Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den romantisk-spekulative Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fien udtrykker dette Indhold i den abstrakte Tænknings
Sprog, medens Religionen udtrykker det i Følelsens og
Fantasiens Sprog. Forskellen er altsaa kun en
Form-forskel, der ikke skal berøre det Væsentlige. Hvad den
Troende opfatter som historiske Begivenheder, f. Ex.
Verdens Skabelse, Guds Menneskeblivelse i Kristus o. s. v.,
det er for Filosoffen evige Sandheder og Love, der gælde
til alle Tider. Kristendommens Lære om den lidende
Gud er saaledes for Filosofen ikke Udtryk for en enkelt
Række af historiske Begivenheder, men dens væsentlige
Indhold — som kun Filosofen griber i dets klare,
adækvate Form — er den Sandhed, at det Uendelige og
Guddommelige rører sig i den endelige Verden, medens
dog enhver endelig Form er ufuldkommen og maa
sonder-brydes. Det er da kun gennem stadig Undergang af
endelige Former, at det Uendelige udfolder sig i Verden.
Kun i den hele uendelige Proces af stadigt nye og stadigt
igen undergaaende Livsformer bestaar Guddommens evige
Liv. —
Allerede ved dette ene Exempel bliver det klart, at
Hegel lige saa vel som Schleiermacher i Virkeligheden
gor Dogmerne til Symboler, kun at de hos ham blive
Symboler for almindelige Ideer, ikke for subjektive
Følelser. Det beroede da hos Hegel lige som hos
Schleiermacher paa en Illusion, naar han mente at have forsonet
Tro og Viden. Men det var Hegels bestemte
Overbevisning, at Intet af væsentlig Betydning gik tabt ved, at
Trosindholdet omsattes i filosofisk Form; tvertimod mente
han, at det da først ret blev Menneskeaandens Ejendom.
Han saa ikke hvad først Strauss og Feuerbach skarpt
paaviste — at Omsætningen virkeligt betod Overgang til
en helt anden Livs- og Verdensanskuelse end den, som
er ejendommelig for den positive Religion, særligt for
Kristendommen, om hvilken der naturligvis her først og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
