Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Stene-een i Smteenichuaet.
—-
Jeg laste forgangen i et engelsk Theaterblad fra
1784 en Dom over en fransk Skuespiller af en
Troupe, som dengang gav Forestillinger i London.
En Bemærkning, meddeelt, som det senere viste
sig, af Skuespilleren selv, turde maaskee sor det
danske Skuespilslpublikums bedre Deel vare et Ord
i rette Tid.
Naar A tilkjendegiver B sin Tilfredshed med
noget han har gjort, og C da hait vttrer sig mis-
dilligende mod dette Bifald, da bliver dette dog al-
mindeligviis at ansee som en uartighed, om ellers
ikke A i sine enthnsiastiske Bifaldstttringer er
gaaet til en alt for ueimelig Yderlighed. Hvorle-
des kan nu den dannede Deel af Publikum i Thea-
tret, som forresten er og bar vare den, fra hvil-
ken al Hvssen mod formegen« ntidig og altfor
holreistet Bifald-Yttring kommer, glvre sig sthldig
i den Bommert mod god Condulte, at hpese ad
den-, som beklappe en Skuespiller i det han trader
frem , naar dennegang Bifaldtthtringen dog har
den rimelige Grund, at hans Udseende er trasfende
rigtigt, vel overeensstemmende med hans Rolle-
Chavaeteer, og denne Skuespiller iøvrigt ikke har
givet nogen Grund til den Bestridelse, at han
lader sig lede vild as en saadan Modtagelse? Af
dannede Tilskuere fordrer Skuespilleren med Rette
Besindighet« De bar betanke, at denne for vidt
drevne Jver let kan virke forstetnmende paa Skue-
fpillereno Lune og Lyst. Og hvo har saa overdre-
vet vaerst, enten det beklappende Publikum med
formegen Enthusiasme-e, eller det sindigere hve-
fende? Hvo har yttret sig meest utidigt? — Om
det ikke er Misbilligelfe, om de Hvssende muligen
selv fornvie sig over det Beklappede, men hhese
kun, fordi de ville hare hvad Skuespilleren maaskee
strar har at sige o.s.v., alt dette kan han, som
knn herer at man hvem-, i dette Øieblik ikke rc-
sleetere over; han forvirret ved Tanken om at vare
Strids-Æblet i en Meningekatnp, foruroligee over
Tanken, om der ikke mod hans Villie stulde vare
noget natagtigt overdrevent ved hans Udseende, der
har vakt sntagfnlde og forstandlge Tilstuetes Mis-
hag, om han maaskee skulde have en ham ubevidst
træffende og nogen Enkelt iseer for-larmende Lighed
iPaakladning, Gang, Maske o.s·v. Skuespille-
ren gser sig maaskee for ingenting Skrupler, men
ditse virke ikke velgjerende paa hans Fretnstillinge
Sandhed og Nalurlighed, thi hans indre Ro er
forstyrret. —- J Forbigaaende bemærke-, hvad der
rigtig nok maa falde af sig selv: Talen kan natur-
ligviis her kun vare om den gode Skuespiller,
om hans naturlige og rigtige Maske; thi er hans
Fremtraden earrikeert, hans Udseende overdrevent
latterligt, naragtigt istedetfor eomisc sandt, saa er
han hverken vaerd at hvre eller at see, og saa har
baade han selv og hans Beklapper vel fortjent at
hveset ud. tltldigt BisaldssBrvl og Dasten hvrer
lo sikkerligen med til Knnslnhdelserneo Skygge-
side; og sikkrere endnu er det, at ingen god Skue-
spiller vilde gratnme sig over, om det blev anta-
get (ikke ved et Lovbud, tnen ved sliltiende Over-
eenskomst) at alt siigt llversen banlvstes af Tilskuer-
nes Kreds, i det mindste nnder Forestillingerne;
da sik det Gode sin bedste Lon: opmærksom Taus-
hed. Lalteren vilde heller ikte udeblive, hvor den
skulde bevirket; og den som saaledes ikte fandt
Bifald nok, mon han var Bifald overd? — Der-
som al Applaus biev asfsasfet under Forestillingen-
hoormange Knald-Punkter fik man ikke saa at see
i deres nogne Tarhed. Bortgangenee gyldne Alder
var det da rigtig nok ogsaa reent forbi med.
Men saalange en saadan Overeenskomst endnu
ikke etisterer, saa mener leg, med al Ærbodighed
ivvrigt for de knnstfvrstandige og smagfulde Tilskue-
res og iseer Tilskuerinderv Dom i denne Sag, at
ligesom det i Retelaeren er Grundklprineip: heller
ti Skyldige fri, end een Ustvldig straffet; saa kunde
det maaskee l Kunsten hedde: heller dog engang
imellem noget middelmaadigt brklappet end een ene-
ste Gang en god Skuefpillers gode Lune forster
ret og adelagt ved utidig Hvalen, om ogsaa den
Applaue, sotn fremkaldte denne, faldt noget i det
Overdrevne. A- . . . . b -n.
Theatret.
Udsigt over de siden Nytaar givne
Forestillinger-.
11.
Vort Theater storerer ret paa Spindesiden. Ikke
i mange Aar har det havt saa mange knap ude
vorede qvindelige Talenter, som deels give Forhaahe
ningee, deels allerede have realiseket dem. Isr.
Heger i det Tragiske, Isr. Lange i det Naive,
Isr. Abeahatttsen i — man veed endnu ikke ret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
