Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg gik efter Hylet, thi en uimodstaaelig Kraft
drev mig frem. — Jeg naaede derhen, alle Folk
paa Gaarden sov, men en gammel Lankehund
havde desteget sit Hundchuns som et Catheder, og
hylede farlt i den kolde Vinternat· Som jeg meer-
kede, holdt han Forelssnlnger sor nogle unge
Hvalpe over Natur-Skjønheden og den gyldne Fri-
hed, som han ingen af Delene kjendte til. — Det
lod ellers ikke som Hoalpene horte synderligt efter
den Gamles Hyl, thi de havde hele deres Opmærk-
fomhed henvendt paa to unge Misser der sadde
paa Taget. Jeg kan tanke, at det var larde Da-
mer der bivaanede Forelæsningerne. —-
Baade Luften og den Gamles Tale var mig
sor iiskold til at jeg kunde holde det ret længe ud
her, og da jeg nu meerkede at Stalddaren var paa
Kivtn, kunde jeg ikke modstaae Fristelsen at trcde ind i
det iune Hults. —- Cn heel Verden aabnede sig
for mig. Hvilket broget Selskab as to- og siirdee
nede Herrer og Damer omgav mig ikke heri —
Med Liv og Lethed slod Talen, man gik fra Gjen-
stand til Gjenstand, Afmnet oerlede bestandigt
uden metrkelig Overgang. Det faldt mig ind, som
det ofte har gjort, naar jeg har veeret i et stort
Menneske-Selskab, hvilket broget Stykke det dog
vilde blive, dersosn den hele Selskabsfnak dannede
sig til en synlig Barm Hvilken Afvexling vilde der
ikke været Fra Theater-Reeension springer man til
Politik og fra denne igjen til ubetydelige Hverdags-
begioenheder, og Alt lige levende, Alt behandlet
med lige Interesse, skjøndt Overgangene ere umær-
keligr. —- Det lod ellers til, at Ingen af Selska-
bet mærkede min Ubetydelighed, og saaledes kunde
jeg da dessriere gjore mine Iagttagelser. —- Alle-
rede tett ved Deren blev jeg i en Krog en ung
Kat vaer, der spillede Magnetiseur med rn lille
Muus; det arme Pigebarn var ganslei hans Kloerz
med vellystigt Blikke stirrede han paa hende, og
sor jeg kunde komme til Hjelp, var hun slugt i eet
Bid. —- Der kan tnan see hvor farlig den dyriske
Magnetisme er- for unge Pigeborn. — Efter fuld-
endt Meslerstykke traadte den unge Doctor atter
frem, og blandede sig imellem det ovrige Selskab.
Overst sad et gammelt Æsel og talede med to unge
Faar om sin Stamtavle. Han var meget stiv i
Lemmerne, men det gav ham just en imponerende
Holdning. Paa Svaekdsiden nedregnede han sin
Slægt fra Sancho Pansas Æsel, og var ikke li-
det stolt af sin beramte Stamsadtr, hvis Erindring
havde overlevet og endnu vil overleve mangt et
adeligt Stamtret blandt de tobenede Mennesker.
"0 Deres Ereelleneei udbrod det ene lille
Faar: forleden laste jeg et tydsk Skrift. der dar
dediteret til Deres Stamfader. Jeg troer, det oar
af Rabener."
«Naat svarede Æselet: De mener nok: An-
ton Pansa von Manchao Abhandlungen von
SvrtichwiirternL — Ja det er ikke faa daarligtl
Manden havde Talent. Det er da ellers ikke sar-
ste Gang at min Slagt har varet Maeenasz Gud
veed, vi faae Dedieationer nok-« —
J Nærheden af DEfelet stod en lille Hanekple
ling, et Slags Junker, der med megen Selvtil-
fredkhed betragtede sine Sporer, som begyndte at
vore ud. — Skrydede den Gamle lidt for halt, faa
istemte strar Hanekyllingen en speed satirisk Galan,
som en Flok unge Hans, paa Hansestigens Bal-
eon, iildeelte deres ledende Bifald. I det samme
begyndte det at blive meget levende over mit Ho-
ved, jeg saae ioeiret og mærkede to gamle Ugler,
der vare i dyb Samtale; havde de ikke sort Spro-
get i Jamber, vilde jeg have antaget dem for vir-
kelige Mennesker, saa naturligt talede de. — Jeg
lerte ellers her, at Fuglene have en ordentlig Stat
med et stort Theater, hvor de spille mange af vore
meest bekjendte Stykker. —-
tsts Ugle.
Ja troe mig, Sener, jeg har svaret paa det,
Det skal i Vinter blive sidste Gang-
Jeg abonnerer. — Tank, hvad jeg har dsletj
Tre hele gyleiige Shaklptars Stykker,
Og to al Holbergl — Alt det Gode liggerz
Nu leer man aldrig mere Drodara,
Og Laura med det smukke Springvand l.
DM Usle.
Man burde vide, tude Direetionenz
Men hvad kan jeg lom ene Dame glattl
Sligt er Parterrets Sag. Men hvem er dekk
Studenter kun, ei andet end Studenter-
Der smigre vil for Prosaslorernt,
Den thleulchlager, denne herlens Shaklptare«
Og Cnd maa vide, hvad de alle hedde-
lflk Usle.
Hvad siger De om Vaudevillernes
2"" Usle.
O ja! det er jo noget, man kan lee al,
Det er Satirez men det tretter dog.
Desuden veed jeg af de trykke Blade,
Ak det forderver kun den gode Smag. s-
Seg holder meer af Kotzedue og Claurem
Men man tar aldrlg falge Hjerttts Stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
