Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - a. Springet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Afgørelsen ligger i det første Øjeblik.
nærmere Overvejelse ikke tilskrive Kierkegaard et klart
Blik for det Principielle i Spørgsmaalet. Hans dogmatiske
Forudsætninger og hans Hang til digteriske Billeder liave
her tilsløret hans Blik for Problemet i dets Skarphed.
Ellers maatte han ogsaa være bleven opmærksom paa, at
han jo egentligt lader hele Afgørelsen (Filliesafgørelsen!)
foregaa ubevidst. Ti hvad der ligger mellem to
Bevidsthedstilstande eller Bevidsthedsøjeblikke, det sker ubevidst,
hæver sig ikke over Bevidsthedens Tærskel. En
Villies-afgorelse af den Art, Kierkegaard har med at gøre,
maatte dog vel være en Villen af højeste Form. et Valg
i egentlig Forstand, en Beslutning, en vilkaarlig Akt.
Men hvorledes kan en Beslutning ligge mellem to
Øjeblikke? Det kan kun den Art »Beslutninger«, som man
kommer sovende til. Kun uvilkaarlige Akter kunne være
ubevidste. Men Kierkegaard har dog neppe tænkt sig
»Springet« som en Reflexvirkning! —
Se vi nærmere til, kommer Kierkegaard ogsaa
uvil-kaarligt til at henlægge Afgørelsen til det første Øjeblik
af de to, mellem hvilke den efter lians Paastand skulde
ligge. Ti Afgørelsen ligger jo dog egentligt i det
Øjeblik, da »Individet segner i Angestens Afmagt« (p. 72).
Vi faa da en Aarsagsrække: Angest — Svimmelhed —
Segnen — Fald, og hvor er saa Springet blevet af? Den,
som segner, springer ikke; Segnen er (selv om det at
segne er at lade sig segne, smign. min Psykologi. 3. Udg.
p. 378) ikke Andet end et begyndende Fald, et Fald,
som vilde kunne hindres — hvis man ikke netop stod
ved en Afgrund. — Tydeligere endnu fremtræder denne
Antedateren af Afgørelsen paa et delvis allerede anført
Sted: »Den, hvis Øje kommer til at skue ned i et
svælgende Dyb, han bliver svimmel. Men hvad er Grunden?
det er lige saa meget hans Øje som Afgrunden: ti hvis
han ikke havde stirret derned/« (p. 58.) Skylden ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
