Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
9E100.
Kindenhavns
flydende
Maal-egen den 15-
siedlsgerrt as I- t. Hcibckso
Post-
Udgloen as sndlnand priset-lan-
Et Par Oed om det Uendelige.
—–-
Hvid maa allerede skulde bedreide Forsatteren den
Contrast« sorn Overstristen til nærværende Stykke
indeholdes-, saa maa man det-ente, at det ille er
Forsattekend, men Materiens Skyld. Thi sat og-
saa, at paa blot havde givet sin Artirel Navn as:
Om det Uendelige, saa havde han so dog ligesuldt
med Ord maattet afhandle sin Gjenstand, men alle
Ord ere tnn et Par Ord imod det Uendelige, og
Contrasten havde da ogsaa paa denne Maade sun-
det Sted, sljoadt halv tllhollet sor dem som blot
leese Overstristem og ei engang tænke sig noget oed
den. Desuden er Forsatteren saa lidet bange sor
diis Contrasi, at det netop er sra denne han oil
udgaae i narvarende Parabrdsellndersogelse·
Oveestristens Contrasi reiser sig as den Modsi-
gelse, som ligger i selve Tingen, nemlig denne: l
endelige Ord as det endelige mennesieiige Sprog
at ville beskrive eller afhandle eller vee-satte det
Uendelige, thi naar Endelige og liendeligt ere din-
anden absolut modsatte- hvorledes luunt da de Mid-
ler, som hiint frembyder, sare til dette? Hvorledes
kan de: Endelige naae det Uendelige? Er denne
Straden ikke endnu srtigteslasere, end den i forrige
Rummet omtalte: at tasie en Kanonitigle til Maa-
nen? Nar-mere betragtet, reduceret llrimellgdeden
Zii, at vi endelige Mennesiee siaide intme didc
noget om det Uendelige. Saa populairt som dette
Raisonnement er, saa let sont den sunde Menneske-
sorsland sattee og antager det, saa hyppigt satter
den sig igjen ud over det, ved at medglve, at Re-
ligion, Kunst og Videnskab, hvoraf oi so unegtelig
ere i Besiddelse, ere Grene as det Uendelige, og
give os Anskuelse eller Viden deraf. Contrasien
antages salgelig as Alle, itle som en Modsigelse-,
der reiser sig as et salsi Raisonnetnent eller as en
salst Bestrabelse, men som en Modsigelse, der er
grundet i Tingenes Natur. Den simpleste Maade,
hvorpaa man kan have denne Modsigelse, og de-
gride den som en fornuftig Modsætning, er at de-
tragte baade det Endelige og det Uendelige som Ab-
siraetioner, der duer sor slg llie have nogen virke-
lig Erlsitns, men kun bestaae ved deres lndoorteo
Eenhed, saa at saavel det Ene som det Andet i eu
dit Henseende er det Modsatte as sig selv. Saar
ledet kan en endelig Figur so iile tnnleo uden som
en Indsireeniaing i det uendelige Rum, og dette
ian igjen ikke taniee ndrn som Vasio for alle en-
delige Jndsletenrninger.
Men ikke detmindre der man dog gsore sig
Regnskab for Hvad man egentlig forstaaet ved det
Uendeilgt, thi intet Ord bruges og lniebruges meer
end dette. Naar man nævner det Uendelige, saa
skeer det gjerne med en vis Ædesrygt, som naar
man taler om det Helligt og Opla·ftendt, men den-
ne Foleise passer oste meget slet til den Forestilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
