Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg lo, indtil jeg fik Kolik,
skjøndt intet Værre hændte.
Du aner ej, hvor tidt Metrik
Ben for min Tanke spændte.
Kaalund var ikke Lejlighedspoet. Det var ham en
Gru, naar nogen plagede ham om en Vise eller en Text
til et Billede, og selv da han i de senere Aar fik talrige
Opfordringer fra officielle Avtoriteter til ved særlig festlige
Lejligheder at tage Ordet, maatte han som oftest sige Nej.
Da en Kreds af yngre og ældre den 14. November
1879 fejrede Oehlenschlägers hundredaarige Fødselsdag
med en Fest for F. L. Liebenberg, havde Kaalund halvt
givet et Løfte om at skrive en Vise eller i hvert Fald at
ville oplæse en poetisk Flilsen til Æresgjæsten, hans gamle
Ven. De efterladte Papirer røber, at Viljen har været
der, men at han ikke er kommet længer end til disse to
klangfulde første Vers:
Hil dig, du Gamle, vor kjære Hædersgjæst!
Fornemmer du i Luften en Susen?
Den kommer ej af Trækvind, den ligner ikke Blæst,
nej, Vingeslaget er det af Musen,
Digtekunstens Muse, den høje Poesi,
som evig ung og frisk og guddommelig fri
har overlevet mangt et Aartusind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
