Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nerr Verering med Theatret, saa har den troet at
kunne spare sig en detailleret Omtale as de i sam-
me Tidsrutn opforte nye Stykker, thi dens Hoved-
formaal ved slige tritiske Anmeldelser er dog ikke
saa meget Bedommelsen af det enkelte Stykke eller·
den enkelte Forestillittg, sont meget mere at bidrage«
til almindelig Indsigt i den drantatiske Kunst, og
til lldbredelse af de Prinriper, hvorefter hver En-
kelthed bar bedosntnes. Den har saa meget snarere
kunnet efterladt dette sit eengang pautagne Hvert-,
som Kjobeuhavu nu besidder et eget Theaterbiad,
der otntaler det Veesentligste af hvad der passerer i
Theateroerdeneu, og hvoraf man seer med For-
neielse, at den nbetjendte Sjal, X, som lange
havde varet usynlig, er synlig vendt tilbage i YZ.
Med andre Ord: ligesom dette Firma tilforn brug-
tes til at ttndertegne de meest forskjellige Forfatte-
res sig selv modsigende Domme, snart motiverede
Anskuelser, snart intetsigende Vrevl, medens man,
ubegribeligt not, troede Laserne sor kortsynede tll
at gjennemskue denne Maske, saa er nu Ii.3’.
Represeutant for en Eenhed i Anskuelse og Om-
dvtnme: fvrst nu veed tnan (man være forresten
enig eller uenig med hatn), at tuan har med en
menneskelig Sjæl at gjsre, og at det kan lonne sig
Umagen at sige Ja eller Nei til hans Ord. Paa
Grund af nogle Overeensstemmelser mellem N. s«tt
og den flyvende Posts Kunst-Anskuelser har en Per-
son, som ikke endnu kjrnoer Forskjel paa det attive
og det passive Partieipiutn i det danske Sprog, en
Hr. I. W., hvorotn matt kun med Vished veed,
at han ikte er Johannes Wildr, men forresten
ikke, om han er en forthdsket Ivrtr Vidfndme eller
Jend Visdom-, fundet for godt at berige Tiders-se-
Avisens poetiske Stueviads med et Epigratn, som
halter paa alle Fire. Dog ligemeget hermed. Den
flydende Post afviger ikke lettelig fra den Theorie,
som den engang har erkjendt for den rigtige, men
dett glæder sig ved at stode sammen med Andre,
sotn have teenkt over de samme Gjenstande. Denne
Gang vil den kun i Korthed recapitulere det Vig-
tigste as hvad Theatret har frembndt i det forlobtte
Tidsrum, og fremhæve Eet og Andet, som synes
den at have Krav paa Opmærksomhed. Den vil
heri tillige tage Henshtt til hvad sont allerede er
omtalt as den foregaaende Kritiker-, og selv enten
.forvigaae dette, eller, hvor det maatte behoves, yt-
3 tre sin Afvigelse derfra.
· Noget as det Juteressanteste af de npeste Vee
givenheder i Theaterverdenen, er udentvivl Isr.
Hegers Debuts i Emiiie Galottl og Hagbarth
og Slgne· Denne unge Skuespillerinde havde
baade l sit Navn og i sit Udvortes og i sit Talent
saa mange Anbesalinger hos Publiktim, at man
endog blot paa Grund af de to ferste kunde have
forudsagt den Lykke, som hun vilde gsere. Det
vilde vare oversirdlgt, saavel at foragt- den Roes,
der allerede er bleven hende tildeel, som og at gjen-
tage de Feil, hvorpaa man har gjort hende op-
mærksom. Mett en Bemærkning ligger her tem-
melig netr. Isr. Heger har nu allerede spillet to
Roller, og begge i Tragedien. Om hun ogsaa
isardeleshed er skikket tll dette Fag, vilde det dog
ikke, med Hensyn paa hendes Kunst-Studium,
vare til hendes Fordeel, om hun forstgte sig iLvstspil-
let? Denne Digtart er den sande Skole for Begyn-
dcret sorsi i denne lerrer tnan Natur og Frihed;
begynder man derimod i Tragedien, og vedbliver
uophorlig i dette Fag, saa er det uundgaaeligt, at
tnau tilsidst maa vernne sig til en vis tragisk Ma-
neer i Deelatnativn, Stilling og Broeegelse« sont
da vildleder, og lettelig faaer Stuespilleren til at
troe, at det Tragiske just bestaaer deri, og fra denne
Kunstleu er tutt en liden Overgang til det Affec-
teerte. Hos os er Tragedien ilke saaledes adskilt
fra de andre dramaciske Digtarter, som hos de
Franske; Natur og Sandhed ville vi ligesaalidt
undvære i hiin, som i Lpstspillet, tnett kmt i dette
sidste kan en Begynder lare at tilegne sig dem. At
spille taaleligt i eu Tragedie, cr vist nok meget
lettere, end at spille taaleligt i et Lhstspil3 Mester-
skab er derimod lige vanskeligt i alle Fag. —- Ma-
rinellis Rolle i Cmilie Galotti kan upaatvivlelig kun
ved en Misforstaaelse henregnes til Hr. skydent
dahis forresten meget store Omfang; Hr. tving-
lvw sun. vilde her vare paa sin rette Plads.
Repertoiret
er saaledes forandret:
! Feedag den 14 Marts Feiltagelser-ne.
Forsendeh ifolge Idagelig allernaadiglk Tilladelse,
med Posten overalt i Danmark og Hertttgdomtnernn
Trykt hos Ditteteur I. Hosteup Schultz, magelig og nniversitettsBogtrvktee»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
