Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theatret.
Udsigt over de siden Nytaar givne
Forestillinger-.
1V.
Denne Udforelse sinder Sted deels i Charaetererx
ne, deels i Situationerne. Hvad Charaetererne
angaaer, da ere de alle forst og fremmest rigtige
eller correcte, og dernæst er denne Correethed dog
aldrig tvr eller stiv; det skelctagtige Udseende sotn
en evnseqvent rigtig Charaeteerskildeing lettelig an-
tager, er her stedse blevet opfrisket med Lunets og
Vittighedens Blomster-. Dette dobbelte Fortrin
tilkommer alle Charaetertrne meer eller mindre,
dog især de to Hovedpersoner, som Forf. med store
ste Forkjærlighed har udfsrt, nemlig Skradderen
og hans Dreng, om hvilke det ikke er for meget
sagt, at vor hele dramatiske Litterattte ikke besidder
nogen i alle Henseender bedre ndsart Charaeteer
end disse to. De ere saa strengt rigtige, at der selv
i deres mindste og ubetydeligste Yttringer ikke er
noget sotn strider imod Sandheden, og de ere
tillige saa overordentlig lystige, at det ret gotter
at see dem og hare dem passiare. Man skulde
troe, at disse to Personer vare nok til at gjort
Stykkets Lokke, naar deres seeniske Udforelse sva-
rede til Forfatterens Hensigt. Hvad nn denne Ud-
farelse angaaer, saa var Hr. winslpv sun. saa
fortræffelig som Skrndderen, at denne Rolle viste
nok er een af de allerbedste paa vort Theater, saa
at det allene af denne Grund er beklageligt, om
et Stykke, der giver ham Anledning til i saa hai
en Grad at udmærke sig, skulde blive heulagt. Hr-
Kosenkilde som Drengen, var derimod mindre
heldig; Rollea klædte ham ikke ret, han var hver-
ken saa sand eller saa lunefuld, som tnan ellers
pleier at see ham, saa at han, der saa ofte har saa
at sige staaet Hovedet paa Samtnet for andre For-
fattere, og tnedrette kan tilegne sig Brodeepakten
af den Lykke-, som deres Stykker have gjort, her
ikke var istand til at gjore den dramatiske Skradx
deri Forfatter samme Tjeneste. Om forresten hans
Frygt for dette Stykkes Skjæbne indvirkede ugun-
stigt paa hans Lune, eller otn de mange Drenge-
roller, han allerede har udført, have stadet ham
hos Publlknttt, for saa vidt sotn man forlanger at
han skal nuancere disse sig selv lignende Charak-
terer i det Uendelige, og stedse vise os en ny, det
skal jeg lade være nsagt.
J Henseende til Situationerne og disses Ud-
vikling til een fremskridende Handling, da tr og-
saa her alt motiveret paa det rigtigste. Det hele
staaer klart for vore Øine, tegnet med skarpe Om-
rids, og yderst tiltrækkende ved det overalt frem-
sprndlede Lune. Det er vel muligt, at denne om-
hyggeligt Udvikling as alle Details hist og her fal-
der noget i det Brede; taett ved Læsningen er dog
næsten intet i Stykket trættende; næsten enhver
Replik foruoier paa eengang ved sin Sandhed og
sin Overgivenhed. Det mindst heldige l denne
Henseende er maaskee Colleginm aastbcticum i
anden Act. Da Handlingentl ledende Traad paa
dette Sted ligesom er overskaaren, idet nemlig hver
Person kommer med sit Forslag, og Fors. saaledes
begynder noget Not, ligesaa mange Gange som
Personernes Antal belober sig tll, saa har han ved
denne gjentagne Begynden forfra ikke overalt knnk
net vogte sig for det Ertravagante og Vidtloftige.
Men hvor mange udmærkede Drtails findes dog
ikke saavel heri som i Forberedelsen dertil? Jeg
vil melletn de flere blot gjore opmærksom paa de
smaa Seener i Begyndelsen af anden Act, hvor
Pensel gjor sig Umage for at faae Madamen til
at gaae ud, og Peter giver hende et Vink, hvor-
ved hun·gjennemstner Maven, og narrer baade
Pensel og sin Mand. Ogsaa dette Træk er ganske
laant af Holberg, men hvorledes har ikke her den
detaillerede Udfarelse deraf forsksdnnet det, og bragt
et nyt comisk Liv deri? Jster er Slutningen af
denne lille BieIntrigne, 2M Arts 8d· Seene, hvor
Peter sparger Pensel, otn han da troer, at Ma-
damen gaaer paa gale Veie, i al sitt Korthed saa
htnnoristisk sorteeesfelig, at tnan her ret seer, hvor-
meget det sitnple holbergske Momeut trængte til en
noiere Udviklittg, for at lægge sit eomiske Indhold
for Dagen.
Ogsaa Gratnlationsvisiterne i sierde Art falde no-
geti det Brede, saavelsom Skreddereus theatral ske For-
retninger i semte Act. Men hvad det sidste angaaer, saa
har Fors. vel tænkt, at da den holbergsce Borgermesters
Resignation er meget for kort og nmotiveret, saa
vilde det veere nodvendigt at ndarbeide dette Moment
til storre Klarhed og Sandsynlighed. Herved kan han
nu lct være falden til den modsatte Yderlighed.
Mett hvorledes han ogsaa vilde have behandlet det,
saa vilde det dog neppe fuldkommen lykkes, thi Si-
tnationen selv horer til dem, som det er yderst
vanskeligt at fremstille. Denne Overgang nemlig
fra Overbeviisning otn Letheden af Arbeider til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
