Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaaragratulation.
———
tittede Læsere og Abonnenterl
Forend jeg gjar det store Midnateskridt ind i et nyt
Aar, paaligger mig endnu den Pligt, at takke Dem
for den Godhed, hvormed De hele det foregaaende
Aar have behandlet mig. Denne Pligt er, om ikke
ubehagelig (thi jeg er vis paa at De med Velvillie
vil modtage min Tak) saa dog virkeligen mindre
behagelig, og derfor skal jeg sirar udvikle mine
Grunde. Jeg blev fodt —- (min Fodselsdag er i
Sandhed ikke vanskelig at erindre) jeg blev fodt
den efls Januar 1827, om Morgenen Klokken gj;
det er altsaa langt over tre FjerdingsAar siden, og
jeg har derfor endnu aldrig oplevet nogen Not-
aarsaften, og kunde fslgelig let forbigaae nogle af
de Formaliteter og Ceremonier« som ved Grav-la-
tiouen til denne Fest finde Sted. Dog behover
De ikke med denne Grttnd at undskylde hvad De
maaskee regner for en Feil, at jeg i min forste
Erelamation har sat Læsere foran Abonnenter-
da de sidste, som betalende Medlemmer, dog maa-
skee burde have Fortrinet: thi dette har jeg gjort
ganske med Overleg, fordi jeg lvkkeiigviis har langt
flere Leesere end Abonnenter, og desuden det, jeg
bringer, ikke er skrevet for Abonnenterne, men for
Lesernr. Herimod kan nu rigtig nok indvendes,
at jeg forrige Nytaar, da jeg endnu var et snsdt
Barn, gratuierede, og hvad man i Ungdommett
nemmer, man ei iAlderdommen glemmer. Det
kan derfor gjerne vare at min farsie Grund ikke
duer meget, men det kan vare det samme, naar
den anden er bedre, og denne er, at jeg synes, der
er ikke noget at takke for, thi De har jo faaet for
Deres Penge det, som vi havde aeeorderet om.
Men jeg kan nok begribe, De takke ikke mig, og
Artigheden bor dog vare paa een as Siderne, og
saaledes metrker jeg, at denne Grund til ikke at
takke tvertimod bliver en Grund til det Modsatte.
Jeg faaer da rokke frem med min vagtigsie Grund,
nemlig den forbandede Skhden, som jeg af Tradi-
tioner veed skal finde Sted paa Kjobenhavns Ga-
der thaariaften. Jeg kan ikke begribe, hvor en
saadan Uorden kan sinde Sted i en saa vel ordnet
Bve som Kjebenhavnz thi saadan seer den l det
mindste ud vvenfra. Jeg er rigtignok et Mand-
folk, men mit Mod er dog ikke saa urokkeligt, at
jeg ikke skulde blive bange for disse Skud. Jeg
kommer, sotn De veed, sivvende langs med Tagene
ganske sagte, saa rvger paa eengang et Knald og
en radsom Krudtdamp op i Øinene paa mig; er
det behageligt?
Af alle disse Grunde (thi uagtet kun den sid-
sie befandtes grundet, regner jeg dog efter gammel
Skik ogsaa de andre med) var jeg nasien tilboielig
til at lade Taksigelse og Gratnlation falde bort, el-
ler i det mindste opfatte begge til nasie Nytaar,
da srg bliver dobbelt saa gammel, og folgelig, som
jeg tor haabe, dobbelt saa fornuftig og dobbelt saa
modig. Men alt vel betankt, vil jeg ikke opfatte
det. Thi hvor usikkert er ikke alt her i Verden?
Hvad er et Liv? Hvo veed, om jeg lever til nasie
Nytaar? Min Redaeteue og jeg disputere underti-
den med hinanden, om hvo af os der kan vente det
langsie Liv. Han siger, at jeg vil overleve ham;
jeg siger, at han vil overleve mig. Han paastaaet-
at, da han er saa meget aldre, faa er der Sand-
synlighed for at han maa have en kortere Levetid
tilbage; jeg derimod paastaaer, at i saa ung en Al-
der som min er Livet usikkrere, end i den aldre
Alder, hvori man allerede har overskaaet de gaug-
bare Bornesogdomme. Derpaa svarer han igjen,
at siden Vaecinationen har formindsket stoppe-Epi-
demierne, saa ere Bornesogdommene i Almindelig-
hed farligere for de Vorue end for de Smaa, som
nuomsiunder nasien ikke have nogen anden Fare sor-
ud for andre, end den at faae Tander; men da
alle, som kjende mig, ere enige om at jeg allerede
er fedt med Tænder, saa har jeg i Modersliv over-
siaaet den eneste Crisis, der kunde gjvre mit Liv
usikkert med Hensyn paa min Ungdom, og kan fel-
gelig vare rolig for min Existens. Saaledes rai-
sonnerer han; forsi Tiden vil vise, hvo af os der
har piet. Men jeg bliver nu ved min Mening,
og opfatter intet til den uvisse Fremtid, altsaa hel-
ler ikke at frembtere min Tak, som jeg beder Dem
at modtage med et velvilligt Sind. Den lyder
saaledes-
»Jeg takker Dem, Herrer og Dameri fordi
De i det henrttndne Aar med saa megen Redebom
hed have enten lasi eller betalt eller batde lask og
betalt mit Blad (dem som ingen af Delene have
gjort, takker jeg ikke); og jeg forblivcr derfor be-
standigen Deres forbundne o. s. v."
Nu ere De takkede, men endnu staaer tilbage
en ziirlig Gratulation til det nve Aar. De kan
iforveien vide, at det ikke kan blive en Gratnlation
paa Bers, sotn De sik isjvr. Ungdom og Viis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
