Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - α. Den æstetiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se, de begynde med, i Stedet for at leve for hinanden,
at leve i Slægten, og dette ane de ikke«. (Stadier paa
Livets Vej. 3. Udg. p. 31 f.) Over for dette
Irrationelle i Elskoven er det unge Menneske stanset. Han
forstaar vel Indledningen dertil, Betagetheden deri —
men han forstaar ikke Konsekventsen.*)
Johannes Forføreren, den sidste i Rækken af
Gæste-buddets glimrende Talere, angiver den »æstetiske
Livsanskuelses« principielle Stilling til det Problem, som det
unge Menneske har fremdraget. Han fortæller, hvorledes
Guderne frygtede for, at Manden, det oprindelige
Menneske, skulde vise sig uvillig til at bære deres Aag, at
han maaske endog vilde bringe Himlen til at vakle.
Med Magt kunde han ikke tvinges; da frembragte de
Kvinden til at fortrylle ham og »fange ham i alle
Endelighedens Vidtløftigheder«. Og Lokkemaden virkede — dog
ikke altid. »Der var til alle Tider nogle Mænd, enkelte,
som bleve opmærksomme paa Bedraget. Disse saa vel
hendes Dejlighed, mere end nogen Anden, men de anede
Sammenhænget. Disse kalder jeg Erotikere, og tæller
mig selv i deres Tal, Mændene kalde dem Forførere,
Kvinden har intet Navn for dem, en Saadan er for hende
unævnelig. Disse Erotikere ere de Lykkelige. De leve
yppigere end Guderne; ti de spise bestandigt kun hvad
der er lifligere end Ambrosia og drikke hvad der er
lifligere end Nektar: de spise Gudernes snildeste Tankes
mest forføreriske Indfald, de spise bestandigt kun
Lokkemad, o Vellyst uden Lige, o salige Levevis, de spise be-
*) Den i det unge Menneskes Tale udviklede Tanke blev samtidigt
i mere naturhistorisk Form udviklet af Schopenhauer i lians
,Metaphysik der Gesehlechtsliebe“ (Kap. 44 i fjerde Bog af
anden Del af „Welt als Wille und Yorstellung’ , der udkom
1844, Aaret efter ,Enten-Eller“). Smign. min Psykologi. 3. Udg.
p. 289 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
