Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tjenesier kan slet ikke komme i Betragtning. Var
smuk, væk munter, elsivardig, vittig; det hjelper
Dig altsannnen ikke, naar Dit ikke kan være rig
som Hr. v. Chemien J hans graadode Blik sin-
der man mere Ild end i det sprigsie Øie; hans
klattede Gang er skjønnere end Dandsen, man har
lært as Gratierne. Hans tankeløse Brovl, som han
sretnsnovler i en tillidssnld Tone, agtes heiere«end
det, som Salomon eller Svtratek kunde sige.
Jeg srvgter sor den Dag, da han erklærer sig
sor en eller anden Brud-, den arme Pige, Jom-
srn eller Froken, vil saae mange Misundere, mange
erkle og kjedsommelige Timer; men alle de andre
Piger ville saae Bebreidelser as deres Fædre, sure
Ansigtet as deres Medre, Stikpiller as deres Bro-
dre, sordi Tarkladet ikke blev kastet til dem. Jeg
er vltl paa, at den shrige Fru Z. vil give sin Dat-
ter et Par Ørefigen, sordi hnn lod denne Fangst
gaae sra sig.
Dog jeg er ogsaa vis paa, at denne Skræk sor
alle Ægtemand og sor alle dem, der ville tage tilægte,
endnu længe vil udsætte sit Valg: thi han morer
sig med, han besindet sig vel ved, at der saaledes
angles ester ham, lette-, logres og kræses sor ham.
Desuden har han nu saaer en saa overvættes Fo-
restilling om sit eget Værd, at han let kan mis-
tvivle om, at sinde en værdig Mage. Forelslet
kan han paa ingen Maade blive, thi han kan In-
gen elske uden sig selv. Hvor megen Forvirring
og Fordærvelse kan en slig Person bringe ind l en
Familie? Jeg skulde ikke tale saa bittert om Hr.
v. Theram, naar jeg ikke vidste, hvor haanligt
han tænker om alt Godt og alle Gode. Saadanne
rige og lykkelige Personer burde man forjage as
en vel indrettet Stat, eller og ved en Forordning
paahhde, at intet Menneske, Marrd eller Qvinde,
under Tab as sin borgerlige Ære, maatte vise dem
mere Hengivenhed og Hastighed end dem, der ikke
eiede andet end Fortjenester.
Det kan vel være, at Hr. v. Tberam aldrig gif-
ter sig, og deri gjor han paa en Maade ret; thi
derved skaffer han sig en staaende Har af Clienter,
som stedse ville opvakte ham med Sladder, Com-
plimenter og Foræringer. Alle tilsammen ville de
lægge an paa at arve ham. Naar han da omsider
dser, saa ville de Koner, som have snkket for ham,
de Magisirater, som have ladet sig kjobe af ham,
de Mænd, som have bukket sor ham, sokn have
sladdret sor ham, som have bragt Fokæringer til
ham: alle ville de ærgre sig over, » de svækkka
have osret paa dette Moloke Alter. Et Par nægte
Barn, som matt hidtil ikke har tænkt paa, ville
komme og tage Alt bort sor deres Næse, og de
maae helst tie med den Skade-, de have lidt.
Fjerde Silhouette.
Den uartige Sletomm
Jeg beklaget alle dem, som maae omgaaes med
Froken Rosiiie; jeg har varet as hendes Omgangs-
venner, men har trukket mig tilbage.
Rosine tilstaaer selv, at hun er fyrig; hen-
des Venner sige, at hun er munter og noget lu-
nefuld; men sporg hendes Tjenesiesolkl De sige:
hun er utaalelig: hun er gal.
Hun kan slet ikke soresiille sig andet, end at
den hele Verden er bleven til, sor at behage hende.
Det er en Forpligtelse, som paaligger enhver, at
soie sig efter hendes Ønsker; enhver Indvending
derimod, enhver Hindrittg deri er en Fornærmelse
mod hende.
Dersom et Barn siriger, saa skriger hun endnu
hoieres "Lad den lede klnge komme osveiesil Hvad
skal den her?" Kommer en Tjener as Vanvare
til at slaae en Kop eller et Glas isivkker, sirar
raaber hun: "Den Klodrianl giv ham sin Lon,
og jag ham paa Porten l"
Det kan ikke nægte-, at Rosine er smuk, at
hun kan være munter, behagelig, at hun underti-
den i sit gode Lnne er fortryllende; men see hende
i det onde Lune, og Du vil for-færdes over hende;
Du vil være glad ved, at Dit er sri og kan sine.
Er hun i Selskab, saa kan det let tresse, at hun
kjeder sig, og da forstyrrer hun al Moerscab sor
de Andre. Er hiin allene, saa skjeettder hnn paa
alle hendes Bekjendte; hun kalder den ene utak-
nemmelig, den anden doven, den tredie trom,
den fjerde stolt, og sætter en lille Ced paa, at hnn
ikke mere vil see nogen as dem.
Lunesnld, egensindig, forunderlig vil hun idag
slet ikke det, som hnn vilde igaar, og det eneste,
sont hun idelig vil, er at man skal kunne gjette
hendes Ønsker. Man sorsoger paa det, men det
er sorgjeves; kun sjelden træffer tnan paa det rig-
tige; og selv det hjelper ikke engang, at man ba-
rer sig ad som huir ensker. Der er altid noget,
hvori man har forseet sig; den ene har været sor
hurtig, den anden sor langsom; den ene sor yd-
myg, den anden sor stolt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
