Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilskuere gaae bort med det blandede Judtryt, som
Sagen mellem Anthonio og den ondskabsfulde Shy-
lok efterlader; derfor har han tilfoiet den femte Act
som et mnsikalsk Cfterspil iStottet selv. Episodcll
om Iodens bortforte Datter, Iessita, i hvetn Shak-
speare har vidsl at omgive nationale Treet med Ynde
og Elskveerdighed, og et Drillerie af Portia og
hendes Kammerjemfrne mod deres nygifte Ægte-
faller «), give ham Æmnet hertil. Scenen aab-
nes med to Elskendes spogende Hvislen i en Som-
mernat; derpaa blid Musik og en henrott Lovtale
over denne Sfeleneo og Verdens Beherskerinde,
hvorefter Hovedpersonerne trtede op, og Alt, efter
en morende forstilt Uenighed, endee med den mun-
tresie Stjetnt. o-
s Anledning as Ovenslaoende demtrrkec, at«lkjobs
manden as Benedig, Loflspil i sem Arter, af W. Shak-
speare, fordansket til Stuepladsend Brug ved Prof. K.
2. Sladder, R. as D.«, (er Stotle som l sobet as denne
Salsan kan ventes opfort paa det Kongelige Theater), er
udkommet, og faaes hos Udgioeren af dette Blad (boende
paa Hjornet as Admlralgaden og Fortnnstrtrdet No. Us-
anden Som for 805« I dette Sletst beder Loierne at
foretage solgeade Retrelser, som ere blevne forsomte i
Correeturens
S. 2- s. 1ste Salarlo l. Salerio. — s. Z, y. 8
nedeafeae forlade l. forlader. — S. s, 2. 12 ovenfra:
ol vil forlade Eder l. vi Eder vil forlade. — S.7,
s. 13: sige l. siger. — S.7, L. 23e forlade l. forlader.
C- 9, L. to nedenfrar bringe Eder l. Eder bringe. —
S. 9, 2. 4 nedensrae Og Du ustridig gior mig l. Og
sikkerlig Du gtor mig. — S. 10,L. 5 ovenfrat og stivn-
aere end Ordet l. meer skiott end Order selv. — Slo-
L. 9 nedenfrat Du veed, at min te. l. da veed, paa
Soen er al min sormtte. — S. 16, s. 8 nedenfrak i
Rialto l. paa te. s- S. 35- L. 12 nedensrat Lorenzo l.
Lattzelor« s- S. ds, 2. 11 nedenfrae Jeg Dig maa sige
Axe t. Jeg Atk maa tig- Dig— — S. as, e. to nede-i-
sta: tage hende l. hende rage. —- S. 41« t. to oven-
fra: lee ei t. seer ei. —- S.48, B. 3: og slige Elskove-
prsocr l. og slige Tegst paa Elskov. — S. 49, e. z-
Nste l. WsFetk — S. ds, s. 10 nedenfeae er l. her-.
·) D- pmc Min-ste, ener den Intrigne, portta og Nerlssa
spille deres unge Mænd, allerede er forberedet l tredie Act-
99 smager fannnen tned den forelddlge Katastrophe der, og da
dmc Iver-gaa udforette bedet-der l liskdt- las- lvM ds-
fmkk Act, boart den ndoilteo og lsfeo, hvori desuden Beret:
nlngen om ti I ’ «s slibes « «·» Skjsdd· « M- lUfl
m- at pkkc tofetigett knyttet til det Faregaaetlde· O- A.
Theatret.
Vaekingerne i Miklagard·
Ul-
Af den ovrige nye Mtssit i Stykket, er der neppe
noget som fortjener særdeles Opmærksomhed fra
Compositionens Side, nndtagen den hoisi vriginale
Melodie, som Varingerne synge i2«»·l Att. Anvettx
delsen af det bekjendte skjonne Quarteordinm fn-
tegcr vil-o til et Chor af nnge Piger er maaskee
mindre heldig, efterfom Bas- og Tenorstemmernes
Mangel er et temmelig foleligt Savn. Digteren
har varet saa begjærlig efter at faae ret megen
Musik i sit Stykke, at han ei eengang har lnnnet
lade sig noie med de Mnsitnntnmere, til hoilte der
er sat Aeeompagnement, men ovenitjobet lader een
af Varingerne, ved Navn Edmand, songe nden
Aceompagnement en Vise, hvortil Knnd den Store
angives at vare Forfatter (Side 193), men som
det forekommer mig at den store Konge, der maa-
skee ikke var stor i Visedigtning, heller sknlde have
ladet veere uskreoen. — Et Sted, hvor Mnsitcns
Anvendelse med alt det er ret heldig, havde feg naer
forglemt; det er der hvor Clisif songek sin simple
hiertelige Romaner. Denne Sang er nemlig et
Motiv til Haraldo Gjentjendelse af Clisif, og bi-
drager saaledes til Handlingens Fremgang, me-
dens det-imod Maries Romaner ved Harpen itte
har mindste Indflydelse paa det Øvrige.
I Henseettde til Stilen og Versifieationen« da
seer man med Bedrovelfe at begge ere behandlede
med mindre Omhn end i Digterens tidligere Var-
ker hvori saa meget ogsaa i dett udvortes Foritt
er sljont. Dett Veltlaitg, dett poetiske Dictiott,
som, trods alle Ufuldkommenheder i Sproget, en-
gang gloede Oehlensehlelgers Vers til nogle af de
skjonnesie i vor Literatur-, derom synes han i sine
senere Arbeider at belhmre sig mindre og mindre,
og dog er det netop i det Mechaniste matt har Ret
til at fordre, at Enhver skal gaae fremad, og at
aldrig Nogen maa gaae tilbage. At anfore Exempler
paa Feil i Stiil og Versisieation, anseer jeg for
npassende hos en Digter, som ofte har eiisi, at
han ret godt veed, hvorledes begge Dele skal vare
beskaffen. Noget af det, som stoder meest, ere de
hyppige Hiatus, sotn Digteren tilforn har viist sig
temmelig streng i at undgaae.
Men ligesom Tragedien begynder fortrasseligt,
saa ender den ogsaa heist poetisk med den decnde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
