Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN AABEN HILSEN TIL HOLGER DRACHMANN.
„Hvergang med opspilet Mund Du ruller
Og truer og raaber: nu kommer jeg, nu!
Saa trækker jeg tavst paa min Skulder.
Din evige Ungdom, din evige Styrke,
Den vil jeg hædre og den vil jeg dyrke;
Men Braget, hvormed Du i Striden bryder,
Tillad mig, o Hav, som Svaghed jeg tyder!"
Holger Drachmann: „Sange ved Havet«.
Fra Mastetoppen de raabte: Land,
Den nye Verden! — Ja vist: der laa den
som fordum Guanahani’s Strand!
Alle Fantaster og Brusho’der saae den,
nogle med hallucinerte Øjne,
andre, som troede paa Skipperløgne;
det syntes en Spas at naae den.
Det gjaldt om at blive „første Mand"
og plante sin Fane paa den!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
