Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Graanet af Tiden, jeg sidder nu her, —
Aanden er karsk, men Legemet svigter
— duer næppe mér!
Men til øjnene briste, er jeg Digter!
Endnu engang maa i Ungdommens Lejr
jeg svinge uden Frygt en uplettet Fane.
Stærk i min Tro paa Sandhedens Sejr,
trodser jeg Meningers skiftende Vejr:
Livet maa fremad paa sin knudrede Bane!
Mægtige Ting i min Tid er der skét; —
hu, af mit Slægtled som En af de Sidste,
staar jeg med Tak for, hvad Stort.jeg har sét.
Ogsaa jeg er Profet:
Baandet mellem Jord og Himmel skal ej briste!
Ej skal den rulle som en gudsforladt Bold,
denne Jord; den er stor, den har Plads end til
Mange!
Menneskehjertet er endnu ej blevet koldt.
De klippe det ej over, dette Baand, som har holdt
gjennem Tusindaarskampe, — vær slet ikke bange!
Lad kun Menneskeaanden paa sin svimlende Flugt
trodse dristig Naturens: „Hertil og ikke længer!"
Vi aves ved dens Tugt, —
til dens hellige Modermælk vi trænger!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
