Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at den ikke forstyrrer de Lasende. Men selv fra
et andet Synspunkt er Roligheden af yderste Vig-
tighed. Mangen, som ikke laser, vnsker dog ikke at
for-uroliget af hoirvslede Samtaler-, af politiske Kan-
destoberler, af fade Theater-Critiken af seandaleufe
Historier, af Beretninger om private Forhold, der
maaskee meer eller mindre angaae den uvillige Til-
hvree, som derved let fristes til at tage til Gjerr-
tntele, og saaledes kan indvikles i Stridighed om
Ting, han ikke ønsker at decore, og med Folk, som
han ikke vnsker at kjende. Man kan paa offentlige
Steder meget vel fvre Samtaler, uden enten at
hviske til hverandre, eller at raabe over hele Va-
relsct. I dette, som i alt, gives der en anstandig
Middelvei, og Enhver maa vide at rette sin Tone
efter Loealeto og efter de vexlende Omgivelsers Be-
skaffenhed. Naar Folk iagttage dette, saa kan En-
hver, om han ogsaa horer noget af Samtalen, idet
mindste lade som han ikke haeer det, medens- der-
imod den hvirostede Snakken ligesom med Flid paa-
treenger sig Enhver, og umulig kan ignoreres as
Nogen. Det er bekjendt at vort- gode sjebenhavn
i mange Stykker kun lidet svarer til Begrebet af
en stor og folterig Hovedstad. M blive daglig til
Latter for Fremmede, som med Forundring see,
hvorledes Alle her ligesom udgjvve een Rede,
hvori Alle kjende Alle, hvilket gaaer saa vidt, at
det endog hører til Moden, at navne fremmede,
En selv ganske uvedkommende Personer , saavel
Herrer som Damer, ved deres Foenavne. Disse
latterlige og upassende Familiariteter, som give Kjo-
benhavn Udseendet af en lille skjvbfiad, vilde me-
get tabe sig, naar det offentlige Liv antog et ele-
gantere Sving, isærdeleshed naar Enhver paa of-
fentlige Steder mere holdt sig for sig selv, og mindre
flrtebte ester Kammeratfkab med Andre, hvilket vilde
vare det sorfke Skridt til at vise skvrre Agtelse
baade mod sig selv og mod Andre. Jeg har ofte,
isar i Paris, varet Vidne til, hvorledes mine Lands-
mænd, inden de havde leert Landets Skik at kjen-
de, bleve irettesatte for deres holrvsiede Tale paa
offentlige Steder; feg har selv ofte vsret i storste
Forlegenhed, naar de henvendte deres larmende Ord
til mig, og jeg har endog engang med Skamfuld-
hed maattet fee, hvorledes en ung Landsmand af
hoi Byrd, da han i et Casfehuus ikke agtede paa
den sorste Anmodning om Rolighed, blev erpederet
ud af Deres-.
Men selv de almindeligsie HvstighedseRegler
tilsidesettes paa offentlige Steder. See blot visse
velbekjendte Personer komme ind ad Doren, enten
hos en Conditor, eller en Restauratenr, hor den
uendelige Sni, hvormed de bebnde deres Ankomst,
den Mangel af Opmærksomhed, som de i enhver af
deres Bevargelfer vise mod Selskabet, og man vil
tilstaae, at den offentlige selskabelige Tone her i
Bhen endnu er i sin Barndom. Een eneste Person
gssr undertiden ligesaa megen Uro som et heelt Re-
giment Soldater. Han trader bnldrende ind, slaaer
Deren hastigt i, raaber og skriger til en Sværm
af lignende Gjester, som ledsage ham, kaster sin
Hat paa det forste bedste Bord, ubekomret, om
maaskee en Anden sidder derved, og nedlader sig
endelig med sine Kammerater faa langt som mu-
ligt fra det Sted, hvor han lagde Hatten. Uden
at tale om den Uhoflighed at kaste sin Hat ligefor
Rosen as en Anden, der vel kunde fristes til at
kosie den paa Gulvet, faa er det jo en almindelig
Regel, som endog den blotte Begvemmelighed an-
befaler, at man enten skal beholde sin Hat iHaane
den, eller ogsaa lagge den saa nar som muligt ved
det Sted, hvor man tager tpladti. Men om saa
simpel en Ting synes det Mange, der dog ville have
Ord for at besidde Dannelse, overflsdigt at bekylnre
sig. Unge Mennesker leere nuomsiunder ivrigt at
dandse, for at kunde hoppe med i«en Vals ellev
FrangaifeJ men hvad der horer til almindelig An-
stand, lare de ikke. Man seee derfor Mange, som
dandse perfeet, men som hverken kunne gaae, staae
eller sidde.
silbouettw
1X.
Syrrende Silhonertr.
Den Hævevittige.
Man tillade os her et Udtryk, sotn vi haabe, man
vil forstaae, naar vi faae forklaret det. Den mene
neskelige Daarlighed har saa mange forskjellige ckate
teringer, at man ei sjelden er forlegen for at sinde
passende Navne tii enkelte af dem. Enhver veed,
hvad Forskjel man tenker sig mellem en Viis og
en Nafeviisz man betragter den svrste med Arbe-
dighed; den anden derimod, det soler man ofte, er
en besværlig Person, hvis Selskab man soger at
unddrage sig. Omtrent samme Forskjel tænke vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
