Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
Den kommer ej af Trækvind, den ligner ikke Blæst,
nej, Vingeslaget er det af Musen,
Digtekunstens Muse, den høje Poesi,
som evig ung og frisk og guddommelig fri
har overlevet mangt et Aartusind.
Hvem blandt os har ej følt det just i denne Dag,
dens Vinger er endnu ej blevne lamme.
Lad vexle kun dens Former, og Tiden skifte Smag,
den selv bliver evig den samme.
Dens Væld saa lidt kan tømmes som den rullende Sø,
„den har jo den Skæbne, den aldrig skal dø*,
saa længe som et Hjerte kan flamme.
Til det for et Aars Tid siden udkomne
Udvalg af J. Th. Lundbyes Tegninger vilde Kaalund
oprindelig gjærne have skrevet nogle Digte. Især
gik han svanger med et større Digt til sin
Ungdomsvens og tidligere Medarbejders Ære. Mellem
Papirerne laa flere Udkast. Jeg anfører et:
JOHAN THOMAS LUNDBYE.
Hvor levende hilser du mig igjen
i dette Billed, min døde Ven!
Hvor ærlig dig selv, hvor sjælesund,
hvor voxet helt af din egen Grund,
saa dyb, saa sand og saa dansk i Aand,
med Præg i hver Streg af din Mesterhaand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
