Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Hr. Glassing, der allerede har opfundet saa
mange franske Moder-, vilde henvende sin Opmarks
somhed paa denne, som medrette bar kaldes natiok
nal, og stræbe — hvad. der jo vilde vare hatn
let — paa en smagfuld Maade at arrangere en
saadan splds Besatning, saa vilde denne Mode —
takket vare hans inappellable Autoritet —- snart
vare indfatt, saa meget mere, som Damerne jo
gjerne vil sammenlignes med Roser, og man veed-
at ingen Rose er uden Torne. Let kunde denne
Møde med Tiden erholde en storre udvidelse, og
til oiensonlig Nytte anbringes endnu paa andre
Dele af den qvindelige Paaklædnittg, f. Er. rundt
om Livet, hvorved enhver Dame vilde saae en sor-
melig Liv-Bagt, og denne kunde sandelig nok be-
haves, estersom Damerne dog virkelig ikke kan for-
svare sig selv, men sædvanlig trakke det kortesie
Straa, naar de komme i Collision med de unge
Mandsolks Mangel paa Levemaade. Saaledes
have de f. Er. l Skuespilhuset sogt at havne sig
over disse, ved at tage store Solhatte paa Hove-
det, men selv heri ere de ikke eonseqventere end
Moden, hvis allerhvieste Villie de folge, thi man
seer dem allerede at give efter, idet Solhattene be-
gynde at gaae as Modk; og desuden — hvad der
idenne Henseende ikke allerede er skeet, det vii
ufeilbarlig snart finde Sted.
Ikke blot l Skuespilhuset, selv paa offentlig
Gade maae Damerne give efter. Ceviteigttdoved
har sagt, at af alle det kjobenhavnske Publieums
Rettigheder er FortougsrRetten den uomtvisteligsie.
Det er saaledes intet Under, at vor Ungdom, hvem
det isar tilkommer at varne om de Rettigheder-,
Forfadrene have efterladt den, staaer med yderste
Haardnakkenhed paa Haandhævelsen af dette Grund-
Palladium. Fra denne Spnspunet kan det ikke
blot sorsvares, men bliver endog borgerligt og pa-
triotisk, at unge Herrer, som have Rendeslenen til-
haire, blive staaende paa Fortouget, naar de møde
en Dame, og lade hende gaae tilside. Jkke des-
mindre have de dog en Anelse om at denne Ret-
tighed ophorer at vare en Rettighed, hvergang et
Mandfolk vil gjare den gjeldende mod et Fruen-
timmer; thi Mange, som ved Dagens Lys opgive
den, sordre den paa det strengeste, naar Marker
skjuler dem; og overhovedet er det tydeligt, at man
her tillands almindelig antager, at vi maae verre ga-
lante, naar Andre see os, men gjerne kan vare
grove, naar vi kun ere det iueognito. Det forhol-
der sig hermed, som jeg allerede har sagt: Galan-
terie og Levemaade ansees som udvortes Egenskaber,
der maae iagttaget, fordi de engang hare til Mo-
den; kun Faa betanke, at den, hos hvem de ikke
boe i Hjertet, er som En der bar-er en pyntelig
Dragt paa smudsige Linned.
Da jeg er kommen til at otntale Qvindeij-
net, kan jeg ikke undlade at bemarke l Almindelige
hed, hvor meget vore Damer ere at beklage, for-
medelst den Mangel paa sandt Galanterie, hvorun-
der de lide. Ved Galanterie forstaaer jeg den Ag-
telse, sont skyldes dem, paa Grund af deres Kjonz
hvad Grund der ellers kan vare til at agte eller
elske dem, er noget Individuelt, som, naar det
sorbinder sig med hiin Grundsalelse, kan tjene til
at forhoie denne, men hvorfra man maa abstra-
here, naar man vil betragte denne i sig selv. Men
nu maa jeg vel sporge: hvor mattge Mandfolk gi-
ves der vel (selv mellem dem, sont have Ord for
at vare galante), der agte det qvindelige Kjen?
Visi- nok forholdsviis kun faa; thi at de udvise Ag-
telse mod Denne eller Hiin, det beviser endntt ikke
Stort. Der gives, som sagt, saa mange indivik
duelle Grunde til den stngtige og forgjængelige Hol-
dest, som man l daglig Tale giver Navn as Ga-
lanterie. Mellem disse Grunde vil jeg endda fra-
regne den sande personlige Clskvardighed, som frem-
bringes af udmærkede Naturgaver, og forhoies ved
Dannelse; jeg vil - siger jeg — aldeles fraregne
denne, thi dett er uadskillelig fra Personen, ufor-
anderlig under Tidens og de udvortes Omstændig-
heders Medvirkning, og forudsætter derfor hos de
Mand, som skjanke den Agtelse, saa megen Dan-
nelse, at de hos en med disse Egenskaber begavet
Person sinde det qvindelige Kjons Idee realiseret,
og solgelig agte dette i Personen og Personen i
dette; af hvilken Aarsag denne Grund til Galante-
riet tillige maa betragtes som den allersjeldneste.
Rei, Galanteriets sædvanlige Drivesjedre ere deels
Ungdom og Skjonhed, deels et Fruentimmers bore
gerlige Stilling. Den som er ung og smuk, vil
allevegne finde Opmærksomhed og Forekommenhedz
men har hun selv mindste Begreb otn hvad hun
skylder sit Kjen, saa vil hun sole sig fornærmet
ved det Galanterie der vises hende, paa samme Tid
svtn der yttres Plumphed mod den, der enten er
gammel eller hastig. Dog —- Ungdom og Skjort-
hed ere sorgjangelige. Lad dem npde den flygtige
Tribut, hvortil Naturen selv spnee at have bestemt
dem; lad·deres Mangel lange nok opvække Ligegyl-
dighed, saasremt denne negative Foielse kun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
