Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delse, vi ellers ere saa tilbøjelige til at imdgaa. Der er
en Brod i disse Skrifter, som Ingen, der med Alvor
fordybet’ sig i dem, vil undgaa at føle, hvilke
Forudsætninger lian saa ellers kommer med. Paa dem passer et Ord
af Prædikerens Bog, Søren Kierkegaard oftere anvender
i sine Dagbøger og Taler: »Forvar din Fod, naar du
gaar til Herrens Hus!« Hans Fortolkning af dette Ord
var den: Du kunde let faa at vide, at Idealet var
højere, Fordringen strengere end du havde tænkt dig;
vogt dig derfor for at komme til at hore Idealet! — De
Forudsætninger, med hvilke jeg nu genoptog Læsningen
af disse Skrifter, vare ganske vist meget forskellige fra
dem, med hvilke jeg for snart 30 Aar siden som ung
teologisk Student begyndte mit Bekendtskab med dem.
De førte mig den Gang ind i indre Kampe og
Brydninger dels af praktisk-personlig, dels af teoretisk Art.
Efter lang Modstræben maatte jeg erkende hans strenge
Opfattelse af det Kristelige for langt mere berettiget end
den sædvanlige, idylliske og harmoniske. Dersom
Kristendommen virkeligt skal være Et og Alt for os i Liv
som i Tro, har Søren Kierkegaard draget
Konsekvent-serne af den. Jeg prøvede en Tid at holde det gaaende
ved at skelne mellem Tro og Viden og mellem Ideal og
Virkelighed. Men jeg lærte, mere gennem personlig
Livserfaring end gennem Studium, at det var en Umulighed
at slippe igennem paa denne Maade. Hovedafgørelsen
maatte jo dog være den, om jeg i mit personlige Liv, i
min aandelige Husholdning virkeligt kunde sige mig
haaren af overnaturlig Hjælp og i min Maade at føre
Livet paa kunde siges at lade mig lede af den religiøse
Etiks Idealer og Bud. Selverkendelsen gav mig efter
Haanden, efter lang Tids Uro og Pinagtighed, et klart
Svar lierpaa, som for mig har været bestemmende for
hele mit Liv. Idet jeg her holder mig til hvad der ved-
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
