Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der smile, selv dag Tidens Vinter-fare,
Den hulde Hjertenksevd fra Vaarens Dagei
Sophia Votge.
Om
Musik ved Omdrelsen atsltuespid
—
oversat efter en fetiket at mar- i Werliner mustiallsedo
Zeicuns"
1.
Naar et Theater nutildagk vil udfylde sin Virke-
kreds, saa har det meget at gjvre, og en betydelig
Deel af dette Arbeide hviler paa Orchestret. Den
Retning, Tidsaanden har antaget, fordrer talrige
Opforelser as Operaert den rask fremstridende,
fra Land til Land sig udbredende Dannelse, den
noiere Forbindelse med andre Nationer, de siden
Revolutionvperioden stedse vorende Fordringer til
Kunsten, dette og meget Andet fordrer en større
Afvexling i Repertoiret. Jo stvrre Fremstridt
Tonekunstend Uddannelse gjor, jo storre de Ideer
ere, som vil fremmede i Compositionerne, desto
nnndgaaeligere bliver det, at Eoinponisterne maae be-
oeege sig i en rigere, mindre let opnaaelig Form,
at de skrive vanskeligere. Men jo mere den mu-
siealske Dannelse udbredea, desto større Fordringer
give man ogsaa til Udførelser-t. Alt dette kraver,
som sagt, store Anstrengelser, blandt andet ogsaa
hos Orchestrene.
Men foruden dette, fare Omstændighederne
endnu til mangt et andet Ønste« som kun Theater-
Orehestrene kan opfylde. 4J de farreste Steder er
det f.Cr. muligt at sammenbringe et godt og stort
Orchester for Coneerterne, uden at tage Theatret-
Orehester til Hjelp, og saavisi jeg troer, at man
nok faaer Tid til alt hvad man alvorligen vil, saa
snsteligt vilde det dog vare, om Medvirkningen
til Coneerterne blev lettet hine Kunstnere, og der-
ved Coneertgioerne sattes istand til hyppigere og
bedre at ndsore storre og vardifuldere Compositio-
ner. Men dette Øiemed kan kun opnaaed, naar
man beslutter sig til at opgive en Ting, som virke-
lig ikte er Nogen magtpaaliggende, og som kun
bestaaer ved Panenz Magt: jeg mener, Opforelsen
af Musik fae Skuespillene og imellem Acterne.
Denne Musit kunde betydelig indskrænke-, ja for
storsie Delen sparee3 og hvor megen Tid vilde ilte
capellisterne vinde, naae de itte hver Aften maatte
tjene i Theatret? Ja, Sagen vilde endnu medfore
andre Fordele.
Den mellem Acterne opfatte Musik er i det
Hele taget ikte nvdvendig eller yndet af Pilblleutnz
dette vil Enhver tilstaae, som tun nogle Gange har
iagttaget det Indtryt, den gjer. Ja, med Und-
tagelse af enkelte Tilfælde, er MellemrAetaansie
ken aabenbar til Byrde. En Pause, hvori man
kunde udhvile efter den foregaaende Spænding
hvori man, enten i egne Tanker, eller i Forening
med sine Venner, uforstyrret kunde gjennemgaae
det allerede Tilendkbragte, og see det Paafolgende
imede, vilde for det meste vare gavnligere for Virk-
ningen af det Hele, og vilde bidrage til at Til-
skuerne, istedenfor at udmattee, foebleve i en vel-
gjorende Stemning, da nu derimod Alt synes be-
regnet paa at forstyrre Opmaerksomheden, ved at
jage Tilstuerne fra een Kunst ind i en anden·
Eller forudseetter man at Tilstuerne ikke ere istand
til at underholde sig fra den ene ilet tit den nestei
Erfaringen beviser det Modsatte. Overalt kan
man bemærke, at de tale med hinanden, at de gaae
ud og ind, at de nyde Forfrislninger, o.s.o. Selv
de, som blive siddende ganste stille paa deres Plads
ere dog sjelden beskjæftigede med Mellem-Anstre-
siken, og vilde ei engang, ved den Uro som hersker
i Huset, oeere istand tll at nyde den. Kort, man
tor paastaae-, at denne Musik kun eildrager sig saa
megen Opmærksomhed, som der horer til for at foer
styrte de neermere liggende og mere velgjorende Pe-
stjaftigelser. Thi saa megen Musitsands bar man
vel tiltroe de fleste Theaterbesogende, at de ikke gan-
ske kunne boetoende Opmærksomheden fra en Ma-
sik, som just paatrænger sig deres Orc.
Og hvad bedet nu denne anspeendte Opmærk-
somhed? Kun faa af de slere hundrede Skuespil-
svm ndgjore vore Redertoirer« ere forsynede med
en egen Musik, og kun et Par as dem med en
fuldkommen passende og efseetfuld Music. De sle-
ste Mellem-Atter udfyldee med Stnmper af gamle
Shmyhonier, tidt endog med langt ringere com-
posttioner, nden at tale om, hvor lidet passende disse
valges, og hvor slet de ofte gribe ind i Skuespilletd
Tone.") Ogsaa lidfvrelsen maa falde fattigt ad,
s) At mange af disse Bemærkninger aldeles ilde pakst paa det
lisbendavnske Theater, hvor der ofte foredragev vover-lige sa-
gte i Mellem-·sttertie, og for det eneste efter et Monsese
Balg- dehpver neppe at auf-deb
Red- Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
