Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tes siden fra at betegne Opholdet selv til at betegne
Betingelsen for Opholdet, neiiilig Saniinenstad af
Vor-iler liden Etisieii. Selv oin et saadant kunde
finde Sted iiden Ophold, vilde det dog ikke vel
kunne tillades i lacinste Vers, fordi Tvivl oin Srtink
stonen idelig vilde opstaae, dersoin det gik an at
lade Vocalen elideres eller ikke elideres efter Dig-
terens Godtlieflndende. Virkelig finder man yderst
sjelden Hiatns hos latinske Digtere, og hvor deu
finde-, synes det at vare for at give Verset eu egen
Charakteer.
Det var naturligt, at de nhe europariske Na-
tioner, som for det Meste skyldte latinske Skrifter
deres Dannelse, ogsaa maatte optage Rrgler for
Versisieativnen fra dem. Derfor bliver Hiatus i
de fleste Prosvdier fremstillet som en Feil, omend-
stjondt, i visl·e Sprog, de bedste Digtere ikke have
undgaaet den-j. Men skulde det ikke vare med
Uret, at inan for-byder Hiatiis iSprog, hvis Ud-
tale er ganske forskjellig fra det latiiiskesxt I de gerx
tnaniske Sprog u) falder det saare naturligt at ud-
tale tv paa hinanden følgende Vocaler adskilte, hver
i sin Stavels . Clision finder altsaa ikke Sted, og
tit-in behøver ikke at gjare en Pause for at fore-
lspgge den. Den Aarsag, som hos Romerne var
luiod Hiattis, gjelder saaledes ikke hos os. At der
imidlertid er nogle Saininenstod af Vocaler, som,
naar man vil skrive velklingende Vers, boe und-
gaaet-, og det ikke alene i to forskjellige Ord, inen
ogsaa i eet og det samme, nægter jeg ikke. Hertil
henhorer Sammenstodet as to Vocaler af eet Slag-,
samt af to beslægtede, som o og u, h og i o.desl.
Her kan nemlig de to Vocaler-3 Sammensmeltning
ikke vel undgaae-«- uden ved en Panse, hvilken i
det niiudste ofte vilde stode Øret. Udtryk som "o
tlovervindelige!’« «undtalelig,» "i Jil," kunne at-
drig kiinge vel-
Nvgle ville uden Tvivl paastaae, at der i et-
hvert Saniuienstod af Vocaler i lo forskjellige Ord
ligger en virkelig 9)disklaiig; men
holdt sig saa, maatte et
saa iuidt i Ord være ildeklingende.
mindste ikke teetike inig nogen Grund, hvorfor "du
» Ram- Foisi. af Beineerkuingeriie over Frithiof siger-, at Bag-
e.eseu ea Qedleusililaaer nav- fdrsaiiet Hititiis sif Sproget, saa
turde det være eu Feiltagelse. 5 uvale af disse Digteren meest
dermnte Deri-lee forekommer dru, og det itke uudtaaelsessviiy
men reiunreiia ofte , f. Cr. i Stadniugena Htilleliiia meder deri
ieke ateiie ·.- Gange i iiteirainm
»diiltesuias vt eres
haitrluial du er, du var og du skal veere
vor Gud!"
men dreiede-i vaii iil Steder-
1·niuge i de to serste Latter,
eeii fortie seent-
01 H. e. dens soin»9kiifk kalder nettiiske, nemlig der danske, tyd-
ske agj euuelike s-i·-:it» de med dit-it- t-esia·artde. Rigtigheden af
tldtrnktet gr.srtiiiiniik er usi-? i zserksieo Ls B. P. 321 Mi-
·I Eerrrggiv forekommer den to
i flyet og Baldorg tolv Gange i
Ifalles med det latiuske.
·Digtere i Almindelighed have gjort sig det til en
dersom det for- ; Regel at undgaae Hiatus, saa niaa det uden Tvivl
saadant Sammenstød og- l snarest forklares af den store Indflydelse, den fran-
Jeg kan i det l ske Literatur har havt i Sverrig.
agter ," "i Orden ," "fta Odense," skulde vare ll-
dekliugetide, naar ’·nagtet," «’Chios," "Jaord" ikke
ere det; og Ord af iivsanforte Slags har endnn
Ingen tantt paa at forbyde.
Efter en Yttring af Forfatter-en i flydende
Post, modsatter ethvert Sprogs Aand sig directe
Hiatuth Der anføres til Bekræftelse, at det fran-
ste Sprog imellein to Vocaler indstnder et t, som
ia—t—»u. Men det er jo oiensynligt, at dette t
er en Ledning af det t, som i Latin var den tre-
die Persons Mærke, og som i Fransk er beholdt k
alle Verbalformer af ZM Persoii undtagen ident,
som ende sig paa ei eller e. De uordiske Sprog
synes ikke at vare Hiatiii imod, da de ofte lade
Ord endes paa Voralek, som i det aldste blandt de
bekjendte germaniske Sprog, det aoihiske, endes paa
Consonanter f. Cr. fire, gothisk sidde-e, ni, go-
thisk niun« ti, gothisk taihun, hav-, goihisk ha-
iban, og saaledes alle Jnjinitioer, vi, gothisk vels-
ki, gothisk in o. m. tl. Selv det franske Sprog
begunstiget snarere Hiatus, end det forekomme-
den; thi mange Ord endes der paa Vocaler, som
i Stammesprvget endes paa Consonanter, f. Ex.
ei, lder som bekjendt altid udtales o)- C af ad.
oii as aut, si (saa) af sit: o. sk. Jeg troet endog-
.at det i den franske Perfisieaiion er en ganske vil-
kkaarlig Vedtergt, at Hiatus skal nndgaaes, saa me-
"get mere, soni den i Tilfælde, hvor den har Sted
ifor Om, skjøndt den skjuler sig for Øiet, tilladei,
If. Er. (i Boileaiiv art postique): geaie stemt,
som maa lases gecii Ziroit, lo joie et la trisiess
se, l. ln joi et la tristesse» la statiic adores,
l. la skatii Alen-eri. Det halter-sit Og det spassie
sSprog have saa megen iLiighed med det latinske,
at det er naturligt, at de have omtrent de samme-
Veltlangsregler som dette. En anden Sag er det
med de gerinaniske Sprog, som have saa lidet tll-
Er det saa, at de svenske
Naar Tegnkr
har sagt at rive stg los fra dette Baand, fortje-
ner han maaskee snarere Roes end Dadel derfor.
cRedaetenrentt Svar paa denne Artikel skal fslge
med det forste.)
Forlendes, ifolge Kongeiig ei
W s-
Lernaadigst Tilladelse ,
med Posten overalt i Danmark og Hertugdoinrnerne.
Dette Ugeksletd itdkvmuier hver Mandatt o
aviirteilirer. I Provindserur er Prijesc 1
isugdierne uaa suuitlrar Tivstrqinrtoirek.
Bidrag til Judrvtkelse i Blodet be
O
Rlsdlig 3 Mc. « S
m ««
skeer-ti, cq tin-klage- sicofeksocmekue der i Staden for i Rbd-k- O Mk— Cs M T«
« . Svlv avai·tnlirek« , d -
Frutiscedette fra Suksstriotieuen nieldets lldaiuekeri « Dont lklk dsl UV Qvamns DMM · »
det- aftevrrede ude tldgivereli, vorude paa Hjeruee af vidnuralsasels W Fokkllnllkckbec
Substisrpeion nicdtages boe Udgioeren, og i ·
Ro. 1le, anden Sal-
Tkpkt hos Direeteur I. Hostritp Schitltz, Kongelig og universitetssVogtrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
