Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den romantisk-spekulative Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at bruge hans egne Ord, gik ud paa »at omskrive
Idealet til System . Derved kom lian (som ikke blot
lians Religionsfilosofi, men ogsaa lians Etik og Statslære
vise) til at krænke baade Virkelighedens og Idealets Ret.
Søren Kierkegaards Opposition mod Hegel faar ikke
mindst Betydning ved den skarpe og indtrængende Maade,
paa hvilken han angreb dette Hovedpunkt i den Hegelske
Filosofi. Og det maa vel mærkes, at vi lier ikke staa
over for en enkelt Filosofs Ideer. Tvertimod er den
Hegelske Lære paa dette Punkt virkeligt af typisk Art,
Den repræsenterer — efter sin bedste Mening — en
naturlig Stræben, som det menneskelige Aandsliv til
ingen Tid kan opgive, efter at finde Sammenhæng og
Harmoni, efter ved egne Kræfter at vinde Magt og
Overblik over Livet. -Og — efter den mere overfladiske
Anvendelse — repræsenterer den et Fantasiforhold til
Tilværelsen, en æstetisk-kontemplativ Holdning til Problemer,
Kriser og Modsætninger, hvilke man lader udfolde sig
som et interessant Skuespil, af livis Konflikter man foler
sig uberørt, idet man betragter sig selv som den
realiserede »højere Enhed«. — Selv efter den bedste Mening
trængte dog dette System, i hvilket den romantiske
Bevægelse fra Aarhundredets Begyndelse afklaredes i
abstrakt Form, til en alvorlig Reaktion, der i Praxis og
Teori lagde en Accent paa Virkeligheden i dens bestemte,
konkrete og individuelle Karakter. Og idet Søren
Kierkegaard saa energisk, som ønskes kan, bringer denne
Reaktion paa det etisk-religiøse Omraade, bringer han
den tillige paa en Maade, der kan virke som stadig
Modstand mod lignende Tendentser i den menneskelige Natur,
saaledes som ogsaa senere Tider frembyde dem.
Allerede Goetlies Faust havde iovrigt her udtalt,
livad det gjaldt. Da han i Nostradainus’ Bog ser
Symbolet for Universet, udbryder han først begejstret:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
