Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man ved at lase forstaaer at gave-, og ved at
skrive forslaaer at sammenfaie Slristtegrt efter
Talligraphiens Reglert nei, den er ogsaa alminde-
lig antagen, naar Talen er om at forstaae et Skrift,
og selv at forsatte det. Jlle devmiadre givet der
Mange, sont tnnne skrive uden at lesez til Beviis
kan tjene faa mangen velslreven Reernsion« hvoraf
dog fremgaaer, at dens Forfatter har lest den Bog,
han reeenserer, som Fanden læser Vil-elen. Man
maa tvertimod antage, at Kunsten at lase er me-
get sieldnere end Kunsten at stride. Der give-
neppe noget dannet Menneste, som ltte stnlde tunne
skriftlig udtrvtte sine Tanker med en vis Prntision
og Correethed3 men hvor faa ere ikke, selv mellem
dannede Lasere, de, som virlelig forstaae hvad
de laer som, under Tegningen af et Skrift, vide,
selv at frembringe dets Grund-Idee og Dom-Ind-
trpl, og at see alle de enkelte Dele i deres rette
Forhold til hine? For at last, maa man forstaae
at satte sig hen paa et fremmed Sontpanetz for
at skrive behover man kun at blive staaende paa sit
eget. — En Critittr er et Verset-, som boe vare
oomrnunis generisz han maa forene den feminine
Modtagelighed med den mastullne Speoduetivitet3
men ligesom dette senus mangler i adskillige Sprog,
og er sjeldent l de fleste, saa er det sjeldent at traesse
en Crititer, hos hvem det ene Element ikke er
overveiende over det andet.
Mange rose sig af at kunne mindes alt hvad
de have latst eller oplevet; ja man har jo endog vil-
let uddanne Mnemonlken til en egen sin-ist-
Det er hespnderligt, at Ingen roser sig af den
modsatte Gave, den at glemme, og at man ikke, i
Analogie med Erindringslunsten, har uddannet en
egen Lethik lsit r. 7.). Vist nok er det, at den,
hvis Hukommelse var saaledes stseerpet, at den de-
holdt alt hvad han s. Cr. havde last, maatte vare
plaget som de Fordomtei Tartarns« Hvor stor
Lidelse tan man ilte have dlot af en Melodie, som
har paatræng: sig Øret, og sont man ilte kan lade
vare at nonue ved sig selv? Men hvad er denne
Lidelse imod at skulle mindes og vaer- nvdt til at
taale paa alt hvad man har lastl — Da man
Hat saa mange Bogrsataloge:, Anmeldtlser, Re-
trnsioner, o.s.v., vilde det vare on forclenstfuld
Indretning, orn rnon ved enhver Bogs Titel an-
sorte ved et lille Marke, hvorom mon kunde komme
overeens, om den var bestemt tll at husket eller til
at glemmes.
Geoeledes Zevifee man at en Fat har tre
Haler s- Ved folgeade Spllogitmnst Ingen Fat
har to Halere da nu Een Fat hat een Dale meer
end Ingen Kat, som aIerrde har to (if«ige Over-
sctningen), men 2 sl- t er 3, saa har een Fat
tre Halte.
I en lille ProvindsialsBo levede en Odsestoa
ber, som ved nheldige Consonanter var bleven for-
armet, og sat ud af Stand tll at fortsatte sin Nie-
ringtvri. Nogle Menneskevenner forenede sig om
at sorstasse ham en liden Indtagt, hvorved han at-
ter kunde begynde at drive sin Prosedsivn, og for-
anstaltede i denne Hensigt en dtamatist Aften- iilte
derholdning paa et PrivatpTheater i en stud.
Samme Mqu Theater var , da Klubben havde
Mangel paa Plads , iadrettet til at borttages mel-
lem Forestillingerne, for at man saaledes kunde ind-
rette totalet til Dandsesal. S en Rette as Aar
var Theatret ikke blevet brugt, men havde, vplost
i sine Bestanddele, henligget paa Loftet. Da man
uu, i den ovenncevnte Anledning, vilde opstille det
l Salen, manglede det ene T i Inserivtioneu over
Proseeniett Et blot tll- Lpsts en Insetlption sont
Selskabet havde valgt i Overeensstemmelse med det
tongelige rivbenhavnsle Theaters, og ladet store af
lose, forgpldte Treeloogstaoer, sont med Stiftte bleve
befastede i det dertil indrettede Dret over Prosees
niet. Her vare nu gode Raad dvrez man vidt
en formelig Deliberation om hvorledes man de
vare sig ad med denne Jnseklption, hvoraf man
nadvendig maatte udelade noget, paa Grund as
det ene ·t’·s Mangel, da man itte fandt sig befoiet
til for Selstabets eller Benesleiantenc Regning at
anstasie et npt. Efterat tnan havde hsrt forskjel-
lige Forslag til Iasoriptionenti Forlortelse, saasottts
«’Cil Lyst, «Li blot Lyst,.« o. s. v., laste endelig
En af de Tilstadeoaerende Opgaven paa den passe-
ligste og simpleste Maade, ved at sorestaaat «Blot
tii Lys," hvilket blev almindelig antaget og vdsarn
En vng Mand, som for et tlabeuhavnsi Han-
delohuus maatte gjore hyppige Reiser til England«
giftede sig her i Staden med en ung og smuk Pige.
Neppe var Viclsett fuldbyrdet, for han modtog en
Ordre fra sin Prineipal, endnu samme Aften at
degioe sig til Engelland. Denne Ordet var, under
naervtrrende Omstattdigheder, hverken hatn eller Den-
den behagelig; ltke destnlltdre var han dog villig
til at adlode den. Men Student Moder kunde
paa ingen Maade finde sig l denne pludseligt Reise.
Efter lange forgjæves at have forestilt sin Sviger-
s-n, at han dog vist kunde opfatte Reiscn en Maa-
ned, en uge, en Dag, sagde hun endelig med Herf-
tighed: «Nu vel, naar det isle kan være andet, saa
reis da, men ikke sor imorgen tidlig; iaften skal
De titforladrlig ilte gaae til Eng-tilend, men til
Sengeland."
Paa en Tid, hvor der var megen Tale om
Mine-Partier og det llberale Parti l Frankrig-
traf det sig, at en Stradder« som feriftlig havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
