Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg her betragte Kjøbenhavns Porte, der, som man
veed , ere sire i Tallet.
Da Morgen, Middag, Aften og Nat, som
svare til den asthetifke Tetralogies fire Momenter-,
tillige svare til Compassets fire Hovedpnnkter, Øst,
Sov, Vest og Nord, saa følger allerede heraf, at
Qsiervort fremstiller det Lyeisle, Sondm eller Amas
gerport det Jdpllifke, Vesterport det Clegifke, og
NarrevortdetTragiske. Det er mig ikke ubekjendt,
at disse Porte ikke saa ganske svare til deres Be-
navnelser. Saaledes vender Østerport itle aeeuc
rat mod Østen, Roerevort ilke aetnrat tnod Not-
den o. s. v., men Benennelserne vise dog, at
det har varet Bogmesternes Hensigt, i Antag-
gtt af dem at narme sig saa meget som mu-
ligt til« disse Retninger. Om forresten Afvigel-
sen er bleven bevirket ved tilfaldige Omstændig-
heder, f. Er. Gadernes Conflruetion, eller om den
har sin Grund deri, at Comvasset endnu itke var
opfundet eller bekjendt her tillands, da det forste
Anlæg af disse tPorte fandt Sted, skal jeg lade
vare usagt. Det er ogsaa temmelig ligegyldigt-
thi TilfreldetsMagt (og selv Compasset er, med
Hensyn paa det Æsthetiske, noget Tilsaldigt) er jo,
som den flvvende Post allerede tidligere har lakt
os, saaledes indrettet, at der af sig selv kommer
Orden og Fornuft deri’). Derfor, selv om disse
Porte vare aldeles forkeert anlagte chvilket dog
ikke er Tilfældet), selv om Ofierport vendte mod
Vesten, Vesterport mod Østen, o. s. v., saa vilde
dog Benævnelserne vare rigtige, eftersom Østerport
alligevel vilde vare den lyriske Poet, og Pesterport
den elegiske, thi i asthetisk Henseende svarer netop
hiin til Østen, og denne til Milen, og paa samme
Maade de andre to Porte, hver til det Begreb,
som Navnet udtrykker-. Dette skal jeg nu mer-
tnere oplyse ved en detailleret, skjandt ikkun kort
Charaeteristik af alle fire Porte. Men for at skasse
denne storre Indgang, vil jeg soge at gjore den
saa popnlair som mulig, og i den Hensigt frem-
satte den i Vers.
Østerpore.
Saasnart den unge Iaar udfoldet har sin Vinge,
Maa tner til Osteroort med ivrisk Sommerhaad«
Som bryder ud i Sang og Jubelraab,
Mens Folk i Tusindtal gaae, kjsre, ride, springe
3 Margenens den lyrisk skssnne Stund
Til Zirstrni silde , til Charcottes Sund.·«)
s) see Utdaadlingen Uetnesss l forrige sargank
Od) saalange Stier-sort var snart-er, tisrte ntaa rigt-ig nok ad
Nar-met, men denneprnsloendigved ligger udenfor Historien-
Og denne Luftighed har Sted hver Dag l Ugen-
Dog er det Sandagen isne,
Ovorvaa Enhver
Paa ivrisk Anden er forslugettz
Thi Saadag, fotn bekjendt,
Er Ugens farsie Dag, tll hvilken Alle svare
Hvad der i Lod af Ugen er fortjentt
Derfor er Sandag dens umiddelbart,
Dens lyriske Moment.
cnthusiaslist Udflugt ud af Porten,
Vegeistret udgift af den sidste Hvid,
For hvilken ervansivt man fast har pavtfat Skidt-ten-
Tilhsre denne Dag til evig Tids
Og Østerport, om jeg mig ei for-regner,
Just denne skjsnhed ubevidst betegner.
Vesterporr.
Hvo ei har Raad til at bestride srasten
Af den enthasiatliske Lvrik,
har tll Erstatning faaet den Skik,
At lade sig en rolig Aften,
tillod Afkald paa hver Sindets Erpansion,
Af Betkerport eieglsk attrahere,
Og l adstadig, borgerlig Motion
Med sin Familie til Fredrlksbrrg spadsere.
Men stjsndt tilfods de vandre nok saa kjakt,
Man leer Melancholie paa deres Ansigt spiller
Thi Tanken vrn den Qirfkensipiilske silde
Paalagger deres Sind for tung en Bagt.
Forgjaoes lytte de til Nattergalens Trilleo
Det fjerne Minde vinker tidlig, silde,
Akt som et uopnaatligt Objeer.
Ja selv hos Priee rnan dern sukkende fornemmer-
Thi dennes hele Skas
Er kun et currogat
For det som Goldealand og Dorehaden gjemmer-
Saadan, jeg troer, man feiler ikke stort.
Naar man elegist kalder Bestervort.
Sønder- eller Amagerpoet.
Kaar ud af denne stort man gaaer-
Da spraager Sjalen ikke strar sit Fangsel«
Sodt slagrende rnod Evighedens Vaar-
Med Haabet snart, og snart rned sangseb
Fri foler den sig ei, men heller ikke fangen,
Tdi Krafterne sig sadde begge to
Med lige Styrke, holdende sig Stangetn
Fordnadne til idyllisk Eenheds No.
Det Svundne med det Korn-sende sig dslgm
Og Tanken seer nervarende sit Maal-
Jdvllisk smilcr Markens graane Knal,
Og Duft af Gjadaing as imade dolgtr.
Amageren er trofast og naiv;
Han holder fast ved fine gamle Skikker
End stammer han sig ikke
Ved hoklandss Dragt og hollandsk Tidssordeivt
Paa Moden reed han ei at sonde,
Jdvllisk folger han sin ganske saas,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
