Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - α. Den æstetiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slaa saaledes ned paa noget Punkt i Tilværelsen, at man
bliver holdt fast, saa Fortsættelse og Gentagelse
udelukker Frembringelsen af nye kalejdoskopiske Situationer.
Man maa holde sig i fuldkommen Svæven«. Derfor vel
Berøring med Mennesker, ofte ogsaa en Stund følges med
dem paa Vejen — men altid sikre sig en saadan
Hastighed, at man kan bryde Samfarten af, naar man vil.*)’
Venskab er for fast og solidt et Forhold. Og selv om
et fornødent Brud skulde efterlade ubehagelige Minder, saa
kan det Ubehagelige jo give en pikant Bismag, som det
kan være værdt at tage med. Paa lignende Maa de for-
*) Den æstetiske Livsanskuelse efter Kierkegaards Skildring minder
især i dette Træk om Aristippos fra Kyrene. Hvad han
hævdede som det Højeste var ganske vist Øjeblikkets Nydelse, men
Betingelse for at naa denne var for ham netop deu fuldkomne
Frihed, der ikke lader sig binde og fængsle. Derfor vilde han
(som han siger til Sokrates i Samtalen hos Xenofon:
Memora-bilia II, 1) ikke indtræde i noget borgerligt Forhold, men være
Fremmed eller Gæst overalt, (ovd elg nalcnlav éuavsov
vara-y./.tja, ukhå £évog aavrayrov etui.) Han vil være fri, hverken
Hersker eller Slave. Efter de Træk. der ellers berettes om ham,
har del især været Bevarelsen af Friheden over for del Hildende
i selve Nydelsen, som har været hans Evne. I denne Henseende
har han været en sand Virtuos. Modsigelsen i hans Livsanskuelse
var, at der dog krævedes saa megen Kunst og Forberedelse,
med Benyttelse af Fortidens Erfaringer og af Udsigter for
Fremtiden, at der maatte gaa mange Øjeblikke hen ur1, n umiddelbar
Nydelse. Egentligt talt maatte det Højeste for Aristip blive
selve Virtuositeten — og saaledes er det for den moderne
Hedonisme. Kierkegaard beskriver. Karakteristisk for Forskellen
mellem det Moderne og det Autike er det netop, at der i den
moderne Hedonisme lægges en aldeles afgørende Vægt paa
Vil-kaarligheden, paa den aktive Experimenteren, den bevidste
Frembringen af Situationer. Hos Aristip ytrer Vilkaarligheden sig
blot i Evnen til uhildet Valg inden for det, der frembyder sig;
der mangler den noget romantiske Arrangeren, som den moderne
Tids større Selvbevidsthed, og tillige dens mindre naive og
tillidsfulde Forhold til Livet medfører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
