Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skeete, saa var alt sorloren.
imod, just som han skulde tiltrade sin Tone, havde
sorget for at komme i en levende Samtale med
hans Kone, der omtrent paa samme Tid pleiede at
besøge sit Kjokken, saa lod han tnig sidde, og tm
gjaldt det at lade den ved Kttnst indledte levende
Samtale ligesaa kunstig uddøe, for ikke at opholde
Fruett fra sine huuslige Forretninger; lykkedes dette,
faa var det saa meget attraaede Øieblik vundet-,
og om dette endog var nok faa kort, saa fvlte jeg
mig dog munter og opromt for den hele Aftett.
I Betragtning heraf var jeg ikke lidet stolt af min
store, og som jeg troede, i Kjærlighede2sager heel
usædvanlige Neisotnhed, men forlangte ogsaa det
attraaede Øieblik som en Rettighed, Lykken ei kuttde
nægte mig, uden den hviesie Grad af Uretfærdig-
hed, som da berettigede mig til Utilfredshed, til en
for alle synlig Melancholie, til en i mig selv ind-
sluttet Fsortvivlelse. Dag og Nat dromte jeg kun
om dette Øieblik, og blev det mig forstjartset, saa
var strax det onde Lune tilstede. Der behøvedes,
til at gjore mig mork og uclskvardig, ikke andet
end et Par fremmede Mennesker, som jeg ikke
havde ventet at træffe l Selskabet, især unge Pi-
ger, som jeg vidste, vare uadskillelige fra Mariane.
Damerne have en sinere Takt for det Somtnelige,
end vi Mandfolk. Ofte havde Mariane bebreidet
mig min alt for kjendelige Forstemthed ved slige
Leiligheder. I min Bestræbelse efter at behage den
Elskede, besluttede jeg at gjare alt muligt for at
overvinde mit Sind, men uheldigviiv indtraf den
farste Prove en Aften da jeg mindre end nogen-
sinde var opiagt til at bestaae den. Alt havde var-
slet mig det bedste Udfald af min Stræbett efter at
komme iBesiddelse af det lykkelige Øieblik; jeg havde
saa meget paa mit Hjerte, saa meget som jeg maatte
sige og betroe min Elskede, saa meget som jeg lang-
tee efter at høre af hende. Alt var gaaet efter
Onskez Hr. B. var iHaven, Fru B. var i Kjøk-
kenet; med inderlig Længsel greb jeg Marianes
Haattd for at trykke den til min Læbe, da i det
samme Døren gik op, og een af hendes Veninder
traadte ind for at aflægge et Besøg og tilbringe
Aftenen i hendes Selskab. Fortvivlet i mit Ju-
derste, fattede jeg dog øieblikkelig den bestemteste
Beslntning ikke at lade mig meerke dermed; mett
da en fortvivlet Elsker nodvendigviis maa bevæge
sig i de modsatte Yderligheder, saa paatog min
Fortvivlelse sig Overgivenhedene Maske; og for ret
at vise, at den unge Dames Selskab ikke var mig
Men naar jeg der-sttvelkommen, udkomte jeg mig i Opmærksomhe-
der for hende, og i den Climar, hvori jeg nu een-
gang havde sat mig, gik disse lidt efter lidt over
til en aabenbar Conrtoisie. Mariatte, som ikke var
fri for et lidet Gran af Skinsyge, sandt ikke Be-
hag i min Opførsel. Jeg mærkede det, men var
nu nvdt til at fortsætte min Rolle, der kostede mig
selv den hæftigste Attstreengelse. Efter Bordet ned
jeg den Ære at fotge den unge Dame hjem, og
gik bort, sønderreven i mit Inderste ved Tanten
om den Misbilligelse, som ene synlig for mig, ud-
lhske af Marianee Blikke.
Den næste Aftett kom jeg igjen, med en vel-
talende Undskyldning paa Leebrn, og iHaabet om
at finde Leilighed til at anbringe den, men Nær-
værelsen af et Par fremmede Herrer viste mig
strar ved min Indtrædelse, hvor lidet jeg havde
at vente af denne Aften. Den Ene af de Tilste-
devterende, en ung reisende Kjøbmand, eonversec
rede Mariane meget levende, og hun syntes at sinde
Behag deri. Min Fortvivlelse stceg meer og meer.
Endelig anbefalte de Fremmede sig. Sttar efter
gik vi andre tilbords. Mariane, som stedse var
kold imod mig, reiste sig snart fra sin Stol, og
begav sig paa sit Kammer, under Paaskud af Ho-
vedpine· Jeg blev nvdt til at holde Hr. og Frite
B. med Selskab. Den sidste drillede mig med den
unge Dame fra forrige Aftett. Jeg fandt mig deri;
men da httn endelig sagde, at ogsaa Mariane havde
talt om den store Opmærksomhed, jeg havde viist
hendes Veninde, og tilfoiet at denne Pige just
var et Parti for mig, saa kom Taarerne mig i Øi-
nene, og neer havde jeg robet min Hemmelighed-
hvis vi ikke i det samme havde reist os fra Bor-
det. «Hurtig tog jeg Afsked, og gik bort.
Det var allerede silde ud paa Aftenen. Vi
befandt os dengang i Slutningen af Angust Maa-
ned, da Natterne allerede ere temmelig lange og
morke, og Himlen rigt besaaet med Stjerner. En
kold Efteraaret-ind blæste, og raslede med de halv-
visne Lov i Timerne. Jeg gik ind ad Staden til,
men ved Porten vendte jeg tilbage, for endnu en-
gang at see det Huus-, hvori min Elskede slumrede,
og hvis Mure grusomt hindrede mig fra at bero-
lige baade hende og mig selv. Jeg kom derhen;
alt var tvst og stille. Jeg gik atter ind ad Sta-
den til, og vendte atter tilbage, og denne Frem-
og Tilbagegaaen fortsatte jeg saa ofte, at Klokken
endelig var bleven over Eet. Jeg stammede mig
over min hensigtslese Uro, og lovede mig selv, nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
