Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennemtrængendek hent Farve mork« hans ilde-os
er Krafteno og Overlnggets.«·
Hr. Cousin talte med ham om Philosophiens
Tilstand-i Frankrig, og om sine Planer til dens
Oplivelse· Men Gdthr meente, at Frankrig aldrig
vilde beskjæftige sig med Philosophie, uagtet denne
vel kunde tiltrække enkelte Individcr, som Charleo
Villers, hvis Tab han betingede.
"Detle,«’ siger Hr. Cousin, vforte os til at
tale otn Philosophiens Tilstand i Tydskland. Han
monstrede alle de udmærkede Philosopher, som vare
udgangne fra den jenaijke og sarenkwrymarske Skole:
Reinhold, Flehm Schelling, Hegel, Herdee, Smil-
ler, Wieland (thl ogsaa denne er paa sin Maade
Philosoph).’« Gdlhe omtalte derpaa Kant, som han
for faa Maaneder siden havde begyndt at larse vaa-
ny, fremsatte det tantiske Systente Væsen i faa
treessende Ord, og rosle det for dets Klarhed, som
han meente, man ikke kunde negte, naar man fsrst
havde uddraget alle Fslgerne af de forste Prineie
per. Da Hovedpnnetet i dette System er Adskil-
lelsen mellem Subjeet og Objeet, mellem Jeget
som datnmer, og Tingen som omdammee, saa er
det intet Under, sagde Gdthe, at Dommene ere
saa forskjellige som de dvnnnettde Snbjeeter. Der-
for er Humanitet og Toleranee Prineipet l den
kantisle Methode. —
Sit andet Besøg hos Gdthe, hvilket indtraf 8
Aar sildigere, omtaler Hr. Eet-sin saaledes-
"Jeg gik Kl. 11 om Morgenen til Gdthe, og
spurgte forst efter Frue Gdthe, hans Svigerdatter,
til hvent jeg havde Breve fra Berlin. Jeg steeg
op ad en feilede Trappe, som sorte til en Flod
hvori hele Familien boede. Tjeneren sagde mig,
at Frue Gdthe (dle Kammerrckrhln) itte befandt
sig vel, og var endnu ikte opstaaer. Jeg astever
rede derpaa mine to Breve til Tjeneren, og spurgte,
naar jeg kunde komme igjen. Derpaa spurgte jeg
efter Halte Ereellenee« Ministeeert vore Gdthe, og
bad Tjeneren levere hem et Brev, som jeg havde
til ham fra Hegel, og spurgte ligeledes, naar jeg
kunde komme igjen, og begav mig derpaa dert-
Jeg var allerede gaaet igjennem det Halve as Ga-
den, da Tjeneren kom ledende efter mig, og sagde:
at Hr. v. Gdthe vnstede at tale med tulg strax-.
Jeg vendte derpaa tilbage."
Derpaa beskriver Hr. Eonsin Værelset, hvori
man iorte ham ind, Meublerne, Kodberstptkerne,
o. s. o. Endelig traadte Gdthe ind, og nediod sig
med ham paa Sophaen.
"Jeg takkede ham for den Godhed, han her-de
havt, at kalde mig tilbage. Han svarede mig, at
det vilde have gjort ham ondt, om han ikke havde
seet mig. De kommer fra Berlin? sagde han: De
kjender Hegel? En fortræffelig, en fortræffelig
Mandl ·- th hvert Ord hvstede har-, og hans
Stemme skjælvede. Jeg betragtede ham neie, og
saae, hvilken Ødelæggelse et Tidsrum af 8 Aar
havde anrettet paa denne store og steerke Figur.
Ethvert Ord kostede ham Male, og han syntes at
lide. Jeg sagde det til ham. Nei, svarede han:
jeg lider ikke meget, men Alderenl... Jeg maa
kun oeere forsigtig, og itte for lange overgive mig
til nogen Ting; jeg maa holde tnig i Ligevægt, for
at bestride de Beskjeftigelser, jeg endnu har til-
overs."
Samtalen faldt forst paa den franske Literatur
og den nylig begyndte Oversættelse af Schlllers og
thheti Værker. thhe nndrede sig vore, at man
havde oversat Faltst ordret. Dog —- tilfoiede han
s- det franske Sprog behøver ingen anden Forbe-
dring, end at gaae nogle Aarhundreder tilbage, om-
trent til Marots Tid. —- Derpaa talte de orn
U«lanzoni, for hvis Genie Gdthe yttrede den stor-
ste Agtelse. Cousin takkede ham, fordi han havde
tager denne Digtere ’ Greve af Carmagnoia" i For-
svar mod Critiken i Quarterly derfor-, og fortalte
ham, at Manzoni nu skrev paa en historisk Roman,
hvori han vilde blive Historien mere tro, end
Walter Stolt. Hvad er Sujettet2 spurgte Gdthe.
— Det lode Aarhundrede i Mailand.— Det 1609
Aarhundrede l Maiiandl udraabte han: Manzoni
er selv Milaneser, han har vist studeret den Tids-
alder; hoii De seer ham, slig ham, hvor meget
jeg agter og elsker ham. —
Hr. Cousin slutter sin Beretning saaledes:
«’Da jeg om Aftenen fortalte Madame Seljw..., at
jeg om Morgenen havde talt med Gdche, blev hnn
meget forundret, og sagde enig, at Gothe Aftenen
i Forvelen var bleven aarelade, og at Sagen havde
forbudet ham at modtage Nogen i de forste Dage.
Hr. M., en af thhes Omgangsvenner, sagde mig,
at Gdthe havde talt om mig med megen Velvillie-
og sagt, at han ikke vilde lade mig forlade Wehe
mae uden at have seet mig. Da jeg kom hjem i
mit Hotel, erfarede jeg at Gdthe havde sendt Bud
for at spvrge til mit Besindende, og havde lader
aflægge et Kort. Jeg begreb meget vel, at saa
tnegen Opmærksomhed ikke gjeldte min Person, men
at Gdthe, i min daværende Stilling, vilde give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
