- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
90

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - α. Den æstetiske Livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forudsættes, for at endog blot Kontrastvirkningen (der jo
egentligt er et Træthedsfænomen), skal kunne finde Sted.
Det psykologiske Tankeexperiment har her givet saa
extreme Fonner, som Livet sandsynligvis ikke frembyder.
Det er da et lidet træffende Navn, han bruger, naar han
kalder det, han skildrer. Stadier. Ved et Stadium tænker
man paa et Led i en Udvikling; men om de
Kierke-gaardske Stadier faar man ikke at vide, hvorfra de komme,
og i Grunden (ti »Springet« er intet Svar) heller ikke,
hvorhen de gaa. Hans Skildring minder snarest om
Dantes Divina Comedia med dens tre Afdelinger, — og
det æstetiske Stadium svarer saa til Helvede, over hvis
Indgang der staar skrevet: I, som indtræde, lader
Haa-bet fare!

Kierkegaard har unegteligt — det i anden Henseende
Mesterlige i lians Skildring ufortalt — derved gjort sig
Opgaven lettere end den er. — Hvor dog alle
Tankeformer indeholde Fristelser! Der var en Fristelse ved
den kvantitative Dialektik (Modsætningernes Enhed) i
Retning af at anse Tingene for simplere end de eie;
men den kvalitative Dialektik, Springets Filosofi, viser
sig ogsaa at liave en Fristelse i samme Retning.

Overalt hvor en Udvikling er mulig, er det ikke fra
de fuldt færdige Former, i hvilke Livet lige som har
løbet sig fast, men fra de mere ubestemte, vage, lidet
differentierede Former. Det er kun den populære
Misfor-staaelse af Udviklingslæren, der lader den ene af de Arter,
vi nu have, nedstamme fra den anden (Mennesket f. Ex.
fra Aben). Efter Udviklingslæren nedstamme de nu
existerende Arter fra Former, der kun havde »en
almindelig Lighed« med dem, der ere opstaaede fra dem under
Udviklingens Gang. (Smign. Darvin: Arternes
Oprindelse. p. 356 f.) Det ligger ligefrem i, at al Udvikling
er en Differentiation, en Opstaaen af Forskelligheder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free