Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
følge hans Lune i Skridt og Trav. —
Ej, tænkte Føllet, jeg kaster ham af!
Føllet blev nu til Smedien bragt,
flk sig Sko under Hovene lagt,
blev saa pyntet med Bidsel og Sadel,
flk sig en Herre af fornem Adel.
Hvad Moderen spaaede, blev dog opfyldt,
skjøndt Pisken var Silke og Sporen forgyldt.
BISSEKRÆMMEREN OG HANS HUND.
Hunden vil gjerne hos Mennesket bo;
ej noget Dyr er sin Herre saa tro,
og er han Betler hvad eller Drot,
den mener ham altid det lige godt,
den deler med ham baade Rigdom og Nød,
og slikker taknemlig hans Haand for Brød.
For Bissekræmmerens Kærre spændt,
med Blikket op mod sin Herre vendt,
den hviler med ham paa den støvede Vej,
og Herren glemmer sin Hjælper ej —
for hver en Bid, han af Maaltidet nyder,
et Stykke han først til Hunden byder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
