Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Søren Kierkegaard og Kristendommen - A. Personligt Gennembrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selve Slægtsforplantningen er af det Onde. Det nye
Testamente forudsætter, at Kristne ikke gifte sig. Og
hvorledes skulde de egentligt kunne gore det, hvorledes skulde
de kunne sætte Børn i Verden, naar de vide, at de fødes
i Synd og til Elendighed? Kristendommen vil spærre for
Slægtsforplantningen, vil ikke have Historiens Personale
fornyet. Og livis dette er saa, hvor grundigt har da ikke
Protestantismen ved sin Lovprisning af Familielivet
forvansket Kristendommen! (Efterladte Papirer. 1854—55.
p. 304 ff. 338 11.)
Her er da Konsekventsen dragen. Livet erklæres
for ondt i selve sin Trang og Stræben efter Bestaaen og
Fornyelse, den Grundtrang, som direkte og indirekte er
Kilden til al menneskelig Virken. Det gør jo Modstand
mod det overnaturlige Elements Indplantning — saa maa
det være raaddent, og Brændejernet stempler da dets
inderste Marv som fordærvet. Allerede i Afsnittet om
den religiøse Livsanskuelse saa vi Selvtilintetgørelse blive
sat som det Højeste. Hvad der nys udvikledes, er
egentligt kun et nøjere Udtryk for samme Tanke.
7. Naar nu hele denne Betragtning af
Kristendommen og af Verden skulde gøres gældende, er det ikke
vanskeligt at sige, hvorledes Dommen maatte komme til
at lyde over den bestaaende Kirke. Allerede i
Dagbøgerne har Kierkegaard formuleret de to Hovedsætninger,
hvorom hans senere olientlige Polemik kom til at dreje
sig. Allerede her forekommer den Tanke: »Luther havde
95 Theses; jeg havde kun én: Kristendommen er ikke
til«, — og den anden: »Den hele Gudsdyrkelse er et
storartet Forsøg i Retning af at holde Gud for Nar,
skønt man ikke er sig dette bevidst Kan man
forsvare at deltage i Sligt?« (Efterladte Dagbøger. 1851—53.
p. 54. 313.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
