og til den Omstændighed, at kun een Konge var
bleven myrdet iDanmark); i samme Akt thag.
163): Ingeborg, Marskeii og Ove Dyre (det er
her, hvor Jugeborg nægter Marsken at tage Bor-
nene med istandstygtighed); og endelig den sidste
Stene i Stykket, hvor Kongen døer.
Som en lille Uopmærksomhed ved Deeorations-
væsenet maa jeg bemærke den iBondesturn i fjerde
Akt paa Væggeii heengende Aftegning af en danlk
Landsoldat i red Uniform, med Geveer ved Foden.
Hvor let kunde tnan ikke skjule denne ved blot at
hænge een eller anden passende Gjenstand over den?
Et Eventyr i Rosenborg Have.
Anden Artikel.
ege- otc·k2d
Da jeg omtalte Udfarelsen af denne Operette i
No. 82 af dette Blad, lovede jeg at omtale Musi-
ken efter en folgende Forestilling, men har ved
noiere Overveielse siindet det rigtigere at komme
med denne Anmeldelse forinden.
Enhver der har Begreb om Composition, og
har gjort sig bekjendt med Texten til denne Operrtte,
vil vist lndreniine, at det for Componisten maatte
vare en ligesaa interessant som yderst vanskelig Op-
gav·e at lose. Hvad der gjor denne Tert saa van-
skelig, er de forskjellige Følelser og Situationer i de
rombinerede Niiinmere, som ere givne Coniponisten
at concentrere, men svin derfor ogsaa hæver denne
langt over de sædvanlige Operatexter, hvor der i
Almindelighed svage-s, hvad der enten for eller efter
Sangen bliver sagt iDialogen. Her standser Hand-
liitgeu ikke, men skrider ligesaa rask frem som i
Dialogett. Dersotii Musiken passer til Texten, maa
man, endogsaa liden at hvre et eneste Ord, kunne
forstaae «L«aud«lingeu· Hvorvidi dette er lykkedes
vor geniale Weyse, vil jeg soge at oplyse i det
Følgende.
Themaet til Onverturen er ikke taget asStykr
ket·"). Det er let og yndigt, og udtrykker saa
ganske Grundtonen i Stykket, at inatt ved at hore
det, synes at blive hensat i den smukke Rosenborg
Have paa en skjan Foraarsdag. Janitscharinnstken
passer særdeles godt til dette Thema, og gjor heelt
igjennem en ypperlig tnusikalsk Virkning, ligesom
den her er paa sit rette Sted for at minde om den
til Haven siddende Ererreerplads. J Mellemsatsen,
der gaaer over i Mell, forlader Coniponisten gan-
ske Erereeerpladsen, og fordybet sig i en tatt ro-
mantisk Skov for der at tolke Kjerligheds blide
Svarinerier. Denne isig selv poetiske Tanke er li-
gesaa poetisk ndfort. Bueinstriimeuterne have forst
nogle Takter, og nu falder Oboen ind med sine
erotiske Toner-. Netop derved, at Oboen ndforer
denne Sais, er lldtrytket ligesaa bestemt, som den
musikalske Virkning udineerket. Herefter har Com-
ponisttn vidst paa en interessant Maade at anbringe
de i sig selv trivielle Crereeersignaler, hvorpaa den
sorste Sato gjentages og slutter Oiivertureu. Dette
Numiner synes at have gjort meest Lykke, da det
ikke alene har det miisikkyudige, men ogsaa det taa-
kaldte store Piibliknm for sig. Det skylder imid-
lertid neppe sit indre Værd denne Lykke hos det
sidste, men kun detr Otnsterudighed, at Junitschark
miisiteit spiller en Rolle deri, hvilket nu for Tiden
synes at udøve en magisk Virkning paa en stor Deel
Tilskurm Jeg kalder dem Titsknere, da de vist
ere for tuiighore til at kaldes Tilhorerel —
No. 1. Duet:
«O bulde Skyggel
Hvor mild, hvor lvalt"
er et musikalsk Materie as Haven, og aander den
behageligste Foraarsdiift. Deit er i hai Grad me-
lvdiens, og haves meget ved Jastrnmeriteringen.
No. 2. Vise:
»Man siger Hjertet har ei Rum
Paa samme Tid til Tvende-"
en original og eljaraeieristisk Melodie.
heri forandres, gjor en ypperlig Virkning.
sidste Linier:
»Den Slutning er rigtig
Og vigti-i,"
udtrykte med en beundringsværdig Sandhed-
No. 3. Qnintet og Romante:
«Seer Du, jeg havde sket? Der er jo Manden-»
At Takten
De to
k) Noget lout ivnet at blive brugt alt for buppigt niitildaa6. Sit
angst rc Hovediiioiiieiit. sviit Ukr. i Doii Quart. er et genialt
Treek ;’ tneti af Stiikkets Tvemiter at lave en Potvoiirri, loui
f- fin i den hvide Dame, jvnro itt tolke sattigdoiii iil-i Compa-
tiit en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
