Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han det to Gange, thi han drommer da om Nat-
ten, at han æder.
Imorgen er det da Torsdag, siger en For-
retningsmand, som tænker paa Brevpostenz ja,
svarer Gastrowits, saa skal vi hade graae Crter.
Hvad gioer de i Afren? sparger en Anden, som
tænker paa Skuepladsen; og Gastrovlts svare-:
sprængte Kinder og botseldsle Vider. Han priser
de oplyste Tider, da Fastedagene ere blevne af-
stasfede. » «
Man seer ham idag; han seer saa lioelig ud;
han giver sig en vigtig Mine-, han svarer saa op-
ramt og gaaer hastigere end han pleier. « Der otl
en Ven tale med ham-, han har ingen«Tid. Der
vil En betale ham Penge; det har ingen Hast.
Hans Soster ligger for Dodenz ja han vil komme,
naar han har spiist. Hvorfor har han saa travlt-
Jeg vil oaddc paa, at der er kommen en no Lie-
siaurareur til Byen, eller at han skal hen og for-
sage en nh Sauee.
Man maa tilstaae, at Gastrowlts er en ud-
mærket Maiid i sit Fag; der ere meget saa, der
orde saa godt og saa meget som han, og han har
bragt det til en fortrinlig Feerdighed i den Kunst
at mædske sig. Horn er et af Feil Fortunas Feder
desviin. ·
Haits Lsge har ganske forspildt sin Credit hos
ham, siden han forledeti snakke-de om Diaet og Snlk
teknur. Naar Gastrowlro doer, saa vil han,
ihvor han kommer hen, forlange noget at æde; og
skulde han engang komme igjen, saa skeer det, for
at æde-
Niende Silhoueeee.
Den Adspredte.
Formodentlig kjender vor Læser denne Charatr
teer bedre under det franske Navn elisusaitz men
i den franske Shnonomik gjor man Forskjel paa
Udtrykkene ilistkait og abstraitz de ge tilkjendegive
en Mangel as Opmærksomhed; men ’absirait»hedk
der det, er saa beskjæftiget med sine egne indre
Ideer, at hati slet ikke kan vare opmærksom paa
nogen anden Gjenstand, som fremstiller sig for ham.
Det er derimod en udvortes Gjenstand, som gjor
os disusaits, idet den afoender vor Opmærksomhed
fra den Gjenstand, paa hvilketi den burde være
e·tet.
W Man er absteait, naar man ikke tænker paa
det, man seer eller horer. Man er dine-ig naar
tnan seer paa en anden Ting, end den, som vise-k,
naar man herer paa en anden Tale, end den, man
burde hore paa.
Personer, som ere meget lærde eller have vig-
kige Forretninger, ere fremfor andre ndsatte soe
Abstrattioner. ilnge Mennesker ere ndsatte for
Distractioner, da en ringe Ting kan afbryde deres
Opmærksomhed og more dem.
Heftig Lidenskab, Sorg,»Frhgt o. dl., dyb
Eftertanke, Grublen (la reiser-ic) frembringe Abs-
trattiong Distraction fremkommer ofte kun af Nys-
gjerrighed-. A. taler med Dig om wellington og
tænker imidlertid paa Bolivar, saa at Du ikke
maa forandres over, at han maaskee siger det mod-
satte af det, Du ventede. Bring ikke D. i Sel-
skab med Chloris« ifald Du har noget af Vigtig-
hed at afgjøre med ham, thi han kan ingen Ting
hore og forslaae, saalænge hun er tilstede. Man
er udsat baade for Abscractiolt og Distractioii, naar
man er i kjedsommeligt Selskab; hoem gider, hoent
kan holde sine Tanker samlede, naar man horer en
Jacob v. Tybo i Literatnren opregne sine Fortje-
nester? eller naar Peee Nittengryn fortæller os
hele sin Huusholdnings smaalige Trac?
Vi have ikke i vort Sprog gangbare Udtryk
til at skjelne mellem Forestillingerne om Abstraes
tioit og Distraction. Tankefuld udtrykker nær-
mest olistrail, Adspredt nærmest disltsaii. Almnen
siger ved begge Leiligheder om en Persolix han gaaer
iTaaget. Den, som vil ndtrhkke sig mildere, siger:
han gaaer, staaer, sidder i Tanker.
Adspredelse, betragtet som et Charaeteertraek,
kan hade meget forskjellige Aarsager; det gaaer her
som med Synet; baade den Kortshnede og den
Langshnedc ere ndsatte for at see Gjenstandene urig-
tig; for megelt Klarhed og for megen Dunkelhed
hindre begge fra en endelig Anskuelse. Man kan
være adspredt, baade fordi man mangler Tanker, og
fordi man har for stort Oversiod as dem.
Den Person, som mangler Evne til eller Øvelse
i, at have sin Eftertanke fæstet paa det, han skal
bestille, gaaer i Taaget, og man kan ingen Ting
betroe til hans Agtsomhed eller Forstandighed. Den
er en Nar, som ooerdrager ham noget af Vigtighed.
Adspredelse kan enten vare forstilt eller virke-
lig. Or- engaug Mai-een Bor, hvor tankefuld
han seer ndl san vilde gjerne bilde os ind, at hent
grubler paa. irkelens Qvadratur eller ndrnger et
Anslag til Finaneerneo Forbedring. Tael til ham
om Dagens Nhheder, og han svarer: at han ikke
har Tid til at tanke paa slige Bagateller. Der er
en lille Uorden ihano Paaklædtting; den, siger
han, kan let komme i den Traolhcd, hvori han le-
ver fra Morgen til Astett. Berdr en Sag, som
er Dig as Vigtighed, og han beder Dig om at op-
sætte Talen derom til en anden Gang, da han nn
har saa mange Ting i sit Hoved. Hvad har haii
da i sit Hoved? Vindl Jntet·. uden Vind og den
Affectation: at ville synes tankefuld. MortenBor
vilde gjerne ansees for ett vigtig Persott. Han skal
idag til Ministeren, imorgen til Prindsen; han
faaer endogsaa Breve fra dem; men Spottefnglene
paastaae rigtignok, at han striver disse Breve selv.
En Mand, der vil shnes saa vigtig, kan rigtignok
ikke have Tid til at tænke paa Dine Sager, især
ifald Du er ham subordineret« eller virkelig træn-
ger til hans Hjelp. Man maa, som det hedder,
have Haand i Hattke med ham, for at faae ham
til at svare ordentlig: og saa kan det vel være, at
han mangler Tanker.
Adspredelse hos den, der virkelig har Tanker
at holde sammen, er en slem Vane, som bar fjer-
nes far den tager Overhaand; har denne Vane rod-
fastet sig, saa forer den altid til Latterligheder, og
ikke sjelden til væsentlige Tal-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
