- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
99

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Individ for sig, betyder Fremkomsten af en af
Kierkegaards betydningsfuldeste Tanker, og den stemmer med
hans Grundbetragtning; men den betyder tillige, ved de
videre Udviklinger, der knyttes til den, en Overgang til
en religios-asketisk Etik. Han forlader Samlivsforholdet I
saaledes, at lian senere ikke kan linde tilbage til det.

Forste Gang optræder, saa vidt jeg véd, »den Enkelte«
i Forordet i »To opbyggelige Taler«, der udkom i
For-aaret 1843 (nogle Maaneder efter »Enten-Eller«).
Kierkegaard beretter her, hvorledes lian lod sit Øje folge den
lille Bog paa dens Vandring. Jeg saa da, hvorledes
den gik sin Gang ad ensomme Veje, eller ensom ad
de alfare. Efter en eller anden lille Misforstaaelse traf
den endeligt hin Enkelte, hvem jeg med Glæde og
Taknemlighed kalder min Læser, hin Enkelte, hvem den
søger, efter hvem den lige som udstrækker sine Arme.« —
Kierkegaard fortæller (i »Efterladte Papirer«. 1833—43.
p. 410), at han havde besluttet at stryge dette Forord og
derfor gik op i Trykkeriet, hvor det allerede var sat;
men Sætteren, som var bleven rørt over det, bad, om det
dog ikke maatte blive staaende, og Kierkegaard tænkte
da et Øjeblik paa kun at lade trykke to Exemplarer og
forære Sætteren det ene: saa kunde lian jo være den
Enkelte! — Saa bogstaveligt tog han det nu ikke med
sin »enkelte« Læser. Men i sin Etik gjorde han des
strengere Alvor af dette Begreb. Tager man Hensyn til
hvad der rundt om i hans Skrifter og efterladte Papirer
tindes til Oplysning om hans Begrundelse af dette
Begrebs Betydning, da vise følgende Synspunkter sig at
være de vigtigste.

a) I det enkelte Individ foregaa de Tildragelser,
der giver det aandelige Liv Værdi; dér ligge Opgaverne,
og dér skulle Afgørelserne foregaa, Slægten er et
Fantom, et fantastisk Medium; kun de enkelte Individer ere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free