Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
Ne 101.
Kjøbenhavns
stadigeret as I. L. Heibetg.
Brev fra Verecnndms til Udgiveren af
Me Lovtale-; tilligemed dennes
Svar derpaa.
Disse to Breve , oversatte sra Iohnsona Tltv sat-d-
tar Ro. 157 og 1ö9, bare vel paa adstillige Steder Pre-
get as deres Tidsaldre-. Ikke destomindre lade de sig i
Hovedsagen meget vel anvende oaa vore nvvarrvde Sa-
der, tll hviite enhver usee- blot ved Anvendelse as de
to lorsle Spil-lee i den llteraire Arithnietlh let vil kunne
heusere nem. Redaeteuren.
.-
1.
Brev fra Berecundus.
Min Hr. Udgivtrl
Skjøndt en as Deres Correspondentee nyligen har
talt med en Art Foragt om den Aandonerrvarelse
og Lethed i Conversation, som den sine Verden
længe hat sat saa megen Priis daa, saa talt seg
dog llle overtale mig til at troe at disse Egenska-
ber itte slnide vare vard at esterteagteo. Men som
man sjelden pleier at viiedere det tilsteeellellgem sont
man ilte har svlt Ulykken as at savne, saa formo-
der xeg at hans egen Lykke har her sormvrtet hans
Dommettafe, og at en naturng Overfadighed af
Polk.
tidgioen as Ferdinand Printzlav.
Selvtillid hat sorhindret ham ska at erkjende tll-
sulde dens Nytte og Fortresfelighed.
Denne Lytte, hvad enten den nu er en Na-
turgave eller er erhvervet ved tidlig Vane, kan jeg
ltte betragte nden Misundelse. Jeg blev opdraget
paa Landet hos en meget lcerd Mand , som intet
lndoreentede niig nden hvor stor Anseelse Kundsta-
ber stjcente, hvor stor Lolte Savelighed og en ret-
slasfen Handlemaade. Ved hvoplgen at gjentage
det sor mig med den Tillid, som Overbeviisningen
giver, bragte han mig ogsaa til at troe, at viden-
skabelig Glands, naae den itte blev sortnortet ved
slette Steder, vilde stedse sorstasse os Andres Ær-
bødighed. Jeg oassede derfor mine Studerlngee
med uafbrudt Flid og undgit enhver Ting, som
man havde lart mig at betragte enten som lastesnld
eller sortnde til Last; thi jeg betragtede Vrede og
Daddel som uadskillelig forenede, og sortsiillede
mig Vanrogte sont den sterste as alle Ulykker-.
Paa Universitetet havde leg ingen Grund tll
at forandre min Mening; thi stjsndt endeel as mine
Medslnderende benyttede slg as den Leilighed, en
slap Disciolin gav, til at hengive sig til deres Ly-
siers Tilfredsstillelse, saa beholdt dog det Gode sin
naturlige Overmagt, og de som vovede at overtræde
Moralitetens Forskrifter, taalteo dog ikke at sor-
haaiie dem. Vel gaves der ogsaa i disseMusernes
Boliger dem, der satte deres Ære i visse smaa
Talenter og Farvigheder, men man bemærkede at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
